‘Radical – en klasse for sig’: Mexicansk komediedrama tager publikum på sengen med fatal drejning

Langt hen ad vejen føles ’Radical – en klasse for sig’ faktisk ikke synderligt radikal.

Den biografaktuelle mexicanske film, der vandt publikumsprisen på Sundance-filmfestivalen sidste år, krydser tjeklisten af for et inspirerende lærer-elev-komediedrama a la ’Dead Poets Society’ og ’School of Rock’.

Vi har et hold relativt ugidelige elever, der bliver omvendt af en nytænkende underviser og mentor, og vi har den skeptiske omverden med rigide regler og normer, som hovedpersonerne skal bryde fri af.

Denne gang befinder vi os dog hverken i England eller USA, men i den lille mexicanske kystby Matamoros, der ligger tæt på grænsen til Texas. Fortællingen, som instruktør og manuskriptforfatter Christopher Zalla har baseret på virkelige begivenheder, udspiller sig omkring en økonomisk underprioriteret skole, der tilmed har fået tilnavnet »straffens skole« på grund af lærernes hårde linje.

Ind fra højre kommer den nye underviser Sergio, spillet med varme, venlighed og undertiden skrøbelighed af Eugenio Derbez, der blandt andet har Oscar-vinderen ’CODA’ på cv’et.

Modsat kollegaerne tror Sergio ikke på, at stilhed, lydighed og disciplin er vejen frem for børnenes lærdom. De skal selv have lyst til at lære og tænke i nye baner. Han har ladet sig inspirere af noget så uhøjtideligt som en Youtube-video, der opfordrer til at spørge børnene »hvad har I lyst til at lære?« i stedet for at gennemgå et fastlagt pensum.

Den nye lærer starter første matematiktime med at vende alle borde på hovedet og lege, at de er redningsbåde, som skal have lige mange om bord. Senere nægter han at komme med svar på et spørgsmål og opfordrer børnene til selv at finde det på biblioteket. Han forklarer, det er godt at fejle, for fejl kan man lære af.

Sergio synes visionær, men også til tider famlende i sin undervisning. De stille, tilbageholdende og skeptiske elever responderer ikke ligefrem på hans atypiske metoder i starten. Langsomt får han imidlertid vundet både børnene og den halvgnavne, men alligevel godhjertede rektor Chucho (Daniel Haddad) over på sin side.

Vejen dertil er som nævnt meget genkendelig og forudsigelig – og også trukket lidt for langt. Filmen bruger for eksempel mere end 20 minutter på at følge klassens flerdages forløb om, hvad der får en genstand til at flyde på vand (det handler om massefylde).

Det bliver mere spændende på dramaturgisk plan, da lærerens metoder, trods stor fremgang hos eleverne, begynder at lide et knæk. For kan Sergios idealisme måle sig med virkeligheden? Giver han børnene falske forhåbninger, når han motiverer dem til at tro på, at de kan blive astronauter? Kan man virkelig drømme sig væk fra bunden af samfundet?

»Hvad skal vi med sådan nogle fantasier?«, lyder det for eksempel fra den bogligt stærke pige Palomas fattige far, der knokler for at få mad på bordet i deres lille skur af et hjem, der er nabo til en losseplads.

Undervejs siver mørket frem under filmens ellers overvejende muntre komedieklæder. Pistolskud lyder flere gange i det fjerne, og i en overraskende dyster scene ser vi mennesker blive trukket i kæder bag en pick-up-truck af en kriminel bande.

Det fattige og kriminalitetshærgede miljø omkring skolen holder eleverne tilbage. Det afholder også ’Radical’ fra at fortsætte ned ad velkendt, grænsende til klichéfyldt filmterritorium.

Alvoren har banket på før, men man bliver alligevel taget på sengen, da den sparker døren ind. En plottråd omkring smuglergods i en skoletaske kulminerer i en overraskende fatal scene, som lærer og elever har svært ved at komme tilbage fra.

Dramaet sættes i et større perspektiv, da det står klart, at det er et privilegie overhovedet at kunne gå i skole.

---

Kort sagt:
Den mexicanske publikumsfavorit ’Radical – en klasse for sig’ om en innovativ skolelærer befinder sig langt hen ad vejen på velkendt komediedrama-territorium – indtil virkelighedens alvor pludselig sparker døren ind.