Se Halle Berry kysse Adrien Brody som revanche for 22 år gammelt Oscar-chok

Se Halle Berry kysse Adrien Brody som revanche for 22 år gammelt Oscar-chok
Halle Berry ved Oscars 2025. (Foto: Savion Washington/Getty Images)

Ved nattens Oscar-uddeling kunne Adrien Brody tage karrierens anden statuette for bedste mandlige hovedrolle med hjem for sin præstation i ‘The Brutalist’.

Sidst han vandt var i 2003, hvor Brody som 29 årig fik prisen for krigsdramaet ‘The Pianist’ instrueret af Roman Polanski.

Men allerede inden prisen gentog historiens gang sig, da skuespilleren mødte kollegaen Halle Berry på den røde løber inden årets show.

Tilbage i 2003 vakte Brodys øjeblik på Oscar-scenen nemlig opsigt, da han fik den overleveret af Berry, som han gav et stort kys på munden.

Siden har mange diskuteret kyssets grænseoverskridende karakter.

Men da Berry og Brody mødtes igen i 2025, var det dog ikke med akavethed over gamle dage. Tværtimod valgte Berry at gengælde kysset i fuldt flor. Alt imens Brodys kone glad så på og klappede af genforeningen.

Du kan se klippet her.

Under Oscar-uddelingen var Halle Berry på scenen for at introducere en tribute til James Bond-filmene.

Du kan se hele listen over Oscar-showets vindere her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af