De bedste film på CPH:DOX-festivalen hidtil – ifølge filmanmelder Jakob Freudendal

CPH:DOX er i fuld gang. Her fremhæver Soundvenues filmanmelder Jakob Freudendal sine foreløbige favoritter, hvoraf nogle stadig kan fanges under festivalen, mens andre med garanti vil kunne findes i online-programmet, der kører fra 1. april.
De bedste film på CPH:DOX-festivalen hidtil – ifølge filmanmelder Jakob Freudendal
'Rules of War'. (Foto: CPH:DOX)

‘Rules of War’

Kan medmenneskelighed og krig eksistere på én og samme tid? Det er et af hovedspørgsmålene i Guido Hendrikx’ første film efter sidste års CPH:DOX-sensation ’A Man and a Camera’.

’Rules of War’ følger Røde Kors-delegaten Albert Schoneveld, der forsøger at lære en gruppe sydsudanske soldater om retfærdig krigsførelse. Det er en til tider sisyfosk kamp, når han forsøger at tage tabuemner som soldaters voldtægt af kvinder op, mens generalerne og de menige soldater forsøger at bortforklare uhyrlighederne.

Kæmper Albert en håbløs kamp, eller åbner han faktisk soldaternes blinde øjne for de krigsregler om at undgå civile tab, enhver soldat bør følge, men som få tilsyneladende ved eksisterer?

Spørgsmålet hænger i luften til sidst i filmen, der ligesom Hendrikx’ første film ’Stranger In Paradise’ og ’A Man and a Camera’ bruger et simpelt koncept som indgang til et komplekst emne.

‘The Balcony Movie’

Den største oplevelse, jeg har haft på CPH:DOX indtil videre, er også en af de mindste. Pawel Lozinskis viser med ’The Balcony Movie’, hvor uendeligt meget man kan opnå med utroligt få virkemidler. Over et halvt år optager han livet på sin gade i Warszawa set udelukkende fra altanen i hans lejlighed.

Her møder han alt fra ekskriminelle og hjemløse til nybagte forældre og enkefruer, der fortæller om nogle af deres livs største sorger og glæder, når instruktøren spørger dem om meningen med livet. Det er stor humanisme på meget få kvadratmeter.

Kan ses 2. april kl. 18.45 i Cinemateket.

‘Invisible Mountain’. (Foto: CPH:DOX)

’The Invisible Mountain’

Tag med CPH:DOX-vinderen Ben Russell på det ultimative syretrip i den hallucinatoriske ’The Invisible Mountain’ om musikeren Tuomo, der spiller en række koncerter med sit band, mens han parallelt drager på en spirituel rejse for at bestige usynlige bjerge.

Handlingen er ikke det centrale i filmen, der i stedet henfører en i en trancelignende tilstand, hvor man bliver overvældet af de knitrende billeder og det psykedeliske lyddesign – båret af bandets musik. En overrumplende filmoplevelse, der udvider sanseapparatet.

’Il Buco’

Italienske Michelangelo Frammartino er en æstet udover det sædvanlige. Således også i hans nye film – hans første i 11 år. ’Il Buco’ skildrer tålmodigt og distanceret en gruppe huleforskere, der udforsker en grotte i det sydlige Italien anno 1961 – den på daværende tidspunkt tredje største grotte i verden med en dybde på over 700 meter.

Med bjergtagende billeder og uden dialog tager han os ned i grottens dyb og fremmaner en refleksion over menneskets forhold til naturen og den hastige teknologiske udvikling. Undervejs bliver det klart, at en lokal fårehyrde bliver sygere og sygere i takt med, at forskerne blotlægger grottens mysterier. Måske fortjener kloden at beholde nogle af sine hemmeligheder?

‘Nest’. (Foto: CPH:DOX)

’Nest’

Islandske Hlynur Pálmason har markeret sig som en af de mest stilsikre instruktører i Nordeuropa med danske ’Vinterbrødre’ og islandske ’En hvid, hvid dag’ – begge om voksenlivets mørke. Men med den 23 minutter korte perle ’Nest’ viser den islandske mester, at han er lige så ferm til at skabe æstetisk overlegen filmkunst i børnehøjde.

Fra én kameravinkel og med optagelser over et år følger filmen livet omkring en legehule i et træ i Island. Instruktørens tre børn er foran kameraet, hvor de leger og udforsker hulens muligheder, mens de naturskønne årstidsskifter omkranser dem. Børns fantasi kender ingen grænser, og det gør Pálmasons tilsyneladende heller ikke: På den yderst sparsomme spilletid fører han én gennem hele følelsesregistret – fra åndeløs spænding til rørende hjertevarme.

Kan ses 2. og 3. april i Cinemateket.

‘Ascension’

Denne Oscar-nominerede dokumentarfilm af Jessica Kingdon fortjener virkelig at blive oplevet på det store lærred. ’Ascension’ er et tankevækkende billeddigt om kapitalismens fremgang i Kina, hvor lykke er en saga blot i »Den kinesiske drøm« drevet af produktivitet og innovation.

Filmen viser, hvordan forskellige sociale klasser bliver påvirket af den hastige økonomiske fremgang i Kina. Hvor samfundets bund er reduceret til menneskelige robotter på landets fabrikker, og hvor den hastigt voksende middelklasse tilsyneladende ikke aner, hvad de skal stille op med de penge, de har knoklet hele livet for at tjene.

Selv på toppen af samfundet jagter eliten stadig noget andet, når de spiser dyre franske oste og drikker fin europæisk vin. Kapitalisme er en konstant jagt efter mere, der aldrig stopper.

Kan ses 3. april kl. 19.15 i Empire.

‘Abyss’. (Foto: CPH:DOX)

‘Abyss’

En af de største visuelle oplevelser på årets festival får man i Jeppe Langes videoværk ’Abyss’, der med 12 billeder i sekundet brager igennem med 10.000 bevidsthedsudvidende stillbilleder af livet på Jorden som indfanget af Google – på kun 13 minutter.

’Abyss’ er et samarbejde mellem instruktøren og Googles kunstige intelligens for billedsøgning, hvor den visuelle udvikling – fra porno til blomster på et nanosekund – i filmen er baseret på alle de fejlslutninger, AI’en laver, når den forsøger at forstå mennesker via vores billeder på internettet. Det er et lige dele tankevækkende og poetisk værk om bogstaveligt talt alt mellem himmel og jord – set med et fremmed blik.

Kan ses 30. marts kl. 19.15 i Cinemateket.

’Nothing Lasts Forever’

Gik du og troede, at diamanter var noget af det mest dyrebare på jorden? Så skal du se Jason Kohns nye, tankevækkende dokumentarfilm, der hiver tæppet under den internationale milliardindustri og blotlægger diamantfascinationen som et kalkuleret marketingstunt.

På samme måde som den danske dokumentarfilm ’The Lost Leonardo’ viser Kohn, hvordan vi i dag er mere optaget af myter end sandhed, og hvordan den bedste historie altid vinder, selv når den bliver modbevist af fakta. Alt sammen fortalt som en medrivende rejse ned i diamantkaninhullet med et kulørt karaktergalleri som taget ud af en spionfilm.

Kan ses 29. marts og 1. april.

‘Fire of Love’. (Foto: CPH:DOX)

‘Fire of Love’

Jeg har allerede skrevet om min begejstring for Sara Dosas bjergtagende dokumentarfilm om vulkanolog-ægteparret Katia og Maurice Kraffts uudslukkelige kærlighed – både til hinanden og de ildspyende vulkaner, de lever og ånder for at udforske.

Men du skal alligevel ikke snydes for en anbefaling af filmen, der er blandt de bedste i årets program – og som allerede nu er en stærk kandidat til at vinde festivalens hovedpris. Med knivskarpe 16mm-arkivoptagelser fra parrets rejser i 70’erne og 80’erne hylder filmen duoens jagt efter viden og de uendeligt fascinerende vulkaner.

Kan ses 30 og 31. marts samt 3. april.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af