‘Jimmy Savile: A British Horror Story’: Chokerende Netflix-serie om britisk tv-legendes misbrug af børn
Gennem godt et halvt århundrede var Jimmy Savile en af de største kulturpersonligheder i Storbritannien. Som anerkendt dj, radio- og tv-vært bragte han glæde til en hel nation, der elskede ham ubetinget.
Mest kendt var han for BBC-programmet ’Jim’ll Fix It’, hvor børn kunne skrive ind med et hvilket som helst ønske i håbet om, at Savile ville få det til at gå i opfyldelse. Da programmet var på sit højeste, fulgte mere end 20 millioner seere med hver uge, og der blev sendt mere end en kvart million breve til Jimmy fra forhåbningsfulde børn.
Et af disse børn var Steven Phillips, der havde det beskedne ønske, at han ville invitere sin lærer ud og spise god mad. En middag på et femstjernet hotel blev arrangeret for rullende kameraer, så Jimmys godhed kunne dokumenteres for de mange millioner seere, der så med i udsendelsen, hvor Steven og hans lærer selvfølgelig var inviteret ind i studiet.
Et andet ønske, som Jimmy imødekom, kom fra et barn, der ville prøve at arbejde som sikkerhedsvagt for den tidligere premierminister Margaret Thatcher, som Savile kendte privat og senere var hovedårsagen til, at han endte med at modtage den britiske Ridderorden.
Derudover var Savile særdeles aktiv inden for velgørenhed, og i 1980 stod han i spidsen for en af de største indsamlinger i Storbritanniens historie. Pengene gik til genopbygningen af The Stoke Mandeville Hospital. Ved genåbningen deltog blandt andre prins Charles og prinsesse Diana, der i den forbindelse ikke holdt igen med de rosende ord til Jimmy Savile, der i sandhed havde bevist, at der ikke var noget, han ikke kunne fixe.
Men som man siger: Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel.
Rowan Deacon har med ’Jimmy Savile: A British Horror Story’ skabt en foruroligende og chokerende dokumentar, der er hyperaktuel i sin skildring af mediernes magt og hvordan de i de forkerte hænder kan forvride sandheden.
Via gamle udsendelser med Jimmy Savile og nye interviews med folk der arbejdede sammen med ham, interviewede ham eller på anden måde stod ham nær giver miniseriens første halvdel et detaljeret indblik i, hvordan Jimmy Savile (mis)brugte sin kendisstatus og mediets magt til at gøre sig elsket over hele landet.
Vi følger blandt andre graverjournalisten Meirion Jones, der undersøgte den på overfladen charmerende, hyggelige og glamourøse Jimmy Savile. Det leder ham tilbage til en tid, hvor Savile blandt andet var tilknyttet en pigeskole for unge kriminelle. Her blev han flere gange set forlade skolen med flere piger i sin bil. Hændelser, der blev forsvaret med, at han var en ven af skolen.
Det er langt fra den mest opsigtsvækkende episode i en serie, der kryber under huden på seeren med de mange fortællinger om Savile kombineret med utallige klip fra interviews og udsendelser, der viser, hvor konstant manipulerende han var.
Som når han for eksempel i et tv-indslag spørger et sengeliggende barn på et hospital om, hvorfor hun har tegnet ham som et monster, og hvad han har gjort, siden hun ser ham sådan. Hvortil hun fra sengen siger: »alting«.
Eller når han sammen med en rapporter står ved Loch Ness-søen i Skotland og kigger efter Loch Ness-uhyret og siger »Frække Nessie kommer ikke frem i dag« og efterfølgende bliver spurgt, om han havde set noget interessant derude, og svarer: »Ja, hun var omkring 17, men ikke noget monster«. Da han senere siger, at Nessie ikke kommer frem i dag, fordi monstre ikke kan lide modstand, blinker han til kameraret med et blik, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, når man ved, hvad han i virkeligeden har gjort.
Hvad han har gjort, giver Sam Brown, der var 11 år, da hun første gang mødte Savile, et detaljeret indblik i. Brown var dengang tilknyttet en kirke, hvor hun blandt andet hjalp med at indsamle kirkebøsser efter gudstjenesterne. Hun husker Jimmy Savile som en vigtig person, men forstod aldrig helt, hvorfor han var der.
Den nu 54-årige Sam Brown fortæller, at det startede med, at Savile lagde en arm om hende, men at det efter få uger eskalerede til, at han stak sin hånd ned i hendes trusser og stak sine fingre ind i hende. Grådkvalt fortæller hun, hvordan hun, inden hun skulle i kirke, tog tre par trusser på og stak en tampon op i sin numse for at undgå, at Savile skulle stikke sine fingre op i hende.
Sam Browns beretning er blandt seriens mest ubehagelige, men desværre langt fra enestående. Den ene beretning overtager den anden, mens vi ser klip efter klip med Savile, der smiler slesk og konstant forsøger at minde os om, hvor god han er.
Der, hvor serien rækker ud over historien om det menneskelige monster og bliver endnu mere kvalmende, er, når den udstiller offentlighedens evne til at vende det blinde øje til, da de første rygter begynder at florere og senere bliver konkrete anklager. For hvordan kan man få sig selv til at komme med så grumme beskyldninger om en mand, som har gjort så meget godt for så mange mennesker i så lang tid?
Råt for usødet tvinges man til at tage stilling til netop det spørgsmål, mens man præsenteres for udtalelser, som både er for og imod Savile, der som ven af kongehuset, modtager af Ridderordenen og med kontakter til de rette personer formåede at gå fri og efter sin død i 2011 blive bisat, som var han kongelig. Efter eget ønske stod der på hans gravsten: »It was good while it lasted«.
Heldigvis stopper efterforskningen ikke, bare fordi han dør.
’Jimmy Savile: A British Horror Story’ er en fremragende og dybdegående dokumentar, der giver et overskueligt og chokerende indblik i mere end 50 års misbrug af mere end 400 ofre, hvor det første kan spores helt tilbage til 1955.
Kort sagt:
Netflix-dokumentar om en af Storbritanniens største kulturpersonligheder og hans umenneskelige misbrug af børn er kvalmende og alt for aktuel.