’Fresh’: Romcom bliver til overraskende kannibalgyser med Daisy Edgar-Jones og Sebastian Stan
»Vi nåede aldrig til Cottage Grove«, siger Steve halvt grinende til hovedpersonen Noa.
Hun ser forvirret på ham, imens alt omkring hende bliver sløret. Der er en særlig eftersmag i hendes cocktail, som hun ikke helt kan beskrive. Snart dratter hun bevidstløs om.
De to har ikke kendt hinanden længe, men overvældet af hans charme satser hun på forholdet og tager med drømmefyren på weekendtur i hans sommerhus.
Da Noa (Daisy Edgar-Jones) vågner, er hun lænket til sengen, og en psykologisk gyser tager form. Steve (Sebastian Stan) viser sig nemlig at være kannibal med forkærlighed for kvinders kød.
Animotions 80’er-hit ’Obsession’ spiller, imens han lykkeligt danser rundt i køkkenet med et glas vin i hånden og skærer en kvindes afhuggede ben til bøffer, der pakkes ned med hendes personlige ejendele og sendes til velhavende købere.
Omend der er noget hverdagsagtigt og rutinepræget ved scenen, er det tydeligt, at manden fejrer hvert bytte, han nedlægger.
Han foretrækker kødet helt friskt – deraf filmtitlen – og amputerer derfor en legemsdel ad gangen i stedet for at myrde sine ofre med det samme.
Smagen beskriver kannibalen begærligt, ligesom en mesterkok beskriver maden, han tilbereder. Et kvalmende greb, der er mere chokerende, end eksplicit vold i film som ’Saw’ og ’Hostel’var i 00’erne.
Undervejs ses udskæringer af menneskekød blive presset igennem kødhakkeren, amputerede, vakuumpakkede legemsdele i fryseren, og et lufttørret lår blive spist som charcuteri.
Instruktør Mimi Cave starter ellers sin groteske kannibalgyser som romantisk komedie.
Efter talrige uønskede pikbilleder fra fremmede over dating apps, dårlige stævnemøder og mænd, der smager på varerne i supermarkeder, har Noa mistet tilliden til det modsatte køn. Indtil hun møder Steve.
Han er prinsen på den hvide hest og ulig andre mænd, hun har mødt. Deres første date flyder over i en montage tilsat følelsesladet guitar. De griner ad hinandens vittigheder og sidder tættere og tættere sammen, før sekvensen afsluttes med fummelfingret, men lidenskabelig elskov.
Det er tydeligt, at forfatter Lauryn Kahn følger en etableret tjekliste over, hvordan publikum overbevises om, at to mennesker er ved at forelske sig. Men så hiver hun hiver tæppet ud under dem.
Slørede, fragmenterede billeder viser det, som paniske, men berusede Noa ænser omkring sig, imens hun bæres i fangenskab og sætter filmens anden akt i gang.
Kvinden er ikke længere objekt for mandens kærlighed, men menneskeæderens seneste offer.
Ved at blande kannibalisme, forelskelse og overgreb taler ’Fresh’ ind i mediestormen omkring Armie Hammers herostratisk berømte fantasi om at spise kvinderne, han dater.
Samtidig kan ’Fresh’ læses som allegori over, hvordan et mandsdomineret samfund systematisk misbruger kvinder og benægter deres menneskelighed.
Der er således tydelig inspiration fra Julia Ducournaus franske kannibalgyser ’Raw’, der mere vellykket bruger det tabubelagte emne som genstand for samfundskritik.
Selvom filmen er god til at vise sammenhold mellem kvinder, der alle er ofre for mandens luner, fortjener den en dummebøde for at udstyre sin hvide hovedperson med noget så bedaget som en endimensionel, mundrap sort veninde. Affekteret fortæller veninden Mollie, at Noa er en stærk, selvstændig kvinde, der ikke har brug for en mand.
Noa og Steve mødes for første gang i grøntafdelingen i et supermarked, hvor sprinkleren går i gang. Ikke just en diskret måde at sige, at han gør hende våd i trussen.
Filmens første 30 minutter skal selvfølgelig ses med satiriske briller, men det virker fortænkt. Ikke mindst når skuespillerne ingen gnist har og virker nærmest utilpasse i hinandens selskab.
Det feministiske budskab forstyrres undervejs af en sensationalistisk tilgang til kannibalisme, og af at filmen synes mere interesseret i Steve end Noa.
Hans opvækst, arbejde, familie og hjem bliver vist og analyseret. Omvendt ved vi næsten intet om hovedpersonen.
Empatien for hende svækkes således, imens han står uheldigt i skyggen af Anthony Hopkins’ isnende præstation som Hannibal Lecter i ’Ondskabens øjne’.
Kort sagt:
’Fresh’ kommer til at reproducere systemer, den kritiserer, men rammer en nerve med dens kvalmende og ambitiøse nytænkning af gysergenren.