’A Beautiful Real Life’: Netflix-film om Christopher og Cillemouse er et glansbillede – med enkelte ærlige sprækker

Kender I det med ideer, der burde være blevet i idéfasen?
Chips med colasmag. Eller en lunken whiskybong på tredjedagen af Roskilde Festival. Og måske også Netflix’ nye danske satsning om popikonet Christopher.
For … har vi ikke allerede set ham i en dramaturgisk svag film om popstjernedrømme og parforhold?
Jo, men hvor det undervældende seerhit ’A Beautiful Life’, der gav musikeren sit skuespilgennembrud, var fiktion, er ’A Beautiful Real Life’ … ja, real.
Det påstås i al fald, og med Nynne Duvå Hall i dokumentarens instruktørstol zoomes der ind på Christophers kontrastfulde liv. Den ene dag står han i spotlight og lædersæt, den næste dag i forvirring over skraldesortering af lortebleer.

Og var det ikke for hans hustru og monsterstøttende partner, modellen og influenceren Cecilie Haugaard aka Cillemouse, ville både bleer og hustandens flow stensikkert ryge i glascontaineren. For hun er hjemmets bankende hjerte og bundsolide fundament, hvilket bliver tydeligt, når et roligt kamera sniger sig ind i A-list-parrets picture perfect villa og ’private’ rum.
Ved første øjekast minder deres tilværelse om et farvekoordineret og velbalanceret Pinterest-moodboard: Lækker kaffe i håndlavet keramik og klaverspil til morgenmad.
Men, men, men … alt er ikke fryd og fucking gammen eller fløjlsbløde ballader.

For det er svært både at skulle forløse sit kunstneriske potentiale og være en nærværende ægte- og farmand. Der er afsavn, når tourbussen kører, og koldsved på panden, når hovedkarakteren – grundet et uopsætteligt behov for at opretholde musikalsk momentum – må lade børneputning og sommerferieplaner vige pladsen for koncerter og promoture.
Skyggen af selvbebrejdelse og frygten for ikke at slå til (hverken som forælder eller megastjerne) hænger tungt gennem hele dokumentaren, og frustrationen over aldrig at være nærværende formidles fint gennem de mange krydsklip mellem Facetime-fingerkys og scener med skrigende fans – og bandmedlemmer, der råber om cykler og hårde pikke.
Jo jo, (dobbelt)livet er fuld af facetter og dokumentaren fuld af alvorstunge tematikker. For ’A Beautiful Real Life’ griber om både mental sundhed, (forældede?) kønsforhold og berømmelsens bagside og mulige shitstorme.
Interessant, relevant, og øhhh, hvem vil ikke gerne med Christopher backstage? Og hvem vil ikke gerne se, hvordan man forener fame og familieliv anno 2025?

Desværre er dokumentaren kun sådan ægte spændende i cirka 17 minutter.
’A Beautiful Real Life’ kører nemlig hurtigt fast i et auto-poetisk loop, hvor den feterede krøltop gentager de samme sætninger om passion, prioriteringer og pres i forskellige settings.
Og selvom det er rørende at høre om eksistentielle (og privilegerede) problemer, fremstår fortællingen som fifty shades af den samme farve og som en blankpoleret overflade uden nævneværdige nuancer eller sprækker.
Ej, det er løgn. I få oprigtigt medrivende – og hvad der føles som hudærlige – sekvenser bliver både parforholdsudfordringer og selvrealiseringens egotripperi blotlagt. Her får vi blik for menneskerne bag popmaskinen med troværdige scenes from a marriage.
Resten af dokumentaren føles imidlertid som en velorkestret og iscenesat performance – og det var vel netop ikke ideen.
Kort sagt:
Til trods for at ’A Beautiful Real Life’ rummer glimt af oprigtighed og fine refleksioner over familieliv og berømmelse, fremstår Netflix-dokumentaren primært som et overredigeret glansbillede.