’Descendant’: Tankevækkende Obama-produceret Netflix-dokumentar er et stærkt Oscar-bud
Omdrejningspunktet for Netflix-dokumentaren ’Descendant’ er komplekst: Vinderen skriver historien. Og hvis historien bliver udfordret, tja, så vil vinderen gøre alt for ikke at tabe ansigt – om det så er i ren fornægtelse eller direkte undertrykkelse.
For sandheden er, at det gør ondt at indse, at man selv er historiens skurk.
Måske er det præcis den kompleksitet, der gør, at den Sundance-prisvindende dokumentar er så vellykket. For med troværdig nærhed viser filmen, hvordan der fortsat er ulighed mellem efterkommerne af slavehandlere og efterkommerne af deres slaver.
’Descendant’ skildrer, hvordan de hvide efterkommere af slavehandlerne har brugt deres enorme sum af slavepenge på at bygge et industrielt empire, alt imens efterkommerne af slaveskibet Clotilda fortsat kæmper for deres eksistensberettigelse til bydelen, Africatown, Alabama, der ligger sammenklemt mellem den voksende kræftfremkaldende industri.
For selvom sejrherrerne i historiebøgerne burde være de sorte, der retmæssigt fik deres frihed, er sandheden anderledes. Nok vandt de sorte slaget, men de hvide slavehandlere i Sydstaterne vinklede historien til deres egen sejr.
Det er den historie, som instruktøren bag ’Descendant’, Margaret Brown (’The Order of Myths’, ’Dirty Money’), forsøger at omskrive ved at give stemme til beboerne og aktivisterne i Africatown. Vi følger en vragdykker og en journalist, der forsøger at finde slaveskibet Clotilda, og ikke mindst efterkommere af Cudjo Lewis, en af de sidste slaver.
Og dokumentaren er intet mindre end eminent til at fremstille den del af historien.
Men lad os lige hurtigt tage et lynkursus i afskaffelsen af slavehandlen i USA for at forstå, hvad der er på spil:
I 1865 umiddelbart efter den amerikanske borgerkrig blev al import af slaver ulovliggjort i USA og satte derved en effektiv stopper for slavehandelen i vores tid. Sikke en sejr! Hvor er vi hvide mennesker gode! Eller hvad?
Det er ikke den historie, de kender til i Africatown.
I 1869 (altså flere år efter det blev ulovligt) sejlede skibet Clotilda, som var ejet af Timothy Meaher, nemlig ind til byen Mobile, Alabama, med over 100 afrikanske indfødte. Her blev de fordelt, som var de slagtekvæg, til de rige hvide familier i byen. Den samme hvide slægt, der stadig ejer og opkøber ejendomme i byen. Den samme afrikanske slægt, der nu bor i byen og forsøger at få et liv til at fungere. Lewis-slægten mod Meaher-slægten.
Skibet Clotilda blev det sidste slaveskib, der ankom til USA, og slavehandleren Timothy Meaher fik skibet til at forsvinde sporløst. I årenes løb er skibets eksistens udelukkende blevet holdt i live ved mund til mund-historier fortalt af de sorte, alt imens (hvide) kræfter har forsøgt at omskrive historien om skibet – og dermed slavernes egen historie.
Det forsvundne vrag af Clotilda er et symbol på den historie, som beboerne i Africatown mangler at få frem i lyset, og kun hvis vraget kommer op til overfladen, kan de begynde deres helingsproces. Slavehandlen er stadig et betændt sår, der ikke vil hele.
’Descendant’ demonstrerer på mange måder, at når vi ignorerer den virkelige historie, stjæler den ikke bare folks historie fra dem i nutiden – den fodrer uligheden i fremtiden.
Det er ikke første gang, at Margaret Brown beskæftiger sig med byen Mobile, som Africatown er en bydel i, og hvor hun selv er vokset op i den hvide del af byen. I sin dokumentar ’The Order of Myths’ fra 2008 skildrer hun raceproblematikken i sin barndomsby med fokus på folkefesten Mardi Gras.
Denne gang har hun så fået assistance fra Michelle og Barack Obamas produktionsselskab, Higher Ground Productions, som producerer ’Descendant’. Og hvor hun tidligere har haft svært ved at fange det personlige og nære, kommer hun helt tæt på befolkningen i ’Descendant’, hvor de sorte stemmer står helt forrest.
Når Margaret Brown er bedst, er hun magisk. Med skønne billeder fanger hun den voldsomme kontrast i kampen mellem den sorte og hvide arv i Sydstaterne: Afroamerikanske folkefester, der i baggrunden bliver tapetseret med industribygninger, store godstoge og ildevarslende røg.
Dokumentaren skifter mellem at vise floden, hvor slaverne blev sat af for over 150 år siden, og hvor faldefærdige træhuse stadig står på stolper, over for den evigt voksende motorvej, der sikrer industriens vokseværk, og som langsomt sluger den sorte bydel. Et klart bud til årets Oscar-fest.
Teknisk er filmen en anelse flakkende med dårlig lyd og uelegante opstillede sekvenser, og filmen er en smule sløv i optrækket. Men når den først får grebet om dig, vil den efterlade en tankestrøm, der kan tage dage at komme ud af.
For hvad skal man gøre, når gælden ikke er betalt, og der på baggrund af slavepenge er sat et tydeligt a- og b-hold? Skal den hvide mand betale for sine forfædres gerninger?
Efter ’Descendant’ har jeg aldrig været mere i tvivl.
Kort sagt:
Den tankevækkende Netflix-dokumentar ’Descendant’ skildrer de komplicerede raceproblemetikker, der stadig er i de amerikanske sydstater, og understreger, hvordan historien er i en konstant kamp om, hvem der skriver den. Et stærkt bud på en Oscar-nominering.