De nye afgangsfilm fra Super16: Danske filmtalenter imponerer med voldsomme traumer, mordforsøg og knugende kemi

Nogle af landets største filmtalenter retter fokus mod parforholdskvaler, giftig internetkultur og uforløste traumer i de nye afgangsfilm fra den alternative filmskole Super16, der kan ses på Ekkofilm.dk de næste to uger. Soundvenue anmelder filmene.
De nye afgangsfilm fra Super16: Danske filmtalenter imponerer med voldsomme traumer, mordforsøg og knugende kemi
Nina Rask i 'Afskærmet'. (Foto: Jan Bastian Muñoz Marthinsen)

’Afskærmet’

Instruktion: Albert Morel. Manus: Amalie Kjeldergaard. Producere: Sidsel Filipsen og Melanie Dastmalchi.

5 stjerner

Gustav frister en triviel tilværelse hos sine forældre, hvor han arbejder på deres svineproduktion. Fritiden, og det sociale aspekt af hans liv, tilbringes foran computerskærmen bag sorte mørklægningsgardiner, hvor han kommunikerer med jævnaldrende over et privat og lukket chatforum.

Forummet er præget af morbid og kulsort humor, hvor man skiftes til at dele voldsomt og perfidt indhold. Samme dag, som det er Gustavs tur til at dele et stykke content med en grotesk grænseoverskridende handling, starter der en ny medarbejder, Daniel, på gården, og pludselig får Gustav mulighed for at skabe en relation, der ikke blot er kanaliseret gennem nul- og ettaller.

’Afskærmet’ er en karakterbåret og følsom fortælling om giftig internetkultur, som bliver hængende i baghovedet, efter filmen er slut.

Temaet er genkendeligt, men instruktør Albert Morel og manuskriptforfatter Amalie Kjeldergaard gør sig umage med at fremhæve nuancerne i Gustavs apatiske og asociale adfærd med ensomhedens bidende greb om halsen.

Han søger de nære relationer, digitalt som in real life, men noget holder ham tilbage – hvilket blandt andet bliver fremhævet i en visuelt finurlig drømmesekvens i animationsformat.

Gustav og Daniels forhold er også et knugende ét af slagsen, og det skyldes ikke mindst talenterne Thorbjørn Hedegaard og Nina Rask i de respektive roller. Deres kemi er autentisk og ærlig, og de to skuespillere når på trods af det korte format at skabe fyldige og relaterbare karakterer med hver deres udgangspunkt i livet.

‘Flygt frys kæmp’. (Foto: Phillip Peng Rosenthal)

’Flygt frys kæmp’

Instruktion: Teys Schucany. Manus: Frederik Rye. Producer: Laura Valentiner-Bohse.

4 stjerner

Kæresteparret Elliot og Mads mødes for første gang, efter Mads har været bortrejst til USA.

Genforeningen er knugende, men hurtigt opstår der knas i forholdet. Mads prøver med intime tilnærmelser, så snart de er alene i hans lejlighed, men Elliot er hverken interesseret i kærtegn eller sex og virker generelt fraværende.

Distanceringens anstødssten viser sig at være et uforløst traume. Elliot er blevet voldtaget, og han har båret rundt på oplevelsen i ensomhed. Traumet æder sig hastigt ind i hans forhold med Mads, og et indre opgør i maser sig på: Bør han betro sig fuldt ud til Mads, eller er det allerede for sent?

’Flygt frys kæmp’ krydser klinger med et voldsomt tema, nemlig voldtægt, og instruktør Teys Schucany og manusforfatter Frederik Rye gør et glimrende stykke arbejde med at skildre Elliots traume på en både respektfuld, øm og brutal måde.

Elliot er ramt af skam og skyld, skønt det er ham, som er ofret, og det accentuerer fint den tabuisering, der stadig hænger i luften over et emne som voldtægt.

Som filmens titel antyder, præsenteres fortællingen i tre akter, og her står de første to stærkest. Sidste akt runder af med en lidt uforløst, åben node, og efter vi som tilskuere er blevet seriøst investeret i Elliot og Mads forhold, efterlades vi uden payoff.

‘Heartbreak’. (Foto: Kristoffer Engholm Aabo)

’Heartbreak’

Instruktion: August Aabo. Manus: August Aabo og Andrea Winding. Producer: Asta Stuhr og Julie Carla Mortensen.

3 stjerner

Det er Albert og Sixtens bryllupsdag, og på overfladen ser alt ud til at være i skønneste orden.

Kæresteparret bor i en lys og smækker bolig, morgenmaden består blandt andet af lækre, chokoladeovertrukne jordbær, og søde og kærlige komplimenter vælter ud af dem begge.

Der er bare lige det, at Sixten har et brændende ønske om at slå Albert ihjel. Det komplicerer naturligvis det kommende ægteskab markant, og efter et mislykket mordforsøg fra Sixtens side går Albert all-in på at gengælde dødskysset.

I ’Heartbreak’ forsøger instruktør August Aabo at ramme en tone mellem regulær suspense og absurd humor, men filmens vekselvirkning mellem de to modpoler lander ikke helt elegant.

Det er heller ikke alle replikkerne, der klinger lige godt i ørene. Adam Ild Rohweder og Anton Hjejle gør, hvad de kan med manuskriptet, og de har da også en troværdig kemi, uden at deres fiktive forhold for alvor slår gnister.

Æstetisk er filmen langt henad vejen flot iscenesat, fint hjulpet på vej af Ogi Curcic’ virtuose klippearbejde. Og en række fine twists og uventede situationer, når de to elskende bogstaveligt talt går i kødet på hinanden, trækker op.

‘Splittet’. (Foto: Anthon Falkenstrøm Tougaard)

’Splittet’

Instruktion: Jahfar Muataz. Manus: Frederik Rye og Jahfar Muataz. Producer: Alexander Nielsen

4 stjerner

14-årige Malik bor med sine irakiske forældre i Sverige, hvor hans dagligdag i skolen præges af racistiske bemærkninger fra sine jævnaldrende, mens aggressionerne og frustrationerne om ikke at passe ind i samfundet hober sig op.

En dag sker der dog noget, som vender Maliks liv på hovedet. Despoten Saddam Hussein er blevet myrdet, og Malik og hans familie drager mod hjemlandet i håb om at starte forfra.

Problemet er bare, at Malik er præcis lige så meget en outsider i irakernes øjne, som han var det i svenskernes, hvorfor assimileringen i Irak bliver et besværligt bekendtskab.

’Splittet’ dealer med velkendte temaer som fremmedhad og integration, og instruktør Jahfar Muataz rammer en ren og ærlig tone i skildringen af den introverte og rodløse teenagedreng Malik, som hverken føler sig hjemme i Sverige eller Irak.

Drømmen om accept og følelsen af at høre til får hans familie til at rejse til Irak, men også her må Malik sande, at kulturforskellene spænder ben for ham.

Hurtigt opstår der spændinger mellem Malik og den øvrige del af familien, herunder hans tante og fætter, der er langt mere velbevandrede i det konfliktramte Irak, hvor spændinger mellem lokalbefolkningen og de amerikanske soldater, der okkuperer landet, har nået kogepunktet.

Iraks store konflikter kommer desværre til at fylde lidt for meget, og filmen kunne sagtens have nøjedes med at koncentrere sig om Maliks nære og personlige kamp for at holde sammen på sin hastigt smuldrende identitet.

‘En undersøgelse af empati’, (Foto: Roxana Reiss)

’En undersøgelse af empati’

Instruktion og manus: Hilke Rönnfeldt. Producer: Asbjørn H. Kelstrup.

3 stjerner

Da den venlige Dana (Sara Klein) åbenhjertigt beslutter sig for at invitere den kunststuderende Penelope inden for i sit hjem, får hun en oplevelse, som hun sent skal glemme. Penelopes projekt indebærer nemlig en performance, som ryster Dana i hendes grundvold og efterlader hende i et tumultarisk limbo.

Den mærkværdige hændelse får Dana til at tage med til Penelopes fernisering i håb om at få stillet sin nysgerrighed og få svar på, hvad i alverden meningen med galskaben var.

Der er mange fine takter i Hilke Rönnfeldts satiriske kortfilm. Penelope er en sjov størrelse. Hun er både en karikatur af de privilegerede og kunstelitære typer, der råder over alle de pæne meninger og værdier, som klinger hult, når det kommer til stykket, og på samme tid har hun en melankoli gemt inde bag den prætentiøse facade.

Danas hverdag er mere jordnær, og i starten af filmen kæmper hun med noget så trivielt som et larmende radiatorrør i sin lejlighed. Det fungerer som en sjov kontrast til Penelopes højtflyvende intentioner og mål med sin undersøgelse.

Enkelte steder er der noget behavioristisk absurditet a la Ruben Östlund at spore i Rönnfeldts filmsprog, men potentialet og pointerne bliver desværre ikke helt udfoldet i kortfilmens smalle format, og når rulleteksterne triller over skærmen, efterlades man lidt med en halvfærdig og uforløst smag i munden.

‘Bjergets tårer’. (Foto: Hanna Marie Biørnstad)

’Bjergets tårer’

Instruktion: Lena Milovic. Manus: Kasper Schlüter. Producer: Melanie Dastmalchi og Sidsel Filipsen.

5 stjerner

Den højgravide Mina (Marijana Jankovic) har begivet sig ud på en vandretur i de montenegrinske bjerge, hvor hun leder efter svar på nogle svære spørgsmål om sin tilværelse.

Her får hun af en mystisk kvinde i bjergene til opgave at helbrede et døende træ, hvilket muligvis kan give hende et forløsende svar.

Sideløbende dukker hendes mand, Daniel (Magnus Krepper), op i en række flashbacks, hvor det hurtigt bliver tydeligt, at deres på overfladen harmoniske forhold peger mere i retning af noget giftigt og dæmonisk.

’Bjergets tårer’ er en lyrisk og flot iscenesat film, hvor der både er plads til Milovic’ allegoriske og dragende filmsprog og to dedikerede og ekspressive præstationer fra Jankovic og Krepper. Særligt Kreppers voldsomme humørsvingninger som Daniel får nakkehårene til at rejse sig.

Det glimrende lydspor er en oplevelse i sig selv, der med stor effekt akkompagnerer fotograf Hanna Marie Biørnstads betagende billeder af den imposante natur.

Men selv når al liret og den pompøse æstetik barberes væk, er den vægtige og gribende kernehistorie om en kvindes genstridige løsrivelsesproces fra sin neurotiske ægtefælle både tidløs og sørgeligt relevant.

Alle filmene kan ses på Ekkofilm.dk de næste to uger.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af