‘The Last Rider’: Dokumentar om en af cykelsportens store helte savner poetisk schwung
Det poetiske potentiale er stort i historien om den tredobbelte Tour de France-vinder Greg LeMond, der skildres i Alex Holmes’ dokumentarfilm ‘The Last Rider’, som blev vist på sidste uges CPH:DOX og sandsynligvis får streamingpremiere senere på året.
Det er historien om en ekstremt talentfuld amerikansk cykelrytter, en rigtig boy next door, der i 1986 overkommer et regulært kupforsøg fra holdkammeraten Bernard Hinault, og som den første ikke-europæer i historien vinder verdens største cykelløb.
I 1987 bliver alting imidlertid vendt på hovedet for LeMond, han bliver skudt af sin svoger i en vådeskudsulykke, er minutter fra at miste livet og bliver siden smidt på porten af sit hold. LeMond er stærkt medtaget efter ulykken, men kæmper sig alligevel tilbage og stiller til start i 1989-udgaven af Tour de France.
Her møder han op med beskedne forhåbninger. Amerikaneren viser sig dog hurtigt at være langt bedre kørende end forventet, og Tour de France 1989 udvikler sig til en historisk tæt duel mellem LeMond og franskmanden Laurent Fignon, der er den fødte antagonist (i det mindste i dokumentarens øjne) med flagrende hestehale og svært begrænset medietække.
Den store duel skal afgøres på løbets sidste etape, en enkeltstart, og otte utrolige sekunder ender med at udgøre hele forskellen mellem de to. I ingen andre tilfælde er Tour de France – hverken før eller siden – blevet vundet med så lille en margin.
Altså: Det poetiske materiale er stort. Men det bliver ikke nødvendigvis til poesi, når det forarbejdes. Heller ikke mellem hænderne på Alex Holmes, der med ‘The Last Rider’ aldrig rigtigt lykkes med at forvalte den ellers sublime historie og de suveræne arkivoptagelser af duellen mellem LeMond, Fignon og den spanske bejler Pedro Delgado på en måde, der for alvor hæver sig over den jævne sportsdokumentar.
En stor del af forklaringen skal findes hos dokumentarens primære fortællere: Greg LeMond selv og hans hustru, Kathy. LeMond-ægteparret løfter opgaven fint, når de private emner behandles.
Og historien om de seksuelle overgreb, Greg LeMond som barn blev udsat for, gør selvfølgelig indtryk. Det samme gør den familiekrise, som vådeskudsulykken affødte, hvor den skyldsplagede svoger forsøgte at tage sit eget liv. Også selvom dokumentarens behandling af begge bifortællinger må siges at være en smule overfladisk.
Når Greg og Kathy LeMond kommer til kort som fortællere i ‘The Last Rider’, er det af en anden grund.
Cykelsporten balancerer på en hårfin grænse mellem det mytiske og det banale. Store fortællere – som italienske Curzio Malaparte og danske Jørgen Leth – har gennem historien kastet deres kærlighed på cykelløb og med held formuleret en poetisk idé om overmenneskelige mennesker, store sejre og endnu større nederlag i en sport, der ellers blot tilbyder os svaret på det dødkedelige spørgsmål: Hvilken rytter cykler hurtigst på sin cykel?
Der skal stærke fortællere til at tale myten frem og banaliteterne ud. Hverken Greg eller Kathy LeMond er – i det mindste i denne dokumentar – dygtige nok udi den disciplin, og det storslåede materiale bliver i ‘The Last Rider’ til en ordinært formuleret, sportsfilosofisk morale om aldrig at give op – og en forsimplet helt/skurk-fortælling med LeMond og Fignon i de respektive roller.
Alt sammen svøbt ind i en lydside, hvor den følelsesformanende underlægningsmusik fylder for meget og den åbne stilhed for lidt.
Mange cykelfans vil helt sikkert føle sig godt underholdt af ‘The Last Rider’. Og selvom cyklingen er dokumentarens altoverskyggende omdrejningspunkt, behøver man ikke nødvendigvis at være cykelsportsfanatiker for at være med.
Comebackhistorien er almenmenneskelig og arkivmaterialet fint klippet sammen, så ikke mindst den medrivende duel mellem LeMond og Fignon fremstår netop medrivende.
Men Alex Holmes forspilder med ‘The Last Rider’ også en stor histories poetiske muligheder. Og det er forbandet ærgerligt.
Kort sagt:
Dokumentaren ‘The Last Rider’ formidler en af cykelsportens helt store fortællinger: Den om Greg LeMond og ikke mindst hans historiske duel med Laurent Fignon i 1989-udgaven af Tour de France. Arkivmaterialet er suverænt, og sammenklipningen er fin, men i sidste ende må vi tage til takke med en ordinær sportsdokumentar.