1. ’Fire of Love’
Den måske mest hypede dokumentar på Sundance-festivalen i januar – og dermed også en markant Oscar-kandidat til 2023 – er fortællingen om ægteparret Katia og Maurice, der gennem to årtier frygtløst opsøgte og undersøgte alverdens vulkaner og askeskyer.
Undervejs dokumenterede de deres eventyr, og optagelserne er sammen med breve og noter fundamentet for Sara Dosas på én gang storslåede og intime film. Anmeldelserne var eksalterede efter Sundance, hvor Indiewire blandt andet skrev, at man bliver efterladt »forfærdet og fuld af ærefrygt«.
2. ’Beba’
Rebecca Hunt, også kaldet Beba, har skabt en poetisk og ærlig selvbiografisk film om at være ung afro-latinsk kvinde i New York. Hun vender blikket ind ad mod sin egen familie, som hun voksede op med i en etværelseslejlighed, og reflekterer over både race og klasseskel i lyset af sin egen sociale opstigning med optagelse på et fint universitet. Alt sammen filtreret i knitrende 16 mm-film med en særegen billedoplevelse som resultat.
3. ’Girl Gang’
14-årige Leonie er blevet en så succesfuld influencer, at hendes forældre har sagt deres jobs op for at hjælpe hendes karriere endnu mere på vej. De bor i Berlin, mens 13-årige Melanie nogle hundrede kilometer væk er hendes største fan, der fantaserer om Leoobalys (Leonies influencer-navn) perfekte liv.
Susanne Regina Meures følger dem begge to i en topaktuel film om bagsiden af de sociale medier.
4. ’Navalny’
Putin har vist sit sande grimme ansigt med invasionen af Ukraine, men når man ser den utrolige film om den russiske oppositionspolitiker Alexei Navalny, bliver man forsikret om, at det slet ikke burde være en overraskelse, at despoten kan finde på hvad som helst. Navalny blev forgiftet på et passagerfly på vej til Moskva og overlevede kun akkurat. I filmen optrevler han sammen med sit hold og undersøgende journalister attentatet mod ham – kulminerende i en historisk vild scene, hvor han selv ringer til de mænd, der var bestilt til at udføre snigmordet.
Navalnys hustru Yulia, filmens instruktør Daniel Roher og to af de centrale undersøgende journalister besøger CPH:DOX og kan opleves ved to af visningerne.
5. ’Hide and Seek’
Som en slags virkelighedens udgave af ’Gomorrah’ er Victoria Fiores ’Hide and Seek’ en hæsblæsende film fra Napolis hårdeste kvarterer. Her følger filmen over fire år tre generationer i en kriminel familie. 10-årige Entoni kaster sig hovedkulds ud i ildspåsætning og vildt scooter-ræs, mens hans bedstemor – selv tidligere kriminel – frygter for hans fremtid.
Alt sammen fortalt med en blændende instruktørs evne til at være på rette tid, på rette sted.
6. ’Just Animals’
I den aktuelle sæson af ’Borgen’ er Birgitte Nyborgs clash med sin dyreaktivistiske søn et af plotsporene, og ’Just Animals’ er på mange måder den dokumentaristiske afsøgning af selvsamme tema: Hvordan skal man handle på sine idealer?
I centrum står filmens finske instruktør, Saila Kivelä, der i sin ungdom brød ind i hundredvis af finske landsbrug for at afsløre forholdene. Nu er hendes søster optændt af samme aktivistiske ild, og hendes gamle ven Kristo stadig bryder ind i landbrugene, mens Saila selv efter en krise er nået til et nyt sted med sin idealisme.
7. ’Riotsville, USA’
I 60’erne opførte det amerikanske militær en kulisseby for at træne, hvordan de mest effektivt slog demonstrerende hippier ned – intakt med soldater i rollerne som rebeller.
De dokumenterede det hele, og nu har filmskaberen Sierra Pettengill sat billederne sammen til et barokt essay over magt og oprør, som trækker tydelige tråde til de seneste års racebetonede protester i USA.
8. ’The Neutral Ground’
Apropos USA’s mest antændelige debatter: I ’The Neutral Ground’ rejser ’The Daily Show’-komiker CJ Hunt til New Orleans, hvor bystyret i 2015 besluttede at fjerne fire statuer fra offentlige pladser, hvilket afstedkom voldsomme protester.
CJ Hunt, der er barn af en sort far og en hvid mor, har et humoristisk og selvironisk take på begivenhederne, som dog også udvikler sig i en alvorlig retning, jo mere Trump puster til den polarisering, statuedebatten inkarnerer.
9. ’A.I. at War’
Hvordan udvikler en robot sig, hvis den bliver eksponeret for menneskehedens mørkeste sider? Det beslutter den franske instruktør Florent Marcie sig for at finde ud af i ’A.I. at War’, hvor han tager en lille, højtudviklet robot med til Mosul, Raqua og Paris under De Gule Vestes gadekampe. Det bringer dem begge i fare, men det interessante i filmen er, hvordan robotten udvikler sig undervejs. Filosofisk stimulerende og intens på én og samme tid.
10. ’Mija’
En musikdokumentar med en anderledes og original vinkel. I ’Mija’ følger Isabel Castro den unge musikmanager Doriz Munoz, mens hun kæmper for både sin egen karriere og sine udokumenterede immigrantforældres fremtid. Da hun mister sin største musiker, er hun afhængig af at finde et nyt stort talent – og det kommer måske i form af Jacks, der også er immigrantdatter, i filmen, som er optændt af håb og energi på vegne af en ung fremadstormende generation.
11. ’Nothing Compares’
I den anden ene af musikdokumentarspekret – og alligevel med visse lighedspunkter – finder vi den opsigtsvækkende film om en af 80/90’ernes mest ikoniske stemmer: Sinead O’Connor.
I sin storhedstid blev hun lagt for had på grund af sine politiske provokationer, men i dag, hvor blikket på køn og magt har ændret sig markant, er det tid til at genopdage sangeren. Og det er netop, hvad ’Nothing Compares’ gør. Instruktør Kathryn Ferguson fortæller udelukkende historien gennem arkivbilleder og med O’Connor selv som en ærlig og hårdtslående fortæller.
12. ’Nothing Lasts Forever’
I dag kan diamanter fremstilles på fabrik, så det næsten ikke er til at kende forskel fra den ægte vare, og det har sat rystelser gennem den eksklusive diamantindustri.
Det er udgangspunktet for Jason Kohns kulørte og nervepirrende thriller af en dokumentarfilm, der tager os med bag facaden på diamantbranchens brogede karaktergalleri.
13. ’Fashion Babylon’
Endnu en film, der giver et fascinerende indblik bag kulisserne på noget, vi normalt forbinder med eksklusivitet og rigdom: Modeindustrien.
Tre professionelle modemennesker – heriblandt RuPaul’s Drag Race-vinder Violet Chachki – tager os ærligt og selvironisk ind i modetemplets inderste gemakker, hvor man altid er i tvivl, om man er ude eller inde. Og hvor eksklusiv adgang ikke er ensbetydende med penge på kontoen.
Bag filmen står Gianluca Matarrese, der også kan hænge sit befriende kritiske portræt op på, at han selv har arbejdet i modebranchen.
14. ’Brotherhood’
Tre bosniske teenagebrødre bliver efterladt alene på familiens gård i bjergene, da deres fundamentalistiske far bliver sat i fængsel i to år for at hverve krigere til Syrien. De får en opgave hver: Én skal sørge for at tjene penge, en anden for at passe sin skole og den tredje for at passe familiens får.
De går meget forskelligt til deres opgave og nyvundne frihed, og gennem dem fortæller Francesco Montagners film en vigtig og svært afrystelig historie om radikalisering, tilsat utrolige landskabsbilleder som taget ud af en western.
15. ’This Much I Know to Be True’
Vi er blevet skænket med flere vellykkede Nick Cave-film de seneste år, men det skal ikke afholde nogen fra at nyde denne koncertfilm, der allerede har fået bifald med på vejen fra internationale medier.
Cave og bandkollega Warren Ellis brugte den koncertløse pandemitid til at skabe en unik koncertoplevelse kun for kameraet med sange fra Caves to seneste, roste album og interviewbidder med hovedpersonerne selv.
Det er ikke hvem som helst, der står bag kameraet: Instruktør er Andrew Dominik, der har lavet film som ’The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford’ og ’Killing Them Softly’, og fotograf er Robbie Ryan, der har filmet blandt andet ’The Favourite’ og ’Marriage Story’.
CPH:DOX finder sted 23. marts til 3. april.