Det er tidligt at hæfte mærkatet »årets vildeste« på en film i januar.
Men vi tør godt tage chancen, når det kommer til Yorgos Lanthimos’ ’Poor Things’, der allerede har gået sin sejrsgang i udlandet og er en af årets helt store Oscar-kandidater, selvom den er fuldkommen sindssyg.
10. januar kan du være blandt de første i Danmark til at opleve den, når vi inviterer til forpremiere i Empire Bio (køb billet HER).
Emma Stone har sit livs rolle som Bella, en genoplivning af en afdød kvinde med et barns hjerne, skabt af Willem Dafoes monstrøse videnskabsmand Godwin.
Bella er som et femårigt barn i en ung kvindes krop, vaklende i både sprog og krop og fuldkommen filterløs. Godwin holder hende i sit lille mærkværdige mikrokosmos, indtil hendes sind indhenter kroppen, og hun ikke kan holdes tilbage længere.
Det er starten på et absurd sjovt, underligt ømt, utroligt fantasifuldt og ikke mindst særdeles liderligt eventyr, som dårligt kan beskrives, men bare skal ses.
Guldløvevinderen ’Poor Things’ understreger, at græske Yorgos Lanthimos er en af filmverdenens få ægte genier.
Her samler han sine alle sine (virkelig sære) særtræk fra ’Dogtooth’, ’Killing of a Sacred Deer’ og ’The Favourite’ til sin mest ambitiøse film til dato. Et mesterværk, som på sjælden vis forener forlystelsessyg underholdning med total kompromisløshed.
Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.
’Poor Things’
10. januar kl. 19.30
Empire Bio, København