DR og TV 2 har et kæmpe crush på Jylland for tiden

Jylland er overalt på tv i øjeblikket. Det er forfriskende. Men indimellem også lidt for meget af det gode.
DR og TV 2 har et kæmpe crush på Jylland for tiden
'I hus til halsen'. (Foto: DR)

Dan har fået fem diskusprolapser. Dan er slidt ned. Han sidder i kørestol og taler ind i kameraet. Huset, han sidder i, ligger i Jebjerg, Nordjylland. Det har været til salg i seks år, men fremvisningerne har været forsvindende få. Dan har ikke længere kræfterne til at vedligeholde huset. Designer Søren Vester og ejendomsmægler Line Franck er på vej i bil for at redde Dan ud af sin elendighed. De skal bare lige vande Sørens planter først. Hjemme hos Søren.

Hvad er der nu galt med Jebjerg? Det kan Søren Vester ikke svare på. Han bor selv i nærheden, og han er tosset med området.

Scenen åbner program 2 af DR’s 11. sæson af boligprogrammet ‘I hus til halsen’.

For seks år siden rullede programmets fjerde sæson over skærmen. I afsnit 5 mødte vi Annet fra Ugerløse på Sjælland, der ligesom Dan var kommet i store problemer. I bilen på vej til Ugerløse sad dengang designer Anders Faaborg fra København og ejendomsmægler Jesper Nielsen fra Nordsjælland. Anders i termojakke og tophue synes, at Ugerløse lyder som et sted, hvor der skete lidt mindre end en pind, og Jesper i jakkesæt og stramtsiddende trenchcoat spåede, at byen vil miste de fleste af sine butikker til nedlukning.

‘I hus til halsen’ er flyttet til Jylland. Hele syv ud af den nyeste sæsons ni programmer foregår i Jylland (de sidste to på Vestfyn). Sammenligner man det med programmets fjerde sæson fra 2016, blev her blot tre ud af otte programmer filmet i Jylland.

Hos TV 2’s hitprogram ‘Nybyggerne’ ses samme tendens. Hele syv ud af otte sæsoner er filmet i Jylland. For tre sæsoner siden sås ærkekøbenhavnersnuden Emil Thorup i rollen som vært.

I dag er stafetten givet videre til Christian Degn fra Randers.

Masser af grillpølser

Livsstilsprogrammer på tv er i det hele taget overvældende repræsenteret af jyske værter. Vi tæller formater som: ‘Bolighaj finder hjem’ (Anders Beier), ‘Kondrup ka’ os’ (Emil Kondrup),’ I hus til Halsen’ (Søren Vester og Line Franck), ‘Hammerslag’ (Christian Degn), ‘Landmand søger kærlighed’ (Lene Beier) og ‘Kender du typen’ (Tobias Hansen).

‘Kondrup ka’ os’. (Foto: TV 2)

‘I hus til halsen’ handler om det svære boligsalg, men programmet er i lige så høj grad begyndt at handle om Søren Vesters forhold til Nordjylland og deltagernes forhold til deres naboer. Søren og Line diskuterer boligindretning med så tyk en jysk dialekt, at man bliver i tvivl, om værterne virkelig taler sådan til daglig, eller om en del af jargonen er tillagt for kameraernes skyld.

I ‘I hus til halsen’ bliver der spist grillpølser. Altså, der bliver spist rigtigt mange grillpølser. Det er blevet til en tradition for programmet, at vi ser deltagerne, når de holder pause med deres naboer.

Her er det reglen, at alle skal synge med på fællessangene i haveteltet, og at alle, også værterne, skal spise sammen.

Kvinde, kend min fødeby

Datingprogrammet ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ på TV 2 er i fuld sving med produktionen af seriens fjerde sæson.

I programmet skal fire friske fyre fra det yderste yderkants Danmark (Jylland og det fynske øhav, I ved) date en masse kvinder, der alle sammen skal være klar på at forlade by og hjem og flytte på landet.

‘Kærlighed hvor kragerne vender’. (Foto: TV 2)

I afsnit 4 og 5 af sæson 2 har de fire singlefyre arrangeret hver deres gruppe-dates med rundture i deres respektive, jyske fødebyer. Scenerne fremstår som et mærkværdigt og gennemtilrettelagt forsøg på at få singlepigerne og os seere til at falde for byen.

Christian fra Vils i Nordjylland bruger sin rundtur på at udpege Vils Mini Købmand som byens hjerte. Han inviterer pigerne inden for til kaffe og et møde med den lokale butiksbestyrer, Leo. En ældre lokal herre, der, så snart han ser pigerne, straks starter et foredrag om byens rige foreningsliv og spritnye folkeskole.

Det læner sig op ad en VisitNordjylland-reklame.

Nye løver i hulen

DR’s livsstilsprogram ‘Løvens hule’ kører på sin ottende sæson. I år er to nye løver kommet med i panelet af investorer. Det er Louise Herping og Anne Stampe, som begge to er fra Jylland. Eneste tilbageværende løve fra Sjælland er i dag investor og virksomhedsejer, Christian Arnstedt.

I ’Løvens hule’ er det bemærkelsesværdigt, så anderledes løverne går til iværksætterne, hvis de er vokset op i Jylland, end hvis de viser sig at være fra København.

Jakob Risgaard og Jesper Buch i ‘Løvens hule’. (Foto: DR)

I flere afsnit møder vi iværksættere fra Jylland, der blot ved at afsløre titlerne på deres fødebyer sætter løvernes hjerter i brand. Snart battles der anekdoter fra investorernes ungdomsliv på landet, og ofte forsøger løverne at overtale iværksætterne til at vælge dem ved også selv at være ægte meget fra Jylland.

Kommer iværksætterne fra Sjælland, er det aldrig noget, løverne vælger at gå ind i.

Så hvad handler hele tendensen med alt det jyderi på tv egentlig om? Hvordan er det opstået, og hvad er det, det kan?

Politikernes fikse ideer

Der var en gang, hvor Lars Løkke Rasmussen var rigtigt gode venner med Dansk Folkeparti. I årene 2016 til 2019 var Lars Løkke statsminister i den tidligere VLAK-regering. Dansk Folkeparti var regeringens støtteparti, og det var ikke småting, de fik udrettet sammen dengang.

Regeringen og Dansk Folkeparti syntes, at kulturlivet i radio, tv og på film skulle gøres regionalt – altså, ikke-københavnsk.

DR3 lukkede i 2019. Den københavnske taleradio Radio 24Syv valgte at lukke ned i protest mod at skulle flytte over 70 procent af sin produktion til Jylland.

‘I hus til halsen’. (Foto: DR)

Lars Løkke og Dansk Folkeparti ville så gerne, at vores statskroner skulle gå til at filme livet i Jylland, så der blev kastet millioner i at skabe en ny tv-kanal, der, som en præmis for sin levetid, nødvendigvis skulle placeres vest for Storebælt. Kanalen så aldrig dagens lys, og måske er det derfor, vi i stedet har fået så meget af Jylland at se på DR og TV 2 i dag?

Måske er det efterdønningerne af en blå regerings våde drøm om at decentralisere kulturlivet, der har givet os Søren Vester?

Hvem ved, om ’Kærlighed hvor kragerne vender’ i virkeligheden ville havde været ’Kærlighed på den nye cykelbro ved Kongens Nytorv’, hvis ikke det havde været for Dansk Folkeparti og deres gamle angst for københavnske medieproduktioner?

Mettes leverpostejsmad

Vi skal ikke mange år tilbage, før alle dem, vi så i fjernsynet, boede i København. Tv blev lavet i København og handlede mere end ofte om folk, der havde det ret fedt i København.

Alt vest for Enghave Plads blev kaldt udkantsdanmark, og dem ovre i Jylland var nogen, man gjorde grin med på tv.

De første sæsoner af ’Landmand søger kærlighed’ producerede fast føde til det daværende satireshow, ’Dybvaad’. Her gjorde man tykt grin med landmændenes måder at tale og aggere på. I ’Landmand søger kærlighed’ blev landmændene portrætteret som en flok godmodige, sociale analfabeter, der kunne få røde kinder bare ved tanken om at skulle se et billede af en kvinde i hverdagstøj.

I dag bliver programmet produceret i øjenhøjde med landmændene. Præmisen for programmerne er den samme som før, men tonen har ændret sig. Landmændene bliver fremstillet som helt almindelige, hårdtarbejdende mænd og kvinder, der leder efter kærligheden og så i øvrigt driver et landbrug uden for storbyerne.

‘Kærlighed hvor kragerne vender’. (Foto: TV 2)

At Jylland er rykket ind på tv-skærmene som noget cool, er måske i virkeligheden et udtryk for en modstandsbevægelse mod alle de år, hvor medierne kun koncentrerede sig om København?

Kultureliten i København er under pres fra politikerne. De af Inger Støjberg såkaldte københavnske saloner bliver udskældt i pressen. Det er blevet in at være almindelig. Nice at være pølsedansk.

På de sociale medier kæmper politikerne om at være allermest fra provinsen. Mette Frederiksen brillierer i folkelighed på Instagram, spiser leverpostejsmadder og ser håndbold. Mette kan bedst lide sin rugbrødsmad med agurk på toppen. Inger Støjberg drikker Cola Zero. De snobber nedad, og det samme gør DR og TV 2.

Ikke længere klassens klovn

Der er noget forfriskende mangfoldigt i, at alt, hvad vi ser i fjernsynet, ikke behøver at være født i Region Hovedstaden. Hvis vi skal kunne spejle os i alle dem, vi ser på skærmen, må der også være plads til dem, der vælger et liv vest fra København. Fyn og Jylland er kommet for at blive, og de gider ikke længere at blive gjort til klassens klovn i det offentlige billede.

Så DR og TV 2: Giv os endelig flere moderne landmænd, ihærdige iværksættere og nationalpatriotriske singlefyre – bare deres fortællinger er spændende at se på. 

Men samtidig: Søren Vesters plantekasser. Jesper Buchs ungdomstid på knallert i Kolding. Skal vi høre meget om det? Skal det med ind i alle programmer? Trænger vi ikke snart til at se et boligprogram, der har fokus på det med boligen?

Okay, så har Søren Vester måske en gang fodret en kat i Nordjylland, men kan han ikke holde inde med det, mens vi lærer, hvor nemt det er at lave et køkken ud af sin egen bogreol … i Jylland?

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af