‘Last Seen Alive’: Hvad er dit problem, Gerard Butler?
Som forberedelse til denne anmeldelse besluttede jeg mig for at kaste mig over lidt godt gammeldags dybdegravende journalistikarbejde. Så jeg gjorde, hvad jeg forestiller mig, Bob Woodward ville have gjort, og slog Gerard Butler op på IMDb.
Af en eller anden årsag havde jeg en forestilling om, at Butler egentlig havde et ret solidt CV, et par kiksede blockbuster-forsøg til trods, men lur mig om jeg ikke tog grueligt fejl. ’The Phantom of the Opera’, ’300’, ‘RocknRolla’ og ’How to Train Your Dragon’ er formentlig de største succeser i hans 25-år-lange karriere, mens film som ’Gamer’, ’Geostorm’, ’Greenland’, ’The Bounty Hunter’ og jeg kunne blive ved udgør en alenlang liste over bundskrabere.
Men hvor ligger problemet egentlig? Er Gerard Butler en dårlig skuespiller, eller vælger han sine projekter ved at stikke hånden i en hat? For han leverede jo en pragtpræstation for 15 år siden som den spartanske kong Leonidas, og det var da ikke kun Christine, der faldt for det operasyngende fantom.
Hvis du havde spurgt mig for en uge siden, havde jeg nok svaret, at han har været lidt uheldig med sine karrierebeslutninger.
Men så så jeg ’Last Seen Alive’.
Det her skal på ingen måde være en Gerard Butler-hetzartikel – jeg har stadig et ømt punkt for manden, hvorfor jeg lå inde med ideen om, at han havde et mere imponerende oeuvre, end han har. Men når Will Spann, der er på jagt efter sin forsvundne kone (Jaimie Alexander), tager sig panisk til ansigtet for syttende gang på lige så mange minutter, begynder man så småt at ane konturerne af et meget endimensionelt karakterarbejde.
Men måske er det bare Butler, der er dybt frustreret over sin trigger-happy, voldsparate ejendomsmægler-karakter, og i sin forvirring over, om han skal spille idyllisk husbond eller hævngerrig actionhelt, simpelthen ikke ved, hvad han skal gøre af sine hænder.
Hvis jeg skal prøve at sige noget tilnærmelsesvist positivt, så er det, af Butlers one-note skuespil ikke ødelægger en ellers god film. For dette er ikke en ellers god film.
Manuskriptet føles som noget fra 00’erne (stærk mand redder hjælpeløs kvinde – dén var ny, Hollywood) og selve udførslen minder om et middelmådigt afsnit af ’Without a Trace’ eller ’Criminal Minds’. Der er bare ikke noget ved ’Last Seen Alive’, der gør den værdig til en halvanden times biografforestilling. Plottet er klichéfyldt, generisk og fuldkommen uden hverken twists eller turns.
Og så ser filmen tilmed også billig ud – særligt en eksplosion henimod slutningen ligner mest af alt en grim gif.
Jeg ville egentlig ikke blive overrasket over at få at vide, at det meste af filmen blev improviseret undervejs, og at pre-production var en by i Rusland. Og nu kommer der en mikroskopisk spoiler, så hold dig for øjnene, hvis du, efter at have læst hertil, stadig har tænkt dig at se filmen:
I starten af historien bliver der lagt op til, at både Wills svigerforældre og politiet begynder at mistænke ham for at have kidnappet sin kone – et par spydige kommentarer her, en alt for aggressiv afhøring der – men cirka halvvejs inde i filmen bliver den tråd fuldkommen tabt på jorden.
Det er tydeligvis et setup til, at Will skal iværksætte sin egen efterforskning, som en anden Jack Bauer, men hvor er det dovent ikke at følge op på det eller lade det have nogen former for konsekvenser. I et forhåbningsfuldt, men meget kortvarigt, øjeblik troede jeg, at filmen havde tænkt sig at bringe en lille morale om, at vigilantisme ikke kan betale sig.
Men det var altså ikke tilfældet.
Kort sagt:
’Last Seen Alive’ sniger sig lige op på to stjerner, da den til nøds kan gå an, hvis man synes, at episodelængden på ens udvalg af thrillerserier er en lille time for kort. Derudover er Ethan Embry strålende som den formodede kidnapper Knuckles, men han kan dog ikke løfte filmen til et anstændigt niveau på egen hånd.