Det var fuldkommen uventet, da Denzel Washington for første gang dykkede ned i det grimme og sårbare

Denzel Washingtons bedste præstationer skal ikke findes i hans velkendte actionfilm, men i hans skildringer af komplekse faderfigurer. Ikke mindst i Spike Lees underbelyste ’He Got Game’, skriver Elombe Brice Parfait som led i Soundvenues sommerserie om de største stjerners mest underbelyste roller.
Det var fuldkommen uventet, da Denzel Washington for første gang dykkede ned i det grimme og sårbare
'He Got Game'. (Foto: Buena Vista Pictures)

STJERNERNES GLEMTE GULD. Denzel Washington indskrev sig permanent i toppen af gade-kanon på lige fod med ’Scarface’, ’Goodfellas’, ’The Departed’ og andre gangstamesterværker i sit Oscar-vindende gennembrud som den korrupte og hårdkogte politibetjent Alonzo i ‘Training Day’.

Bedriften cementerede ham som en garant for solide og underholdende Hollywood-actionfilm, der har udmøntet sig i alt fra ‘Man on Fire’ og ‘The Book of Eli’ til ‘The Equalizer’.

Men Washingtons bedste præstationer ligger genremæssigt langt fra de hårdtslående antihelte. Det er i hans portræt af komplekse faderfigurer, guldet virkelig findes.

Washington, der selv er far til fire, har gennem sin karriere skubbet til barrierer og udfordret fastgroede fremstillinger af den afroamerikanske far med film som ‘John Q’, ‘Fences’ og den underkendte sværvægter ‘He Got Game’ fra 1998.

En skjult perle præget af instruktør Spike Lees unikke formsprog og en af Washingtons absolutte pragtpræstationer.

To fejlbarlige mænd

Denzel Washington spiller familiefaren Jake Shuttleworth, der er fængslet for mordet på sin kone, som viser sig at være en tragisk ulykke.

Midt i en 15 års fængselsdom opstår muligheden for tidlig løsladelse og et håb om genforening med familien. Håbet kommer i form af en basketballfanatisk guvernør, der vil veksle Jakes frihed for sønnens basketballfremtid.

Udenfor fængslets mure er Jakes søn Jesus nemlig blevet den mest efterspurgte potentielle college-atlet med bud fra alle landets mest prominente skoler. Med et håndslag sendes Jake på en hemmelig prøveløsladelse i syv dage, hvor han skal overtale Jesus til at redde sit liv ved at forpligte sig til at spille basketball på guvernørens gamle universitet, Big State. En tilsyneladende håbløs mission, da sønnen hader Jake og bebrejder ham for mordet på sin mor.

Det fører til store sammenstød mellem modsatrettede følelser, som Washington spiller til perfektion, særligt i samspillet med sønnen, inkarneret af den daværende NBA-spiller Ray Allan.

‘He Got Game’. (Foto: Buena Vista Pictures)

Jesus’ uovervindelige, ungdommelige selvtillid og sportsstjerne-ego lider under store faderkompleks-formede sprækker i den ellers så selvsikre facade. Filmen veksler nutiden med tilbageblik, der etablerer deres særlige relation, passionen for basketball, og hvordan Jakes ønske om at drive sønnen til tops smadrer deres forhold med fatale konsekvenser.

Styrken ligger i de rørende kollisioner mellem far og søn. Et særligt højdepunkt er mødet mellem dem på en strand i Cooney Island i Brooklyn, hvor Jake fortæller Jesus om ophavet til hans navn, basketballspilleren Earl Monroe. Samtalen pendulerer mellem forbundetheden, hvor en far deler sin fascination til en søn, der lytter bekræftende, og tabet, der hjemsøger Jesus og står i vejen for forsoning.

Glæde og intens sorg lever side om side i en autentisk menneskelig scene, der indkapsler de to sorte fejlbarlige mænd uden at reducere dem til monolitter af godhed og ondskab.

En acceptabel version af sorthed

Samtidig bærer filmen også på sin egen seværdige måde en samtale om kapitalismen: Hvem der får del i den amerikanske drøm, og hvem bliver udnyttet af den?

Jakes oplevelser med verden taler ind i uretfærdigheden i den disproportionale fængsling og karambolage med loven, der rammer sorte mænd i Amerika og efterlader familier atomiseret med varige ar på sjælen.

‘He Got Game’. (Foto: Buena Vista Pictures)

Washington skaber et sprog for nogle af de svært tilgængelige følelser og livserfaringer. Især ved at vise, hvordan Jake begår sig i et retssystem og samfund, hvor ens mulighed for frihed og lykke afhænger af ens anskueliggjorte værdi over for hvide magthavere.

Det ses bedst i måden, Jake tilpasser sig og skifter adfærd for at matche det, han betragter som en acceptabel version af sin sorthed. Imens kæmper han for at frigøre sig selv og familien med det eneste middel, der kan udligne uretfærdigheden i dette samfund: sport og berømmelse.

Uperfekt perfektion

Denzel Washington havde lige samarbejdet med Spike Lee’ på ‘Malcolm X’, skuespillerens nok mest helstøbte præstation. Og i det lys kunne en lille besynderlig sportsfilm om en fængselsdømt konemorder, der prøver at købe sin frihed med sin søns basketballfremtid, virke helt på månen.

Og det var det også – på den gode måde. Det var et dristigt og fuldkommen uventet træk fra den dengang 43-årige Washington, der var kendt for roller præget af værdighed og stoisk styrke, som ‘Philadelphia’, ‘Crimson Tide’ og ‘The Preacher’s Wife’.

‘He Got Game’. (Foto: Buena Vista Pictures)

I ‘He Got Game’ dykker Washington for første gang ned i alt det grimme og sårbare. Jake-figuren peger ind i de oversete eksistenser, hvis drømme aldrig gik i opfyldelse – måske blev livet snarere til et mareridt. Hvordan skaber man så alligevel noget, der minder om et godt liv?

Det er råt og rodet, ligesom karakteren. Og det trækker nye nuancer frem i Washingtons spil: den strenge far, den usikre og fejlbarlige far, den mislykkedes far, hvis motor for lykke er hans børns succes, en far, hvis kærlighed er et tveægget sværd.

Det uperfekte menneske får det bedste frem i en af de største skuespillere i sin generation.

’He Got Game’ kan ses på amerikansk iTunes.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af