Se ny teaser til Mike Flanagans Netflix-horrorserie ’The Midnight Club’

Se ny teaser til Mike Flanagans Netflix-horrorserie ’The Midnight Club’
'The Midnight Club' (Foto: PR)

Mike Flanagan har efterhånden skabt sin helt egen horrorserie-niche på Netflix.

Han har allerede skrevet og instrueret ’Haunting of Hill House’, ’Haunting of Bly Manor’ og ’Midnight Mass’. Flanagan er i gang med adskillige flere serier, og nu har den næste fået en teaser, nemlig ’The Midnight Club’.

Midnatsklubben består af otte unge mennesker, som hver nat mødes for at fortælle uhyggelige historier – og så leder de også efter tegn på det overnaturlige.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Midnight Club’ er baseret på Christopher Pikes ungdomsgyserroman af samme navn. I bogen følger man en gruppe uhelbredeligt syge teenagere, som fortæller gyserhistorier fra deres hospitalssenge. Om Netflix-serien går den retning, er endnu lidt uklart, da teaseren foregår i en gammel villa, og teenagerne ser raske nok ud.

Seriens cast består af Iman Benson, Adia, Igby Rigney, Ruth Codd, Aya Furukawa, Annarah Shephard, William Chris Sumpter, Sauriyan Sapkota og Heather Langenkamp. Sidstnævnte kan gyserfans måske genkende fra ’Nightmare on Elm Street’-filmene.

Mike Flanagan arbejder også på en filmatisering af Edgar Allan Poes ’The Fall of the House of Usher’, men den er der stadig intet nyt om.

’The Midnight Club’ får premiere på Netflix 7. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af