Fra Thy til Thailand over Afghanistan til Hollywood og nu mod en fjern, fjern galakse.
Janus Metz’ instruktørrejse er intet mindre end bemærkelsesværdig. Efter de anerkendte og stormombruste dokumentarfilm ’Fra Thailand til Thy’ og ’Armadillo’ har den kommunikationsuddannede instruktørs karriere drejet over mod fiktionen på allerhøjeste niveau:
Et afsnit af ’True Detective’ sæson 2, tennisdramaet ’Borg’ med Shia LaBeouf, gangsterthrillerserien ’ZeroZeroZero’, spiondramaet ’All The Old Knives’ med Chris Pine og aktuelt afsnit syv, otte og ni i anden sæson af den velansete Star Wars-serie ’Andor’.
’Andor’ sæson 2 består af 12 afsnit, opdelt i fire dele, hvor hver del består af tre afsnit, som samlet udgør hver sit handlingsforløb. Første del foregår fire år før begivenhederne i den originale ’Star Wars’ fra 1977, og hver tredje afsnit hopper serien ét år frem i tiden.
Metz’ tre afsnit foregår derfor to år BBY (Before Battle of Yavin) og besidder et af de mest essentielle øjeblikke i rebellernes historie, nemlig det skelsættende folkemord The Ghorman Massacre.
Danskeren er lige nu i Canada, hvor han er godt i gang med forberedelserne til sit næste, ligeledes opsigtsvækkende projekt, en Netflix-film om The Unabomber.
Vi trodsede tidsforskellen og fangede instruktøren på en telefon for at høre om oplevelserne med at arbejde på en af tidens mest hyldede serier i en af verdens største franchises.
Kvalitetsstemplet Skarsgård
Dine tre episoder af Andor er næsten lige blevet offentliggjort, her mens vi taler. Hvordan føles det?
»Det føles som en forløsning på et meget stort stykke arbejde, som jeg lavede for efterhånden to år siden. Vi blev ramt af strejker og sådan, men først og fremmest er det bare megafedt, og serien er generelt blevet modtaget så godt«.
Hvordan kom du om bord på ’Andor’?
»Jeg havde lavet spionfilmen ’All the Old Knives’, og da jeg var færdig, ringede min agent og spurgte, om jeg ikke var interesseret i at lave Star Wars. Jeg tænkte egentlig ikke mig selv som en Star Wars-instruktør, men på den anden side tænkte jeg: Star Wars, lad mig høre mere«.
»Så fortalte min agent om den her serie ’Andor’, som ikke var kommet ud endnu, men den var skrevet af Tony Gilroy, og så spidsede jeg ører. Han er en forfatter og instruktør, som jeg har stor respekt for«.
»Producereren på ’All the Old Knives’ blev ved med at fremhæve Gilroy, fordi han synes, vi har nogle fællestræk i den måde, vi tænker og taler om film på, og ville gerne introducere os. Tony havde set ’Borg’ og var stor fan af den, og så tænkte jeg: ’Lad mig prøve at se, hvad der gemmer sig i det her projekt’«.
»Jeg så, at Stellan Skarsgård var involveret, og jeg har arbejdet sammen med ham før. Han er for mig et kvalitetsstempel, så jeg ringede til ham for at høre om projektet, og det lød fedt«.
Tony Gilroy er udtalt ikke-fan af ’Star Wars’. Hvordan er dit forhold til franchisen?
»Jeg er ikke på den måde fan. Jeg er selvfølgelig vokset op med ’Star Wars’ som en del af mit kulturelle tapet, for det er det største populærkulturelle fænomen. Så jeg har da slæbt mine børn med i biografen og set ’Star Wars’-filmene, eller de slæbte måske mig med«.
»Men Tony var sådan, ’det er godt, vi gør noget andet’, og så snakkede vi om at bruge hele Star Wars-universet til at tale om politiske dynamikker og skabe stærke karakterhistorier i fortællingens univers«.
»Det var først, da jeg landede i London, og der var Star Wars Celebration, at det for alvor gik op for mig, hvor stort det faktisk var. Der kom 100.000 Star Wars-fans. Folk rejser fra den anden side af Jorden for at være med. Det kan ikke sammenlignes med noget andet inden for filmverdenen«.
»Og hvis man ser på det udefra, er det også et filmunivers, som nogle af de bedste filmskabere gennem tiden har været med til at sætte deres præg på«.
Én stor krigsfilm
Du har ansvaret for at skabe The Ghorman Massacre, der betyder enormt meget for inkarnerede Star Wars-fans. Hvordan har du forholdt dig til de høje forventninger?
»Jeg har gjort mig kæmpe umage med at lave det så spændende, dramatisk og visuelt interessant, som jeg overhovedet kunne. Jeg har ikke skrevet manuskriptet, så jeg har ikke skullet tænke på, hvordan det hele passer ind i universet. Så er der selvfølgelig nogle folk til stede, som holder øje med, at man ikke kører over for rødt, men jeg tror også, at man som instruktør bliver nødt til at pakke de fanforventninger lidt væk, så man ikke bliver blændet af dem«.
»Helt konkret var afsnit 8 en mastodontopgave. Nærmest som en stor krigsfilm. Det tog os tre uger at optage krigsscenerne alene. Vi forberedte os rigtigt meget, vi gik rundt på location med mobiltelefoner og gennemspillede små sekvenser. Så klippede vi det sammen, som sådan en lille øvelse, hvor jeg selv og mine forskellige instruktørassistenter rendte rundt i orange veste og legede Stormtroopers«.
»Vi havde manuskriptet som drejebog, men hvordan det ser ud og fungerer, det er mit arbejde«.
»The Ghorman Massacre er ligesom det, hele sæson 2 turnerer omkring. Afsnit 8 er der, det hele sker med action og vold, og i afsnit ni ser vi alle konsekvenserne. Det fede ved at være instruktør på ’Andor’ er, at man instruerer sin egen blok af tre, som har sin egen bue, sin egen fortælling. Det føles ret afrundet – man har i højere grad en oplevelse af, at man har en mere selvstændig instruktøropgave, der har sin egen start, midte og slutning, og på den måde nærmest fungerer som en spillefilm i serien«.
Ville ikke holde igen
Afsnit 8 er måske det mest hårdtslående Star Wars, jeg nogensinde har set. Hvordan var det at lave den slags inden for rammerne af denne familievenlige franchise?
»Vi havde faktisk en del samtaler om, hvor voldsom vi kunne tillade os at være, for man ser jo for eksempel ikke blodet i Star Wars. Og den fysiske vold er tit lidt mere karikeret. Vi tog en beslutning om, at vi ikke må holde igen her, fordi det skal føles som et folkemord, som giver genklang i hele universet. Og som bliver det, som rebellerne samles om i modstanden mod Imperiet«.
»Der blev gået heftigt til makronerne, og vi prøvede at rykke til grænserne. Vi sad og så alle ’Star Wars’-film igennem for at finde de mest voldsomme øjeblikke for at bruge dem som argument for, hvorfor vi godt kan tillade noget lignende eller endnu voldsommere i ’Andor’«.
Har du brugt nogle af dine erfaringer fra ’Armadillo’ i forbindelse med ’Andor’?
»Ja, altså i måden, vi har filmet afsnit 8 på, forsøger vi at være ret dokumentariske. Vi er inde i handlingen. Vi er i støvlerne på soldaterne. Det er på mange måder nogle oplevelser, som jeg har taget med mig fra mit arbejde med ’Armadillo’. Jeg har kunnet skabe en virkelighed omkring fiktionsarbejdet, som er inspireret af de oplevelser, jeg havde i Afghanistan«.
»Det er lidt svært at tale om, fordi Afghanistan var virkelighed, og kuglerne var virkelige. At skulle genskabe det i et filmstudie, i nogle konstruerede kulisser med skuespillere og en masse statister og røg og krudtslam, er selvfølgelig en helt anden virkelighed, som ikke rigtigt kan eller skal sammenlignes. Men alligevel er der noget i min erfaring og mit dna, som måske gør, at jeg tænker på tingene på en anden måde og ser optagelserne på en bestemt måde, som andre uden de erfaringer ikke ville have gjort«.
Kæmpe kulisser
Hvad var den største udfordring på ’Andor’?
»På de vilde dage havde vi 400 statister, som vi får til at ligne et par tusind. Det var en kompliceret opgave, og der er sindssygt meget forberedelse i at lave Star Wars. At få scenerne blocket, så de giver mening, og få filmet det på den mest interessante måde er en svær opgave«.
»I afsnit 9 har vi også nogle kæmpe kulisser, som vi filmede i Valencia i deres kulturkompleks med operahus, teater og science-museer, der er tegnet af den berømte arkitekt Santiago Calatrava. Det var fuldstændigt formidabelt at få lov til at bruge det som kulisse, så man får lov til at lege med nogle elementer, man ellers aldrig ville komme i nærheden af«.
Du er i Canada nu og arbejder på en Netflix-film om ’The Unabomber’. Hvordan går det?
»Jeg kan ikke sige så meget, fordi projektet ikke er lanceret endnu, men det er en spillefilm til Netflix, som handler om The Unabomber. Vi går i optagelse om en måneds tid med et stort internationalt cast, men mere kan jeg ikke sige«.
Er du helt færdig med dokumentarformatet?
»Jeg vil aldrig sige aldrig, men jeg befinder mig et godt sted med de her spillefilm og tv-serier. Dokumentarfilm er udfordrende, fordi de tager tid, de kræver en enormt stor dedikation, og man kommer næsten til at leve efter filmprojektet – ens liv bliver næsten bundet«.
»Det har ikke rigtigt tids- og ressourcemæssigt været muligt for mig at kaste mig ind i et dokumentarprojekt i lang tid, men jeg synes dokumentarfilmen har en kraft og et nærvær i verdenen, som – når de er lavet godt – er svært for spillefilmene at komme i nærheden af«.
’Andor’ kan ses på Disney+.