Hvis du sidder med en fornemmelse af, at tiden går hurtigere, end den plejer, når der allerede varsles Oscar-nomineringer nu, er du ikke helt galt afmarcheret.
Sidste år blev nomineringerne offentliggjort 8. februar, så Akademiet er tidligt ude i år.
Stemmerne fra Oscarakademiets små 11.000 medlemmer præsenteres 24. januar. Tirsdag eftermiddag dansk tid står vi med det felt, som vi skal vurdere frem imod den store fest 12. marts.
Sidste år var en case study i noget, vi sådan set allerede vidste (med tanke på ’Parasite’ i 2019 og ’Moonlight’ i 2016): At Oscarkapløbet har mistet en hel del af sin forudsigelighed (og tak for det!).
Jeg tippede ’CODA’ som nummer 8 i bedste film-kategorien, da jeg fremlagde mit bud på nomineringer sidste år. Under to måneder senere havde filmen triumferet ved at vinde Oscaren for bedste film på baggrund af et samlet antal nomineringer på sølle tre (vi skal tilbage til 1932 for at finde noget lignende).
Hvem ved? Det samme kan meget vel ske i år, hvor kapløbet endnu ikke rigtigt har fundet en fast form, men forekommer flydende. Det kniber faktisk med at få øje på de helt gennemslagskraftige vindernarrativer knyttet til de enkelte filmtitler. Man kan mest spore tendenser på tværs af årets filmhøst.
Det er for eksempel værd at bemærke, at mange af kandidaterne er sequels: ’Black Panther: Wakanda Forever’, ’Glass Onion: A Knives Out Mystery’, ’Avatar: The Way of Water’ og ‘Top Gun: Maverick’. Fire filmtitler, fire gange kolon. Kom ikke og sig, at Hollywood ligefrem ånder kreativitet. Hvorom alting er: Vi er ikke vant til at se sequels så markant til stede i kampen om en plads i bedste film-kategorien.
Det hænger uløseligt sammen med en anden tendens: et stort antal blockbuster-titler. Ud over de fire førnævnte kan man tilføje ’Elvis’, der har overrasket positivt ved billetlugerne. Alle fem titler kan nære realistiske ambitioner om at score en nominering i det 10 film tunge bedste film-felt. Jeg vil mene, at vi skal ret langt tilbage i Oscarannalerne for at finde et lignende awards-momentum til så mange så bredt appellerende titler.
Det kan selvfølgelig hænge sammen med en generel påskønnelse af, at pandemien så småt er lagt bag os, og den glæde og forsigtige optimisme som forbrugernes tilbagevenden til biograferne er udtryk for. Ved at sætte sit kryds ved en blockbuster markerer man på sin vis også en støtte til hele industrien og den klassiske forretningsmodel, som den sværger til (så længe det varer).
Derfor er det også interessant at notere sig, at den umiddelbare forhåndsfavorit i feltet, Steven Spielbergs ’The Fabelmans’, (midlertidigt) kom noget ned på jorden, i takt med at den skuffede ved billetlugerne i USA. En film, der ikke sælger billetter, kan meget nemt komme til at ligne en taber per default.
Det er dog vigtigt at minde om, at en film som ’The Fabelmans’ hører til kategorien af prestigefilm, som har meget svært ved at hamle op med franchisefilm. Amerikanerne (især) går simpelthen ikke længere i biografen for at se film, som de lige så godt kan se på streaming derhjemme. Det er det spektakulære (Tom Cruise i en jetjager eller tre meter høje blå indfødte i fjerne galakser), der sælger billetter i nutidens biograflandskab.
Ligesom hele branchens forretningsmodel synes kastet op i luften i disse år, så befinder Oscar sig også i et vadested. Nogen vil mene, at en omfavnelse af blockbuster-titler er vejen frem, andre vil insistere på, at Oscars rolle netop er at tilbyde et mere prestigiøst alternativ, så man ikke ender som en slags MTV Movie Awards, bare uden de skrigende fans.
Måske årets nomineringer kan være med til at give os et fingerpeg om, hvilken vej Oscar vælger at gå?
Her følger vores bud på årets nominerede i alle kategorier – minus kortfilmkategorierne. Vi lægger vanen tro ud med kronjuvelen, kategorien for bedste film:
Bedste film
Fra og med sidste år gik Akademiet tilbage til modellen med et fast antal nominerede – 10 – i bedste film-kategorien. En ordning, som også herskede ganske kortvarigt i årene 2010-11, hvor man gjorde op med traditionen med fem nominerede film i hovedkategorien.
Regnestykket er i den forstand blevet mere simpelt: De 10 film med flest førstepladser – og det uanset om nummer 10 har 300 eller 30 stemmer – opnår en plads i finalefeltet.
De 10 nominerede bliver:
1. ‘Everything Everywhere All at Once’
2. ‘The Banshees of Inisherin’
3. ‘The Fabelmans’
4. ‘Elvis’
5. ‘Top Gun: Maverick’
6. ‘All Quiet on the Western Front’
7. ‘Tár’
8. ‘Avatar: The Way of Water’
9. ‘Women Talking’
10. ‘Triangle of Sadness’
Alternativt: ‘The Whale’, ‘RRR’
For Spielberg er det bekymrende, at ’The Fabelmans’ missede i de store kategorier hos BAFTA (Spielberg var ikke engang at finde på den 15 titler omfattende longlist til bedste instruktør-kategorien!).
Til gengæld opnåede Spielberg en DGA-nominering (instruktørernes forbund, der traditionelt vejer meget tungt som Oscar-vejrhane), og ’The Fablemans’ tog hovedpriserne ved Golden Globes (bedste drama og bedste instruktør).
Et af de store spørgsmål den 24. januar er altså ’The Fabelmans’ gennemslagskraft. Vil den – ligesom adskillige andre Spielberg-titler i det 21. århundrede (ingen nævnt, ingen glemt) – glide bag om dansen, når det bliver alvor, eller vil den (gen)indtage sin placering øverst i hierarkiet.
Indtil andet er bevist, vil jeg vedblive med at anse ’The Fabelmans’ som del af en favorittrio, der har scoret vidt og bredt af nomineringer fra de forskellige brancheforbund og kritikergrupperinger.
De to andre er ’The Banshees of Inisherin’ og ’Everything Everywhere All At Once’ (herefter ’EEAAO’).
Det kan synes overraskende, at en high concept-film som ’EEAAO’ har vakt så massivt genklang i Awards-sammenhæng, men måske er det netop filmens ubestemmelige genrehybridformat, der gør den til en spiselig kandidat for så mange, fordi den på en og samme gang er en populærfilm og et vildt eksperiment. Det er ikke mindst en rigtig ’internet-film’, en film, hvis fortalere virkelig har brugt nettet og de sociale medier til at fastholde filmens synlighed igennem en lang sæson.
’Top Gun: Maverick’ er så populær – og har så passioneret en fanbase – at det, der på papiret lignede en lettere desperat nostalgiøvelse, pludselig fremstår som en bombesikker bedste film-kandidat. Prikken over i’et i den sammenhæng var Joseph Kosinskis overraskende nominering ved DGA (foran umiddelbart mere feterede blockbuster-kandidater som James Cameron og Baz Luhrmann), der placerer filmen i top 5 af bedste film-kandidater.
Filmen skuffede måske en anelse hos BAFTA, men dens DGA-nominering vidner om Awards-muskler.
At Todd Field var at finde i samme fornemme selskab, gør også ’Tár’ til ret sikker på en bedste film-plads. At ’Tár’ optrådte på BAFTA’s bedste film-liste (der jo kun består af fem titler), sikrer den definitivt en plads i feltet også hos Oscar.
På trods af, at Baz Luhrmann kiksede i DGA-regi, regner jeg det for sikkert, at der bliver plads til ’Elvis’, selvom det måske nok også var en lille bet, at der ikke blev plads til filmen i SAG’s ensemblekategori (en slags pendant til bedste film). Filmen er også rigt repræsenteret i BAFTA-regi (herunder for bedste film), hvilket også vejer tungt.
BAFTA sendte et overmåde tydeligt signal med hele 14 nomineringer til årets tyske kandidat til bedste internationale film, ’All Quiet on the Western Front’ – og det i en grad, så det vil være besynderligt om Akademiet ikke i bare nogenlunde grad følger trop. Med BAFTA-magtmanifestationen in mente tror jeg godt, vi kan være sikre på, at Edward Bergers tyske film finder en plads i bedste film-kategorien. Godt nok var filmen ikke at finde på PGA’s (producernes forbund) liste over årets 10 bedste film, men Akademiet er væsentligt mere internationalt orienteret både i sin sammensætning og i sit udsyn.
Man taler tit om såkaldte late-breakers i Oscar-sammenhæng, altså film, der kommer stærkt i opløbsfasen og i sidste ende scorer flere nomineringer, end deres hidtidige Awards Season-høst har lagt op til. For nogle år siden var det tilfældet med ’Phantom Thread’, forrige år var det ’The Father’ og ’Judas and the Black Messiah’, og sidste år japanske ’Drive My Car’.
Jeg forventer, at ’All Quiet on the Western Front’ (herefter: ’All Quiet’) vil præstere det samme, selvom BAFTA’s virkelig markante omfavnelse af filmen reelt er den eneste klare indikation herpå.
Jeg er forholdsvis fortrøstningsfuld på vegne af ’Avatar: Way of Water’, der godt nok missede en DGA-nominering, men var med på PGA-forbundets liste over årets 10 bedste film (PGA er sammen med DGA det vægtigste brancheforbund, når det kommer til at forudsige bedste film-kategorien).
’Avatar: Way of Water’ er blevet så solid en succes i biograferne – og en så stærk personlig oprejsning for James Cameron (oprejsning fra hvad, kan man spørge; har Cameron nogensinde været nede at ligge?) – at momentum er med filmen i en afgørende fase (afvikling af første stemmerunde). Det eneste spørgsmålstegn, man kan knytte til Camerons film i Oscarsammenhæng, er BAFTA’s kølige modtagelse af den.
Hermed er otte pladser fordelt. Nu bliver det langt mere speget.
Jeg har i sidste ende givet en plads til Sarah Polleys ’Women Talking’, der ellers er sårbar, al den stund at den missede hos PGA og stort set blev forbigået af BAFTA. Her er det i stedet SAG’s ensemblenominering, der overbeviser mig om, at den alligevel kommer med. Skuespillerne er den klart største enkeltstående gruppering i Akademiet, og om noget er ’Women Talking’ en film, der fremhæver skuespillet og det talte ord.
Det ville også undre mig, hvis der ikke bliver plads til en enkelt film instrueret af en kvinde (oven på bedste instruktør-statuetterne til Chloé Zhao og Jane Campion).
At ’Glass Onion’ikke modtog en eneste BAFTA-nominering (end ikke for Rian Johnsons manuskript) har i sidste øjeblik fået mig til at droppe den fra 10. pladsen. Men hvad skal man så sætte ind i stedet? De mest oplagte alternativer – ’Babylon’ og ’Black Panther: Wakanda Forever’ – har også underpræsteret hos de store forbund og Awards-shows.
Derfor tager jeg en chance og gætter på, at den 10. plads går til ’Triangle of Sadness’. Jeg tror simpelthen, der er mere passion for Ruben Östlunds kapitalismesatire end for de just nævnte. I første stemmerunde tæller passion mere end konsensus. Du skal være medlemmernes førstevalg for at gøre dig gældende. Her tror jeg en film som ’Triangle of Sadness’ står stærkere end for eksempel en film som ’Babylon’.
Men den kan måske trues af andre ’passionsfilm’, såsom indiske ’RRR’ eller Darren Aronofskys ’The Whale’, som er den type film, man enten elsker eller elsker at hade.
Bedste instruktør
1. Daniel Kwan og Daniel Scheinert (’EEAAO’)
2. Steven Spielberg (‘The Fabelmans’)
3. Edward Berger (‘All Quiet on the Western Front’)
4. Martin McDonagh (‘The Banshees of Inisherin’)
5. Todd Field (‘Tár’)
Alternativt: James Cameron (‘Avatar: Way of Water’), Ruben Östlund (‘Triangle of Sadness’), Joseph Kosinski (‘Top Gun: Maverick’)
Der har kun været et 1:1-overlap mellem Oscar og DGA’s (instruktørernes forbund) fem nominerede et par gange de sidste to årtier.
Jeg tror, Akademiet vælger en smule mindre ’populistisk’ end DGA ved at gå med et internationalt navn i form af Edward Berger frem for Kosinski. Det vil være usædvanligt, hvis instruktørgrupperingen i Akademiet går med en ’popcorn’-film og tilmed af en instruktør, der ikke er synderligt højt estimeret.
Men der er mange kombinationsmuligheder: James Cameron kan meget vel blive ønsket velkommen tilbage i folden for sin årelange dedikation og tekniske mesterskab med ’Avatar: Way of Water’. Baz Luhrmann for ’Elvis’ er også en mulighed.
Akademiets tilbøjelighed til at pege på internationale auteur-profiler kan også komme andre end Berger til gode, for eksempel Ruben Östlund, hvis Cannes-vinder ’Triangle of Sadness’ som sagt har fået ret stor opmærksomhed også i USA (alt er relativt, når vi taler europæiske kunstfilm).
BAFTA overraskede ved dels at ekskludere Spielberg fra sin longlist (!) og dels ved at pege på Park Chan-wook (’Decision to Leave’). I sidste ende tror jeg dog, Akademiets nøjes med at pege på én fremmedsproget film her. Hvis ’Decision to Leave’ havde været favorit i bedste internationale film-kategorien, havde billedet været anderledes, men også der har Berger fået overtaget.
Bedste kvindelige hovedrolle
1. Cate Blanchett (‘Tár’)
2. Michelle Yeoh (‘EEAAO’)
3. Danielle Deadwyler (Till’)
4. Viola Davis (‘The Woman King’)
5. Michelle Williams (‘The Fabelmans’)
Alternativt: Ana de Armas (‘Blonde’)
I år er der opbakning over hele linjen til Yeoh og Blanchett, der desuden har konkurreret heftigt om kritikernes gunst i forbindelse med den stadige strøm af kritikerpriser, der er blevet uddelt henover december og januar. Yeoh har nok den fordel, at hun aldrig har vundet en Oscar, og at hun repræsenterer en film, der står stærkere overordnet. Til gengæld vandt Blanchett over Yeoh ved Critics’ Choice Awards.
Danielle Deadwyler blev forbigået af Golden Globes, men har ellers opnået alle de centrale nomineringer. Det samme er tilfældet med Viola Davis. Jeg tror, de to er så godt som sikre kort.
Kampen om den sidste plads bliver formentlig en duel mellem Michelle Williams (der var en frontrunner i birollekategorien, indtil kampagneindsatsen blev koncentreret om at føre hende frem i hovedrollekategorien i stedet – hvilket ligner en fejlbeslutning, hvis det ender med at kikse med en nominering) og Ana De Armas. Armas er blevet dømt ude flere gange på grund af, at ’Blonde’ generelt er blevet mødt med hård kritik, men hun dukkede senest op på både SAG’s og BAFTA’s nomineringsliste på bekostning af Williams.
Derfor kan det synes lidt besynderligt, når jeg holder fast i Williams. Men jeg tror fortsat på, at Akademiet (modsat BAFTA-medlemmerne) er så tilpas revet med af Spielbergs film, at Williams klemmer sig ind.
Bedste mandlige hovedrolle
1. Brendan Fraser (‘The Whale’)
2. Colin Farrell (‘The Banshees of Inisherin’)
3. Austin Butler (‘Elvis’)
4. Bill Nighy (‘Living’)
5. Paul Mescal (‘Aftersun’)
Alternativt: Tom Cruise (’Top Gun: Maverick’)
Fraser, Farrell og Butler giver sig selv. De har opnået alle de vigtige forhåndsnomineringer (inklusive BAFTA). Fraser kan måske være handicappet en kende af, at ’The Whale’ ikke ligesom ’Banshees’ og ’Elvis’ er varmt placeret i bedste film-kategorien, men dens meget overraskende inklusion på PGA’s top 10, viser at Fraser måske slet ikke er så handicappet endda.
Bill Nighy ligger yderst solidt på en fjerdeplads i kategorien. Han har scoret de samme nomineringer som favorittrioen, men nomineringen er nok prisen i sig selv for hans vedkommende.
Til gengæld er det helt åbent, hvem der scorer den sidste plads. Tom Cruise kunne være et både oplagt og populært valg, når nu ’Top Gun: Maverick’ står så stærkt, som meget tyder på er tilfældet. Det ville for så vidt se lidt mærkeligt ud, hvis filmens altdominerende stjerne ikke opnår en nominering, når den i øvrigt scorer nomineringer til både højre og venstre.
Akademiet har dog typisk lidt finere smagsløg end som så, og derfor tror jeg, at der bliver plads til en arthouse-favorit, nemlig BAFTA-nominerede Paul Mescal for ’Aftersun’. Det er et lidt vovet sats fra min side, for selvom arthouse-film ofte kan hente nomineringer i skuespillerkategorierne, er det som regel til mere etablerede navne end Mescal (tre eksempler fra tidligere sæsoner: Viggo Mortensen for ’Captain Fantastic’, Denzel Washington for ’Roman Israel Esq.’ og Willem Dafoe for ’At Eternity’s Gate’).
Men der er så stor buzz om ’Aftersun’ og Mescal, at jeg tror Cruise (og SAG-nominerede Adam Sandler, for den sags skyld) får en lang næse den 24. januar.
Bedste kvindelige birolle
1. Angela Bassett (‘Black Panther: Wakanda Forever’)
2. Kerry Condon (‘The Banshees of Inisherin’)
3. Jamie Lee Curtis (’EEAAO’)
4. Hong Chao (’The Whale’)
5. Stephanie Hsu (‘EEAAO’)
Alternativt: Janelle Monáe (‘Glass Onion’), Dolly de Leon (‘Triangle of Sadness’)
Sidste år blev Caitríona Balfe forbigået i kategorien her, selvom hun var blevet nomineret af Golden Globes (GG), SAG, BAFTA og Critics’ Choice Awards (CCA) op til annonceringen (det må have været ekstra bittersødt for hende, at hun blev ’sparket ud’ af sin egen medspiller i ’Belfast’, Dame Judi Dench), så man skal passe på med at være for skråsikker.
Men Angela Bassett, der vandt kategorien ved GG og CCA, misser næppe. Det kan (ikke helt ulig Bill Nighy) ligne en form for karrierenominering, dog med den krølle, at Bassett faktisk blev nomineret for 30 år siden (for Tina Turner-biopic’en ’What’s Love Got To Do With It’). Er præstationen i sidste ende stærk nok i sig selv? Ja, det må Akademiet jo gøre op med sig selv i anden stemmerunde.
En meget sammenlignelig situation står vi i med Jamie Lee Curtis for ’EEAAO’. Curtis har aldrig været nomineret til en Oscar, hvilket egentlig er tæt på skammeligt (BAFTA og Golden Globes har nomineret hende henholdsvis tre og fem gange), så nu er chancen her, og så i en rolle i en af feltets tungeste bedste film-spillere. Men igen: Er rollen stærk nok i sig selv?
Curtis får desuden intern konkurrence fra medspilleren Stephanie Hsu, der nok er et mindre navn end Curtis, men som også har trængt sig på hos mange prisgrupperinger hidtil i sæsonen. Jeg tror, der er så stor opbakning til dem begge – og dermed til filmen generelt – at de sikrer en dobbeltnominering til ’EEAAO’.
Kerry Condon har opnået alle forløbernomineringer, og som eneste kvindelige indspark i ’The Banshees of Inisherin’ ligger en nominering lige for med tanke på, at McDonaghs film hører til i bedste film-kategoriens øvre luftlag.
Det bliver tæt løb om de sidste to pladser: Jeg tror BAFTA- og SAG-nominerede Hong Chao snupper en nominering foran blandt andet Critics’ Choice Award-nominerede Janelle Monáe, der således fortsat vil have karrierens første nominering til gode (hun har været tæt på for ’Moonlight’ og ’Hidden Figures’).
’The Whale’ har vist sig mere populær end som så i sæsonens slutfase (ikke mindst med PGA-nomineringen for bedste film), så selvom meget af filmens omtale samler sig omkring Brendan Frasers comeback i hovedrollen, så er en BAFTA- og SAG-kombination svær at sidde overhørig.
En anden stærk mulighed er BAFTA-nominerede Dolly de Leon, der spiller en afgørende (og frydefuldt manipulerende) rolle i tredje akt af guldpalmevinderen ’Triangle of Sadness’.
Bedste mandlige birolle
1. Ke Huy Quan (‘EEAAO’)
2. Brendan Gleeson (‘The Banshees of Inisherin’)
3. Barry Keoghan (‘The Banshees of Inisherin’)
4. Paul Dano (‘The Fabelmans’)
5. Eddie Redmayne (’The Good Nurse’)
Alternativt: Brad Pitt (‘Babylon’), Judd Hirsch (The Fabelmans’)
Quan er uden tvivl den mest sikre vinder i de fire skuespillerkategorier. Hvem vil ikke gerne se den tidligere barnestjerne fra ’Indiana Jones and the Temple of Doom’ som Oscarvinder små 40 år senere? Det er en feelgood story af rang.
Gleeson og Keoghan er så godt som sikre med tanke på, at begge har opnået alle vigtige nomineringer i sæsonens løb (at der i Gleasons tilfælde er tale om kategorisnyd, må man så tage med). Dermed ligner det en dobbeltnominering til ’The Banshees of Inisherin’ i kategorien (’The Power of the Dog’ scorede også en dobbeltnominering i kategorien her sidste år: ved Kodi Smit-McPhee og Jesse Plemons).
De sidste to pladser ligner et åbent opgør mellem Redmayne, Dano, Hirsch og Pitt, men afvises kan det heller ikke, at for eksempel Bryan Tyree Henry (’Causeway’) eller Ben Whishaw (’Women Talking’) kan komme i betragtning. Eller sågar Tom Hanks (’Elvis’).
Det kunne være fristende at satse på Dano og Hirsch, da der så ville blive skrevet et stykke Oscar-historie: Hvis de to skuespillere fra ’The Fabelmans’ bliver nomineret – og det ikke sker på bekostning af enten Keoghan eller Gleeson (begge fra ’Banshees’) – ville vi stå med to dobbeltnomineringer i samme skuespillerkategori. Det er aldrig sket før.
MEN: I sidste ende anser jeg Redmaynes SAG- og BAFTA-nominering for svær at komme udenom. Så selvom Tobias Lindholms ’The Good Nurse’ på ingen måde er i spil i andre kategorier, så er der meget, der tyder på, at lige netop Redmaynes seriemorderrolle har sat sig grundigt på nethinden hos årets Awards-komiteer.
Bedste originalmanuskript
1. ‘Everything Everywhere All at Once’
2. ‘The Banshees of Inisherin’
3. ‘The Fabelmans’
4. ‘Tár’
5. ‘Triangle of Sadness’
Alternativt: ‘Aftersun’, ‘Elvis‘
De vel nok tre største favoritter i bedste film-kategorien kæmper også mod hinanden i originalmanuskript-kategorien. Det bliver tæt løb om sejren, men at alle tre film henter en nominering, er der ingen tvivl om.
I år bliver WGA’s (manuskriptforbundet) nomineringer først offentliggjort efter Oscarnomineringerne, så vi kan ikke trække på WGA, når vi skal lure, hvilke film der står med de bedste chancer i kategorien.
BAFTA pegede på præcis dette femkløver. Critics’ Choice Awards pegede på ’Aftersun’ i stedet for ‘Triangle of Sadness’, men Östlund har lidt større bevågenhed i Akademiet end en debuterende engelsk instruktør (Charlotte Wells). Omvendt: Hvis Paul Mescal kan hente en nominering for bedste mandlige hovedrolle, så kan Wells måske også klemme sig ind her.
Der er også den mulighed, at ’Elvis’ scorer en nominering. Hvis filmen overordnet klarer sig forrygende på nomineringsdagen, så er den nok også med her.
Bedste filmatisering (adapteret manuskript)
1. ‘All Quiet on the Western Front’
2. ‘Women Talking’
3. ‘Glass Onion’
4. ‘The Whale’
5. ‘She Said’
Alternativt: ‘Top Gun: Maverick’, ‘Living‘
Feltet er lidt tyndere i kategorien for adapteret manuskript end i søsterkategorien for originalmanuskript (vurderet efter vinderchancer i bedste film-kategorien).
Jeg tror, ’Women Talking’ står stærkt, da det – og det kan så modarbejde filmen i andre kategorier såsom bedste film og bedste instruktør – omtrent er filmet teater (selvom det aldrig er så nem en øvelse, som det kan komme til at lyde). Her har Akademiet også mulighed for at sikre kønsmæssig repræsentation ved at give prisen til Sarah Polley i en årgang, der ellers er ret mandsdomineret i de store kategorier.
’Glass Onion’ er selvskrevet, eller det troede jeg i hvert fald, men BAFTA så helt bort fra Rian Johnsons film i samtlige kategorier (!). Jeg har dog svært ved at se, at Akademiet skulle gøre det samme med tanke på blandt andet filmens PGA-nominering. ’All Quiet’, der er baseret på en litterær klassiker af Erich Maria Remarque, ligner også et muligt vinderkort – ikke mindst post-BAFTA-annoncering.
Hvis Akademiet virkelig i humør til at honorere blockbusterfilm, så er ’Top Gun: Maverick’ oplagt materiale, men det er sjældent i netop manuskriptkategorierne, at blockbusterfilm kommer til deres ret. Jeg tror mere på ’The Whale’, men også en film som ’She Said’ (om Harvey Weinstein-affæren), ikke mindst, hvis Hollywood gerne vil markere villighed til at tage et selvopgør. Mon ikke Akademiet griber en chance for at være på ’den rigtige side af historien’?
Bedste klipning
1. ‘Top Gun: Maverick’
2. ‘Everything Everywhere All at Once’
3. ‘Elvis’
4. ‘The Fabelmans’
5. ‘The Banshees of Inisherin’
Alternativt: ‘All Quiet on the Western Front’, ‘Avatar: The Way of Water’
Mange rutinerede Oscar-iagttagere vil skele kraftigt til, om en eller flere af de tre bedste film-favoritter misser i en kategori, der ofte betegnes som en nøglekategori i forhold til bedste film-kategorien.
I forhold til ’Banshees’ og ’Fabelmans’ tror jeg, Critics’ Choice Award-vinderen ’EEAAO’ har en klar fordel. Klipningskategorien belønner typisk film, der springer rundt i fortællingen og/eller opretholder en mere hektisk fortællestil end de to ret straight fortalte konkurrenter.
Jeg hælder til, at produktionstunge titler som ’Top Gun: Maverick’ og ’Elvis’ tager to sikre pladser, og så er det så spørgsmålet om eksempelvis ’Avatar: The Way of Water’ eller ’All Quiet’ ’ kan fravriste en plads eller to fra ’Banshees’ og ’Fabelmans’. Jeg tager chancen og satser på, at begge bedste film-vinderbud klarer skærene, men igen: Hvem ved hvor stor opbakningen til ’All Quiet’ er i det amerikansk dominerede Akademi?
Hvis opbakningen bare nogenlunde spejler BAFTA, så er det klart, at den tyske film også vil tiltuske sig en plads her.
Bedste fotografering
1. ‘Top Gun: Maverick’ (Claudio Miranda)
2. ‘All Quiet on the Western Front’ (James Friend)
3. ‘Empire of Light’ (Roger Deakins)
4. ‘The Fabelmans’ (Janusz Kaminski)
5. ‘Elvis’ (Mandy Walker)
Alternativt: ‘Avatar: The Way of Water’ (Russell Carpenter), ‘The Batman’ (Greig Fraser), ‘Babylon’ (Linus Sandgren)
Der er virkelig kamp om pladserne i kategorien for fotografering i et år med mange blockbusters i Oscarsøgelyset.
Jeg kan se mange mulige kombinationer for mig, i en grad så ’Top Gun: Maverick’ er den eneste helt sikre kandidat. Vil Akademiet for eksempel omfavne ’Avatar: The Way of Water’ i denne kategori? Eller vil man affeje den som en bedrift, der først og fremmest hører hjemme i kategorien for visuelle effekter? Det er bare et af de åbne spørgsmål, der klistrer til kategorien. BAFTA gjorde end ikke plads til ’Avatar’ på sin longlist.
Vil feterede veteraner som Roger Deakins og Janusz Kaminski være sikret pladser – i førstnævntes tilfælde, selvom ’Empire of Light’ synes ude af bedste film-kapløbet? BAFTA fulgte ’konventionen’ og tildelte en plads til Deakins. Jeg tror, Akademiet gør det samme.
ASC, filmfotografernes forbund, pegede udover ’Top Gun: Maverick’ på ’Elvis’, ’The Batman’, ’Bardo’ og ’Empire of Light’. Jeg tror Akademiet vil skele lidt mere til bedste film-aktuelle titler og er derfor landet på ’The Fabelmans’ og ’All Quiet’ i stedet for ’The Batman’ og ’Bardo’. Omvendt bliver der ikke plads til ’Avatar: The Way of Water’, hvis der også skal reserveres en plads til BAFTA- og ASC-nominerede ’Elvis’.
Bedste animationsfilm
1. ‘Guillermo del Toro’s Pinocchio’
2. ‘Turning Red’
3. ‘Marcel the Shell with Shoes On’
4. ‘Puss in Boots: The Last Wish’
5. ‘Wendell & Wild’
Alternativt: ‘Apollo 10½‘
Sidste år skrev danske ‘Flugt’ et stykke Oscarhistorie ved som den første film nogensinde at blive nomineret i de tre kategorier for animation, dokumentar og internationale film. Ved at nominere ’Flugt’ gik animationsgrupperingen lidt imod sin egen tradition for primært at vælge brede og børnevenlige titler.
I år er vi nok mere tilbage i en vant situation, hvor det er brede børnevenlige titler, der dominerer. Men det er ikke altid til at regne animatorerne ud – nogle gange fravælger grupperingen oplagte titler (som det år, hvor man så bort fra ’The LEGO Movie’).
Jeg føler mig nu ret overbevist om, at de første tre titler alle vil være at finde på den endelige nomineringsliste, da disse film har optrådt på stort set alle kritiker- og branchelister, men der er altid plads til en overraskelse eller to i det her felt, der jo trods alt er en niche. Animatorerne har selv blik for nogle titler, som måske ikke lige er i den menige filmfans bevidsthed. Vi får se.
PGA pegede på de samme titler som jeg, bortset fra at producenterne gjorde plads til ’Minions: The Rise of Gru’ i stedet for ’Wendell & Wild’. Nu har netop producenterne et skarpt blik for bundlinjen, hvorimod jeg tillader mig at tro, at animatorerne er i stand til at gennemskue, hvor lumpent et produkt, ’The Rise of Gru’ er – og dermed ignorere den.
Bedste internationale film
1. ‘All Quiet On the Western Front’ (Tyskland)
2. ‘Argentina, 1985’ (Argentina)
3. ‘Decision to Leave’ (Korea)
4. ‘Close’ (Belgien)
5. ‘Corsage’ (Østrig)
Alternativt: EO (Polen), Saint Omer (Frankrig)
Danmark er sammen med Tyskland det land, der har klaret sig allerbedst i kategorien (der tidligere hed ’bedste fremmedsprogede film’) i det 21. århundrede. Det kan vi godt tillade os at være stolte af.
’Desværre’ lægger Tyskland nok Danmark bag sig i den statistik i år, med tanke på at næppe nogen kommer i nærheden af at true Edward Bergers filmatisering af en hævdvunden litterær antikrigsklassiker. Hvis ’Triangle of Sadness’ havde været på svensk, eller hvis Indien havde indstillet arthouse-sensationen ’RRR’ (der har vundet mange amerikanske kritikerpriser i indeværende sæson) havde det måske været mere tæt.
Jeg tror, Argentina og Sydkorea er ret sikre bud – begge film har konsekvent været at finde på alle relevante nomineringslister, senest også hos BAFTA. Men ’Argentina, 1985’ (som kan ses på Prime Video) modtog et boost, da den overraskende vandt en Golden Globe i kategorien. ’Decision to Leave’ fik et boost, derved at Park Chan-wook blev nomineret i selveste instruktørkategorien (foruden naturligvis kategorien for fremmedsprogede film) hos BAFTA. Det lover godt for filmens chancer her.
Belgiske ’Close’ har vundet rigtigt mange kritikerpriser, så selvom den blev fravalgt af BAFTA, tror jeg, den scorer mange stemmer i det amerikanske.
Østrig, Frankrig og Polen må kæmpe om den sidste plads. ’EO’ kunne tage pladsen i kraft af sin originalitet (det er en road movie, hvor vi følger i hælene på et cirkusæsel!), men jeg tror BAFTA-nominerede ’Corsage’ napper den (flotte kostumer og Vicki Krieps som kejserinde Elisabeth af Østrig? Det er næppe til at stå for).
Bedste dokumentarfilm
1. ‘All That Breathes’
2. ‘Fire of Love’
3. ‘All the Beauty and the Bloodshed’
4. ‘Navalny’
5. ‘Descendant’
Alternativt: ‘Retrograde’, ‘Last Flight Home’
Sidste år brød ’Summer of Soul’ Netflix’ tag på kategorien (Netflix havde vundet de foregående tre år, med henholdsvis ’Ikaros’, ’American Factory’ og ’My Octopus Teacher’), og i år ser det også svært ud for streaminggiganten, der kun har ’Descendent’ som et varmt bud på en nominering.
’All That Breathes’, ‘Fire of Love’ og ‘All the Beauty and the Bloodshed (der som en sjældenhed for en dokumentar vandt hovedprisen, Guldløven, på Venedig-filmfestivalen) har taget for sig af kritikerpriserne. De tre kandidater skiller sig i den forstand ud. Men man ved aldrig helt med dokumentargrupperingen. Sidste år så den bort fra forhåndsfavoritten ’The Rescue’. Ingen kan vide sig sikker, før listen offentliggøres den 24. januar.
DGA pegede på de fire øverst rangerede, men havde så ’Retrograde’ med i stedet for ’Descendant’. BAFTA pegede også på de fire titler, men gjorde desuden plads til Bowie-dokumentaren ’Moonage Daydream’.
Jeg tror dog, Netflix’ synlighed (og kampagnemuskler) er en lille fordel, når vi taler Oscar, og derfor går jeg med ’Descendant’ til den femte og sidste plads.
Bedste production design
1. ‘Elvis’
2. ‘Black Panther: Wakanda Forever’
3. ‘All Quiet on the Western Front’
4. ‘Babylon’
5. ‘Glass Onion’
Alternativer: ‘Avatar: The Way of Water’, ‘EEAAO’, ‘The Fabelmans‘
Ligesom med kategorien for klipning, vil det være værd at hæfte sig ved om en (eller flere) af de tre bedste film-favoritter napper en nominering for production design.
Hvis for eksempel ’EEAAO’ eller ’The Fabelmans’ scorer en nominering på bekostning af den anden, kan det være et fingerpeg om det overordnede styrkeforhold (eller sådan vil det i hvert fald blive forsøgt udlagt).
Critics’ Choice Awards inkluderede både ’Fabelmans’ og ‘EEAAO’ i sit line-up i kategorien, men de har også en tradition for at vælge mere snævert med fokus på kritikervenlige titler end Oscar. Jeg tror mere på film som ’Babylon’ og ’Glass Onion’ i Oscarregi, men jeg kan sagtens tage fejl.
BAFTA pegede på titler som ’The Batman’ og ’Guillermo del Toro’s Pinocchio’ og gjorde end ikke plads til for eksempel ’Black Panther: Wakanda Forever’, så der hersker stor åbenhed om udkommet.
Bedste visuelle effekter
1. ‘Avatar: The Way of Water’
2. ‘Top Gun: Maverick’
3. ‘Black Panther: Wakanda Forever’
4. ‘Doctor Strange: In the Multiverse of Madness’
5. ‘The Batman’
Alternativer: ‘All Quiet on the Western Front’, ‘Jurassic World: Dominion’
Igen i år offentliggjorde Akademiet på forhånd en shortlist på 10 titler. Her blev der ikke plads til ’EEAAO’, der ellers opnåede en nominering hos både Critics’ Choice Awards og BAFTA. Her får The Daniels’ film altså ikke mulighed for at lægge afstand til konkurrenterne til bedste film-hæderen.
Jeg tror, de tre øverste er sikre. Det er årets tre markante blockbuster-titler, der alle gør sig positivt bemærket på visuelle effekter-fronten. Hvis filmens kvalitet – og generelle bedste film-aktualitet – kommer i betragtning, kan ’All Quiet on the Western Front’ måske snige sig med, men kategorien plejer at være domineret af ’popcorn’-titler.
Bedste lyd
1. ‘Top Gun: Maverick’
2. ‘Elvis’
3. ‘Avatar: The Way of Water’
4. ‘All Quiet on the Western Front’
5. ‘The Batman’
Alternativer: ‘Black Panther: Wakanda Forever’, ‘Moonage Daydream’
For to år siden ophørte opdelingen mellem lydmiksning (efterbehandling af lydoptagelser) og lydklipning (indsamling og optagelse af lyd) i Akademi-regi, så der nu kun er én samlet lydkategori. Det skal man fortsat lige vænne sig til…
Også i lydkategorien har Akademiet på forhånd barberet feltet ned til en shortlist på 10 titler.
Critics’ Choice Awards har ikke en lydkategori, hvorfor mange nok skeler til BAFTA, når de skal udpege de nominerede. BAFTA pegede på de fire øverste i min rangering, mens den sidste plads gik til ’Tár’, der dog ikke optræder på Oscars shortlist. Jeg hælder til, at ’The Batman’ tager den sidste plads.
Bedste kostumedesign
1. ‘Elvis’
2. ‘Babylon’
3. ‘Mrs. Harris Goes to Paris’
4. ‘Black Panther: Wakanda Forever’
5. ‘All Quiet on the Western Front’
Alternativer: ‘Glass Onion’, ‘Living‘
Tre af mine fem valg opnåede Critics’ Choice-nomineringer i kategorien, undtagen de BAFTA-nominerede ’Mrs. Harris Goes to Paris’ og ’All Quiet’, som jeg tror står stærkere netop hos specialisterne selv (og det er jo kostumedesignerne i Akademiet, der udpeger de nominerede, som hele Akademiet så skal vælge en vinder imellem i anden stemmerunde).
Det kan være svært at sortere skidt fra kanel i en kategori, hvor kriteriet for, hvad der karakteriseres som godt kostumedesign jo støder op imod nogle bestemte forforståelser og idiosynkrasier: Hvad er for eksempel godt kostumedesign i en sci-fi-film (vi kender jo ikke fremtiden!)? Og er en film med mange og dyre kostumer per definition ’bedre’ – ud fra en kostumefaglig vurdering – end en film, der er minimalistisk, men stilsikker og gennemført i sit design?
Umulige spørgsmål at svare på – og derfor er det også svært at vægte kandidaterne i forhold til hinanden. For eksempel har ’The Woman King’ fået kritik for ikke at være historisk troværdig i sin fremstilling, men derfor kan kostumerne jo godt være imponerende for det blotte øje.
Bedste make-up og hår
1. ‘Black Panther: Wakanda Forever’
2. ‘Elvis’
3. ‘The Batman’
4. ‘The Whale’
5. ‘All Quiet on the Western Front’
Alternativer: ‘Babylon’, ‘Amsterdam‘
Også i denne kategori har Akademiet allerede udpeget en shortlist på 10 titler, som der skal vælges ud fra. Både Critics’ Choice Awards og BAFTA var enige om at pege på ’The Batman’ og ’Elvis’. Jeg vælger desuden at følge BAFTA med valgene af ’All Quiet’ og ’The Whale’. At BAFTA så udelod ’Black Panther: Wakanda Forever’, skyldes, at det britiske akademi helt generelt – og lettere mystisk – så bort fra filmen i samtlige håndværkskategorier.
Bedste filmmusik (original score)
1. ‘Babylon’ (Justin Hurwitz)
2. ‘Guillermo del Toro’s Pinocchio’ (Alexandre Desplat)
3. ‘The Fabelmans’ (John Williams)
4. ‘Tár’ (Hildur Gudnadottir)
5. ‘The Banshees of Inisherin’ (Carter Burwell)
Alternativer: ‘Avatar: The Way of Water’ (Simon Franglen), ‘Women Talking’ (Hildur Gudnadottir)
Det er – vanen tro – kendte navne, der dukker op i kategorien for bedste originalscore. Filmkomponister er enten meget konservative af gemyt, eller også er det snarere producenter og instruktører, der har det med at vælge de samme sikre kort fra film til film, hvilket naturligvis så vil komme til udtryk i nomineringsfeltet.
Et Oscarfelt uden Desplat og John Williams? Det går virkelig ikke! Så de er nok med igen i år. Ligesom Damien Chazelles faste samarbejde med den allerede dobbelte Oscarvinder Justin Hurwitz må forventes at kaste en nominering af sig.
Mon ikke der ikke også bliver plads til fagets nye kvindelige ’superstjerne’, Hildur Gudnadottir, der vandt for sin musik til ’The Joker’. Hun er i spil for både ’Women Talking’ og ’Tár’. Jeg tror, hun kommer med for sidstnævnte, der vandt en Critics’ Choice Award i kategorien. Til gengæld blev hun helt forbigået af BAFTA, så hvem ved.
Bedste sang
1. ‘Naatu Naatu’ (RRR)
2. ’Lift Me Up’ (Black Panther: Wakanda Forever)
3. ’Ciao Papa’ (Guillermo del Toro’s Pinocchio)
4. ‘Hold My Hand’ (Top Gun: Maverick)
5. ’New Body Rhumba’ (White Noise)
Alternativer: ‘Stand Up’ (‘Till’), ‘Carolina’ (‘Where the Crawdads Sing’)
Sangkategorien er notorisk svær at forudsige, men vilkårligheden er blevet mindre, efter Akademiet er gået over til at lave en shortlist med 15 sange.
Sidste år var der ganske meget star power i en kategori, der ellers fortjener betegnelsen ’Oscars problembarn’: Beyonce, Ariana Grande og Billie Eilish var med i opløbet (sidstnævnte vandt for sin – og det er jo problemet, der går igen – gennemsnitlige Bond-sang, ’No Time To Die’).
I år skorter det heller ikke på stjerner: Lady Gaga, Rihanna, Taylor Swift og The Weeknd er alle i spil (!), og, nå ja, så er der det faste indslag fra power-ballade-dronningen Dianne Warren, der dog i år (endelig, hvis det kan få hende til at skrue ned for produktiviteten, fristes man til at sige) er blevet tildelt en æres-Oscar efter at have tabt mere end et dusin gange i kategorien.
Af stjernerne tror jeg mest på Rihannas og Lady Gagas bidrag (henholdsvis ’Lift Me Up’ og Hold My Hand’), men igen: Det er virkelig så som så med kvaliteten.
Til gengæld krydser jeg fingre for James Murphys (aka LCD Soundsystem) bidrag til ’White Noise’, et sangbidrag som Noah Baumbach virkelig folder ud i sin film (du kan finde den syv minutter lange sekvens – der ikke skal spoiles her – på YouTube).
Stjernerne får dog i sidste ende en lang næse, kultbidraget ’Naatu Naatu’ fra arthouse-fænomenet ’RRR’ vinder – ligesom den gjorde til Golden Globes og Critics’ Choice Awards.
Oscar-nomineringerne annonceres på tirsdag klokken 14.30.