‘Robot Dreams’: Ordløs Oscar-nomineret animationsfilm er dybt original

Kort inde i animationsfilmen ‘Robot Dreams’ danser hunden Hund og robotten Robot rundt på rulleskøjter, slentrer gennem det solbeskinnede New York og øver sig i at holde i hånd – som bedste venner.

Uden at udveksle et eneste ord har Hund og Robot fundet et fantastisk fælles liv, efter den ensomme Hund over en trist mikroovns mac’n’cheese reagerede på en reklame for venskabsrobotter og bestilte sig en kammerat.

Robot bliver leveret i løsdele med en samlemanual, Hund får bygget sig sin egen makker, og alt går i den skønneste orden. Både Hund og Robot er åh så nuttede, og på trods af at de lever i en verden med teknologien til at fremstille langt bedre androider, end vi kan nu, boltrer de sig til Earth, Wind and Fire i et uskyldigt 80’er-New York med breakdance og tvillingetårne befolket af farverige, antropromorfe dyr.

Det er et klassisk anslag til en almindelig, fornøjelig tegnefilm. Men man skal ikke lade sig snyde.

Under en tur på stranden ruster Robot fast og er ikke til at rokke ud af stedet. Da stranden bliver vinterlukket kort efter, bliver det umuligt for Hund at hente sin ven, og her begynder filmen at tage overraskende drejninger.

Mens de to er adskilt, slanger fortællingen sig mellem Hunds forsøg på at få nye venner, mens den venter på, at stranden genåbner, og han kan redde Robot, og Robots oplevelser på stranden i små, episodiske vignetter.

Som nogle af de bedste ‘Rick and Morty’-afstikkere, der kan rumme et helt livs drama på få minutter, dedikeres for eksempel en lang sekvens til en fugl, der bygger rede i Robots armhule og opfostrer sine unger i samarbejde med robotten, men forlader den, når de er blevet flyveklar – og Hund har en bizar drøm om en snemand, der spiller bowling med sit eget hoved.

Mange af Robots episoder foregår i drømme eller forestillinger om at komme hjem til Hund, men de mislykkes på hjerteskærende vis. I en af dem befinder Robot sig i ‘Troldmanden fra Oz’-universet, men selvom han er rustet til ligesom blikmanden fra filmklassikeren, har han det kæmpe hjerte, som den gamle ‘Oz ’-karakter mangler.

‘Robot Dreams’ er baseret på Sara Varons graphic novel af samme navn, og med illustrator og tegneserieforfatter José Luis Ágreda som art director har de benyttet den tydelige ligne claire-stil, der særligt er kendt fra Tintin, som giver en dragende og let aflæselig verden uden farver, der råber unødvendigt højt.

Det er den spansk instruktør Pablo Bergers første animationsfilm, men hans anden omgang med dialogfri film efter debuten fra 2012, den ultra-spanske stumfilmudgave af Snehvide: ‘Blancanieves’, hvorfra han har videreført et effektfuldt fokus på at fortælle gennem ansigter og øjne.

Denne gang har han tilføjet et rigt lydligt baggrundstapet, der går fra at være præget af livlige baggrundskarakterer og 80’er-musik om sommeren til kold stilhed mellem vinterens snedriver i et frossent New York. Vigtigt og elegant, når der nu ikke er dialog.

Hayao Miyazakis ‘Drengen og hejren’ endte med at vinde Oscar-statuetten for bedste animerede spillefilm, men ‘Robot Dreams’ fik en velfortjent nominering og kan holde hovedet højt i selskab med den japanske mester.

Berger har begået en dybt original tegnefilm, der kan ses af både børn og voksne, men som overrasker adskillige gange undervejs og kan bære de sjove og de barske øjeblikke helt frem mod den følelsesmæssigt modne slutning.

---

Kort sagt:
Rørende og smuk animationsfilm hylder venskaberne og deres kompleksitet med flere overraskende sving undervejs.