Han var lige den hvide mandlige boomer, årets bizarre Oscar-show havde brug for

Hvordan sparker man Hollywoods største prisfest i gang i året 2025, hvor kroppe præget af kosmetiske antiaging-indgreb og absurd slanke silhuetter gjorde den røde løber før showet til en halvbizar oplevelse? 

Ved at lade den ligblege 61-årige komiker Conan O’Brien genopføre den måske mest sigende scene fra det forgangne filmår, hvor ‘The Substance’s rallende Demi Moore ud af sin rygsøjle føder en ung replika, som kan genoplive karakteren Elizabeth Sparkles pensionsmodne karriere efter de 50.

I filmen er det Margaret Qualley, til Oscar-showet avlede den ældre kvindes legeme en hvid, mandlig boomer. Men heldigvis én, der kunne give Oscar-festen en komisk saltindsprøjtning. 

Inden da blev prisfesten ellers sparket i gang med en hjertelig fejring af det nyligt nedbrændte Hollywood leveret af filmbyens pt. mest ikonisk selvhøjtidelige duo.

Ariana Grande sang Judy Garlands gamle ‘Somehere over the Rainbow’ fra ‘Troldmanden fra Oz’ (om end mindre rent, end hun har for vane), hvorefter ‘Wicked’-makkeren Cynthia Erivo viste, hvor skabet skulle stå med showstopperen ‘Defying Gravity’. En sang, det er fysisk umuligt for mig at høre uden at tude. Heldigvis blev gråden hurtigt afløst af grin. 

For lige så passende storladent, der blev lagt ud, blev det effektivt punkteret, da Conan O’Brien for alvor kom i gang. 

‘The Substance’-paradien var vovet, en ultrafjollet og kropskomisk sketch, der snildt kunne være faldet dumpt til jorden, men i stedet indvarslede et show, der stemningsmæssigt var alt det, verdenssituationen ikke er lige nu: uhøjtideligt og sjovt. 

Oscars 2025 føltes til tider som et virkelighedsfjernt skuldertræk. 

Det løb af stablen i Trumps USA 2.0 og helt lokalt i et Hollywood, der i starten af året blev raseret af voldsomme skovbrande, som fik store konsekvenser for høj som lav. Showet udgjorde slutmålet på en prisuddelingssæson, der har været præget af intens mudderkastning, AI-raseri og voldsomme shitstorms. 

Alle trængte til at grine af ‘Dune’-sandormen på klaver, en dansende Deadpool, efterfulgt af ‘Dune’-sandormen på trommer. 

Conan O’Brien trådte hele vejen igennem i karakter som den gudsbenådede klovn, showet har savnet de sidste par år. 

Der gik knap fem minutter af hans åbningsmonolog, før han gik i håndgemæng med showets største kendistabu: den shitstorm, ‘Emilia Perez’-hovedrolleindehaver Karla Sofia Gascón katalyserede, da en række kun halvgamle (semi-nutidige) negative tweets om alt fra islam til George Floyd blev fisket frem med, hvad man kun kan formode bliver fatale karrierefølger. 

Undervejs var der faktisk næsten ikke det ømme punkt, O’Brien ikke berørte. 

En gruppe heltemodige brandfolk fra Los Angeles’ nylige skovbrande blev hyldet på scenen, men samtidig gjort til bugtalerdukker for et par af komikerens mere vovede bemærkninger. Sådan vendte man vrangen ud på de fleste følsomme øjeblikke, og det virkede. 

Det, der ikke var O’Brien, var til gengæld ikke lige så habilt fantastisk. 

Andrew Garfield og Goldie Hawn uddelte prisen for bedste animationsfilm, hvilket handlede for meget om, hvor meget den ældre stjerne betød for britens afdøde mor. Og han holdt hende i hånden på en akavet facon, der var milf-sulten og ivrig efter spejderpoint på samme tid.

Vi fik også en James Bond-tribute med Doja Cat, Raye og Lisa, der mest føltes som et brandudsalg fra franchisens nye ejer Amazon. 

Det var faktisk generelt et imponerende morsomt show taget i betragtning af, at de fleste af vindertalerne var forudsigelige grænsende til det ligegyldige. Udsynet rakte for de flestes vedkommende ikke længere end til at takke produktionen og deres mor. 

Der var til gengæld overraskende meget gang i præsentationerne af kategorier som bedste kostume, hvor ‘Wicked’s Paul Tazewell vandt som den første sorte mand nogensinde – med rørende opbakning fra publikummer som Colman Domingo og Cynthia Erivo. Det gjorde godt i et ret hvidt ‘Anora’-år. 

Lige som man sad og blev søvnig halvvejs, satte Conan O’Brien gang i tingene igen med fuck jer-attitude, som var der ingen i morgen: »Det er på tide, at Kendrick kommer på og kalder Drake for pædofil«, sagde han storsmilende med perfekt levering. Hvorfor ikke gnide salt i Super Bowl-såret, nu vi var i gang?  

Selvmodsigelserne stod i kø. Udover en decideret horde af diamantbrocher på mændenes reverser orkede/turde næsten ingen at tale politik. Talerne var lige så røvsyge, som Conan O’Brien var mindeværdig. Det sluttede af med en perfekt kyniske metasatire, da 25-årige Mikey Madison snuppede statuetten for bedste kvindelige hovedrolle for næsen af 62-årige Demi Moores karrierekronjuvel i ‘The Substance’. 

I de mest ægte øjeblikke viste Oscar-showet på den måde Hollywoods fantastisk hykleriske totalteater. Det blev sjældent sindsoprivende, men til gengæld rigtigt langt henad vejen mere solidt underholdende, end det har været længe. 

Oscar-showet 2025 kan ses på TV 2 Play.