Da jeg hørte, at britiske BBC og ITV skulle lancere en ny streamingtjeneste i Danmark, BritBox, var min første tanke: Endnu en streamingtjeneste??
Min anden tanke var: Fedt! Jeg har længe kigget misundeligt efter BBC’s iPlayer og kunne faktisk godt se fidusen i en tjeneste, der både har alle de gamle BBC-klassikere som ‘Halløj på badehotellet’, ‘Javel, hr. minister’ og ‘Doctor Who’ og nyere hits som ‘Fleabag’, ‘A Very British Scandal’, ‘Small Axe’ og ‘Time’ samt de kommende nye britiske serier, der tit er lang tid om at finde vej til de danske tjenester.
Men da jeg åbnede BritBox, viste det sig, at tjenesten ikke indeholder nogen af delene. Hverken de klassikere, jeg forbinder med BBC, eller nogen af de nye serier, man ikke kan se andre steder. Det var ærligt talt en stor skuffelse og meget langt fra »Alle de bedste britiske serier og film!«, som pr-teksten lovede.
Men hvad er der så?
En lang række standardkrimier som ‘Line of Duty’ og ‘Father Brown’. 6-10-20 år gamle komedieserier, der i nogle tilfælde – den ellers hæderlige ‘Mum’ med Leslie Manville fra 2016 – har fået mærkatet ’New and exclusive’. En del filmatiseringer af britiske klassikere som ‘Oliver Twist’ og ‘Jane Eyre’. Og en hulens masse madprogrammer.
De serier, jeg ville betegne som klassikere, har kørt på DR’s flow-tv i omtrent hele min levetid, og jeg gad nok møde nogen, der kan hidse sig op over ‘En sag for Frost’, ‘Poirot’, ‘Kriminalkommisær Barnaby’ eller ‘Fint skal det være’.
Det er godt nok en uambitiøs indsats, når man kommer ind på et dansk streamingmarked med benhård konkurrence fra Netflix, Disney+, HBO Max, Viaplay, TV 2 Play, Apple TV +, Amazon Prime, Paramount+, og jeg kunne blive ved. Det mangelfulde indhold handler givetvis om rettigheder, og flere af de førnævnte tjenester – ikke mindst Amazon og Apple – startede også ud med et meget begrænset udvalg, men har siden vist sig at være pengene værd.
Jeg håber, at det samme gælder BritBox. Men det kan de danske forbrugere jo ikke bruge til noget nu og her.
Min påstand er, at det netop er den sløje start, der stadig koster Amazon og Apple abonnenter og bibeholder deres status som halvhemmelige tjenester, selvom der er masser af godt indhold at hente. Samme skæbne lader det til, at Paramount+ har, selvom ‘Yellowjackets’ og ‘Yellowstone’ har været watercooler-serier i USA. Derimod indtog Disney+ og HBO Max markedet som en damptromle med et massivt udbud og aggressiv lanceringsstrategi, der har resulteret i, at de hver især har indfanget godt en tredjedel af danskerne.
Ret skal være ret, og BritBox har også titler, der er værd at bruge tid på. Krimiserien ‘Broadchurch’ med Olivia Colman og David Tennant er en nyklassiker inden for ‘kvindelig kriminalbetjent opklarer mord i lille by’-genren. Den historiske gangsterserie ‘Peaky Blinders’, som man godt nok også kan se på Netflix, har en fortjent stor fanskare. Den mørke komedie ‘The Cleaner’ har et sjovt take på krimigenren ved at følge en rengøringsmand, der mopper blod op på gerningssteder.
Og så har jeg gemt det bedste til sidst: BBC’s miniserie ‘Stolthed og fordom’ fra 1995 – den hvor Lizzie og alle os andre forelsker os i Colin Firth, da han springer i søen i sin hvide skjorte. En serie, jeg personligt har set så mange gange, at jeg kan hver en spydig replik og længselsfuldt blik udenad, og som mine veninder og jeg troligt alarmerer hinanden om, når den bliver tilgængelig på DR. Har man ikke dvd’en, er det jo næsten grund nok til at prøve BritBox.
For fans af Austen er der i det hele taget masser af kostumekærlighedsdramaer at dykke ned i. Jeg kan ikke borge for kvaliteten, men kunne let forestille mig at bruge nogle søndage på at hygge mig med de forskellige versioner af ‘Emma’, ‘Stormfulde højder’ og ‘Store forventninger’.
Hvis man er typen, der sluger alle krimiserier uden at stille de store krav til originalitet, skal man nok også få tiden til at gå på BritBox. Man kunne for eksempel prøve ‘A Confession’ med Martin Freeman, ‘Crime’, eller ‘Anne’, som er nogle af de serier, BritBox selv fremhæver.
Indiewire skrev i 2018 en artikel om, at BritBox’ kernemålgruppe er kvinder over 55. Det, synes jeg, er et sympatisk projekt, og det giver mening i forhold til periodedramaerne og krimiserierne med kvindelige hovedroller som ‘Broadchurch’, ‘Mistænkt’ med Helen Mirren og ‘Vera’ med Brenda Blethyn’.
Samtidig har jeg svært ved at se for mig, at ældre kvinder strømmer til en totalt ukendt streamingtjeneste og afmelder det HBO-abonnement, deres børn endelig har lært dem at bruge (eller er det bare mig?). Det er trods alt den yngre del af befolkningen, der fører an i streaming, mens den ældre del stadig ser flow tv.
Hvis man mirakuløst stadig har lyst til at prøve BritBox efter denne glødende anbefaling, vil jeg anbefale, at man i stedet tegner abonnement på C More, der har en aftale med BritBox, så man kan se det britiske indhold uden ekstra omkostninger. Så får man også C Mores skjulte perler som ‘Ramy’, ‘Vida’ og ‘Shitt’s Creek’ med i købet.
I en tid, hvor det bugner af nye, originale serier på et hav af forskellige tjenester, har jeg i hvert fald svært ved at se BritBox i sig selv som andet end et dødfødt projekt.