Se helt nye billeder af Lady Gaga og Joaquin Phoenix i ‘Joker: Folie à Deux’

Se helt nye billeder af Lady Gaga og Joaquin Phoenix i ‘Joker: Folie à Deux’
Lady Gaga. (Foto: Kevin Mazur/Getty Images)

Det er jul, og ‘Joker’-instruktør Todd Phillips har en julegave klar til alle, der glæder sig til at den storhittende 2019-films fortsættelse udkommer til næste år.

Han er nemlig hoppet på Instagram for at ønske gode højtidsstunder til alle, og i den forbindelse har han delt to hidtil usete billeder fra den kommende film.

I det første billede ser vi Joaquin Phoenix bag en fængselsdør, der kun tillader et lille glimt ind i cellen. I det andet billede ser vi Lady Gaga, der kigger på Phoenix, der her er klædt i fuld joker-mundering med makeup, grønt hår og rødt jakkesæt.

‘Joker: Folie á Deux’, som fortsættelsen hedder, er en af det kommende års mest imødesete film. Den har allerede trukket en del overskrifter, selv om der er knap et år til filmens udgivelse. Blandt andet har den vakt opsigt grundet Lady Gagas forvirrende method-acting og fordi kilder har fortalt, at vi kan forvente en musical.

‘Joker: Folie á Deux’ forventes at have dansk premiere 3. oktober 2024.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Todd Phillips (@toddphillips)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af