’Hazbin Hotel’: Tumblr-inspireret animationsserie oser af smuds og kulsort humor
Morgendagens animationsfolk er endelig landet.
Det var kun et spørgsmål om tid, før teenagerne, der voksede op med Sonic-slashfiction, furry-blogs på Tumblr og NSFW-webcomics ville overtage pennen fra fordum tids edgelord tegnefilmskabere – fra Ralph Bakshi hele vejen til Trey Parker og Matt Stone.
Hvor den gamle garde var draget mod samfundets mest heteronormative tabuer som storbarmede nymfer, død baby-jokes og alkoholiserede faderskikkelser, finder serieskaber Vivienne Medrano smuds i andre gyder i sin Prime-aktuelle voksenanimationsserie ’Hazbin Hotel’.
Seriens sexpot-karakter er således en antropomorf edderkop med en twinks slanke krop, der sutter pik i helvede.
Den arachnide pornostjerne Angel Dust (Blake Roman) er en af ganske få residerende på Hazbin Hotel: Et rehabilitationscenter for helvedets syndige sjæle grundlagt af Lucifers blåøjede, overenergiske datter Charlie (Erika Henningsen). Sammen med sin bodyguard og kæreste Vaggie (Stephanie Beatriz) prøver hun desperat at få synderne og dæmonerne til at gå til bekendelse, så de kan få en plads bag Himlens guldbelagte porte.
Hvert år sender Guds engle nemlig en delegation af voldsparate krigere ned til de ni cirkler for at luge ud i overbefolkningen. Lige indtil den originale fuckboy Adam erklærer, at englene ikke kan vente et helt år mellem folkemordene – så de rykker deadlinen op med seks måneder.
Den besked leveres med en hørmet guitarsolo. Ikke ulig ’Crazy Ex Girlfriend’ er ’Hazbin Hotel’ noget så sjældent som en seriemusical, hvor afgørende karakterøjeblikke og twists akkompagneres af popsang og koreograferede dansetrin.
Broadwayscenen er sat for en serie, hvor Cartoon Network-bedårende karakterer synger krigsliderlige rockoperaer om etnisk udrensning, udfører popballader om sexslaveri og introducerer sig selv igennem Disneys ikoniske I want-hymner, alt imens død og ødelæggelse hærger i baggrunden.
Hvert afsnit indeholder to sange, og om end de hver især er relativt anonyme, giver de serien en vedkommende kikset teaternørdenergi.
Det hjælper ’Hazbin Hotel’ gevaldigt med at skille sig ud fra viraset af bedaget voksenanimation rettet mod teenagere som ’Big Mouth’ og ’Velma’, skrevet af 40-årige ’SNL’-forfattere, der desperat prøver at være ung-med-de-unge.
I modsætning til de serier udgav Medrano originalt piloten af sin serie på YouTube tilbage i 2019. Om end denne fuldbyrdede sæson har rygdækning fra Amazon såvel som A24 kan ’Hazbin Hotel’ på godt og ondt ikke skjule dette græsrodsophav.
Himmel og Helvedets beboere er trods en slående animeret streg og glimrende brug af forskelligartede silhuetter horribelt overdesignet, hvor vinger, pels, sylespidse hugtænder, hundeøre og gevirer stikker ud fra det ene og andet sted.
Det ellers spraglede karaktergalleri er på samme tid ærgerligt overfladisk.
Efter fire afsnit er Charlie stadig to minutter i Harley Quinn – blot uden den diabolske personage – alt imens skuespiller Beatriz endnu en gang spiller en hårdfør furie med et hjerte af guld. I samme ombæring er den centrale konflikt mellem lyset og mørkets krigere relativt intetsigende.
Anderledes inciterende er forholdet mellem Angel og ulvebartenderen Husk (uforlignelige Keith David). De to modsætninger mødes i ilter flirt og konfronterende skænderier, som når sit crescendo, da Husk crooner til Angel om at være et fuck-up.
Det er i denne oprigtige interesse for queer-forhold mellem outsidere, at kærligheden til Tumblr-teenagere og fanfic-forfattere for alvor brænder igennem. Desværre følger ’Hazbin Hotel’s egen historie ikke den energi til dørs.
Heller ikke selvom Keith David synger som en engel.
Kort sagt:
På godt og ondt er ’Hazbin Hotel’ produktet af en ivrig Tumblr-bruger. Komplet med kiksede sange, overdesignede furry-karakterer og en kulsort humoristisk sans. Har du nogensinde interesseret dig for den dystre fanfic-underverden, er ’Hazbin Hotel’ trods svagheder et visit værd.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.