Oscar genopliver gammel tradition og offentliggør årets stjernespækkede presenterliste

Oscar genopliver gammel tradition og offentliggør årets stjernespækkede presenterliste
Michelle Yeoh og Brendan Fraser med deres Oscars i Dolby Theatre. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images)

Om lidt over en uge bliver årets Oscar-uddeling afholdt i Los Angeles. Anført af vært Jimmy Kimmel får vi svar på om film som ’Oppenheimer’, ’Poor Things’ og ’Killers of the Flower Moon’ kan leve op til hypen og tage prestigefyldte statuetter med hjem.

Som altid er der naturligvis en række kendte navne, der får lov at overrække priserne i de forskellige kategorier, der i år tæller både Bad Bunny og Zendaya.

Som traditionen foreskriver, bliver det også til et gensyn med vinderne fra sidste år. Derfor kan man se frem til sidste års vindere Michelle Yeoh, Jamie Lee Curtis, Brendan Fraser og Ke Huy Quan, der overleverer priserne for henholdsvis bedste kvindelige hoved- og birolle og bedste mandlige hoved- og birolle.

Derudover meddeler The Hollywood Reporter, at akademiet genopliver et 15 år gammelt koncept, hvad angår skuespilpriserne. I stedet for to til at overrække, bliver det nu hele fem tidligere vindere af den respektive kategori, der introducerer de nuværende nominerede.

Akademiet offentliggør ikke, hvilke kategorier de forskellige presenters skal introducere forud for showet, men de Oscar-kyndige vil nok kunne regne ud, hvem der skal præsentere priserne i skuespilskategorierne baseret på deres tidligere bedrifter. Man finder i hvert fald både tidligere vindere som Al Pacino, Nicolas Cage, Matthew McConaughey, Lupita Ny’Ongo og Jennifer Lawrence.

Oven i en sand stjerneparade til at uddele priserne, blev det også for nylig offentliggjort, at Ryan Gosling vil stå for en liveoptræden af sin sang ’I’m Just Ken’ fra ’Barbie’, mens Billie Eilish også skal optræde med sin bedste sang nominerede ’What Was I Made For’ fra samme film.

Her er den fulde liste over årets Oscar-presenters:

  • Bad Bunny
  • Chris Hemsworth
  • Dwayne Johnson
  • Michael Keaton
  • Regina King
  • Jennifer Lawrence
  • Kate McKinnon
  • Rita Moreno
  • John Mulaney
  • Catherine O’Hara
  • Octavia Spencer
  • Ramy Youssef
  • Mahershala Ali
  • Nicolas Cage
  • Jamie Lee Curtis
  • Brendan Fraser
  • Jessica Lange
  • Matthew McConaughey
  • Lupita Nyong’o
  • Al Pacino
  • Michelle Pfeiffer
  • Ke Huy Quan
  • Sam Rockwell
  • Michelle Yeoh
  • Zendaya
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af