’The Menu’: Ralph Fiennes er dybt skræmmende som mesterkok i fremragende satirisk madthriller
Det er med en vis form for ambivalens, at man forlader biografsalen efter at have set ’The Menu’.
På den ene side er man skrupsulten efter prætentiøse tasting-menuer, der nøgternt bliver konstrueret med pincet og finesse – simpelthen fordi filmen på mange måder er som et afsnit af ’Chefs Table’. På den anden side får man lyst til aldrig at sætte foden på en restaurant, der har et strejf af nordisk design.
Filmen lader til at være lavet af nogle, der både elsker, hvad den gastronomiske verden kan, når den er bedst, men også foragter, hvad den er blevet til, og de persontyper, den avler.
’The Menu’ handler om en gruppe på 12 gæster, der inviteres til en eksklusiv restaurant på en afsidesliggende ø. Gruppen repræsenterer forskellige former for status – gamle penge, nye penge, Hollywood-penge og ikke mindst anmelderstatus, der om nogen har magt i madkredse. Nok er de forskellige, men de har alle det til fælles, at de vil have en bid af kagen. En bid af den største og mest ekstravagante kage, magt kan købe.
Det får de også. For på restauranten Hawthorne har den anerkendte og intense kok, spillet af Ralph Fiennes, forberedt en menu, gæsterne formentligt aldrig kommer til at glemme. Og allerede nu har jeg sagt for meget – for ’The Menu’ er en film, der skal opleves uden at blive spoilet.
I filmen følger man primært parret Margot og Tyler, spillet af altid forrygende Anya Taylor-Joy, der er the odd on out i forsamlingen, og Nicholas Hoult, der spiller den irriterende madnørd, der konstant gør opmærksom på sin viden om mad – men til gengæld ikke kan lave et velfungerende måltid selv. Ham kan man kun hade, ligesom alle de andre foodie-stereotyper, der bliver introduceret i filmen.
Omvendt kan man kun holde af Anya Taylor-Joy og hendes portræt af den eftertænksomme Margot, der bliver vores blik ind i denne selvoptagede verden.
Filmen er instrueret af Mark Mylod, der er fast instruktør på ’Succession’, og det kan man godt mærke. Fra første scene er der fuld drøn på rapid fire-dialogen, og på trods af sine slowburn-kvaliteter sætter filmen ikke farten ned, i takt med at gryderne koger, tallerkenerne kommer på bordet, og gæsterne arbejder sig gennem en velkonstrueret menu. Det er enormt velfungerende.
Det er svært at sætte et specifikt prædikat på ’The Menu’. For selvom Ralph Fiennes (igen) er dybt skræmmende, og filmens stemning er gådefuld og mørk, er den stadig morsom. Måske enkelte gange for meget, når humoren river os ud af det mere fortættede univers.
I virkeligheden er filmen nok mest af alt en thriller kogt ind med gyserelementer, den humoristiske krydderibøtte vendt godt på hovedet og med en skarp kritik af det prætentiøse som hovedingrediens. Det direkte modstykke til nicecore-filmen ’Chef’ med den smørbløde Jon Favreau som hovedrolleindehaver og instruktør.
’The Menu’ kan mere sammenlignes med film som ’The Invitation’, ’Coherence’ og til dels ’Ready or Not’, men den rager også op over dem med sit satiriske blik.
Den vender nemlig blikket mod den gastronomiske verden, hvor madsnobberi, pengegriskhed, fråseri og status styrer dagsordenen, og hvor (mad)kunsten konstant skal overgås. Madanmeldere opdigter nye ord, der beskriver måltidet på den mest højtravende måde, eftersom det ikke længere handler om at nyde og spise maden, men om at analysere og vurdere hver eneste nuance til døde. Det ses særligt, når Ralph Fiennes’ karakter bryder gæsternes grænser i kunstens navn.
I virkeligheden kunne filmen lige så vel handle om billedkunst, musik eller, ja, film. Hvilket også bør få filmanmeldere til at vende blikket ind ad. Skal den store filmkunst virkelig altid være pincetarbejde og gourmet? Hvorfor er en klassisk filmisk cheeseburger ikke mindst lige så fint?
Kort sagt:
Ralph Fiennes er dybt skræmmende som mesterkok i ’Succession’-instruktørs film The Menu’, en fremragende satirisk thriller, der skyder skarpt mod den prætentiøse og snobbede gastronomiske verden.