OP- OG NEDTURE. Der er sket meget, siden Ali Sivandi i starten af 2010’erne blev hevet ind til at spille den iltre og kompromisløse Tariq i Fenar Ahmads debutfilm ’Ækte vare’.
Uden nævneværdig erfaring blev han kastet direkte ind i et nyt liv i filmbranchen, med alt hvad det indebar. Succesen nåede et højdepunkt, da han spillede over for Dar Salim som skurken Semion i instruktørens action-opfølger ’Underverden’ fra 2017 – en rolle, som Sivandi blev både Bodil- og Robert-nomineret for.
Ali Sivandi var på vej mod stjernerne, men i 2020 havnede han i en shitstorm efter at have postet en story på sin Instagram-profil, hvor han råbte efter en forbipasserende på gaden. Han blev kaldt homofobisk og måtte undskylde for sin opførsel.
Mens rollerne udeblev, har Sivandi både været ansat i en fritidsklub i Brønshøj for at hjælpe unge drenge med at finde retning i livet og arbejdet på at instruere sin første serie ’King’ på et minimalt budget.
Serien, som foregår i et hårdkogt gademiljø, er lige nu i klipperummet, mens teamet bag forsøger at få den solgt til de større, etablerede kanaler – disse har dog indtil videre holdt dørene lukkede.
Nu vender skuespilleren efter seks år – hvor han senest medvirkede i ’Valhalla’, der floppede – tilbage til spillefilmformatet med en anden type rolle, end vi er vant til at se ham i. I Lina Csillags debutfilm ’Hood’ er det gademiljø, han også repræsenterede i tredje sæson af ’Bedrag’, skiftet ud med kontorbygninger fulde af finansguruer og kodningsgenier.
Ali Sivandi spiller Saman Kamari, økonomidirektør i og en af de fem stiftere af startup-banken Hood, som står over for et stort exit med et salg af virksomheden for 250 millioner kroner. Men handlen går ikke som planlagt, og pludselig befinder de fem venner sig i en indbyrdes krydsild, hvor feje tricks og afpresning bliver taget i brug for at komme stærkest ud på anden side.
For Sivandi er det en rolle, der signalerer, at han ønsker at blive taget seriøst af den danske filmindustri. Vi mødte ham til en snak om de op- og nedture, der har været med til at definere hans liv indtil nu, fra det vilde gennembrud til det seneste rolle og hans fortrydelser af valg- og fravalg i karrierens begyndelse.
Det bliver for personligt
Hvad havde du mest optur over under arbejdet med ‘Hood’?
»Det er nok den karakter, jeg har fået lov til at spille. Jeg tror, jeg har åbnet min computer 500 gange i hele mit liv. Alt det der med it, det siger mig bare ikke særlig meget. Der er jeg mere til at være kreativ med hænderne eller med film. Så det var nok det fedeste: At jeg kunne få lov til at spille noget andet end det, jeg er vant til«.
Hvilken dag var den vigtigste dag i din karriere?
»Det er et svært spørgsmål. Jeg tror faktisk, det fedeste har været, da jeg fik lov til at instruere min tv-serie (‘King’, red.). Det gav mig større indblik i, hvad der faktisk foregår på et set. Det har også gjort mig til en bedre skuespiller at få lov til at prøve at være instruktør«.
»Jeg tror, at alle skuespillere har godt af at prøve at være instruktør eller producer, fordi så får man lidt mere indblik i, hvad det er, der gør, at alt det her kan hænge sammen«.
Hvad har skuffet dig mest i din karriere?
»At det går hen og bliver lidt for personligt. Vi har jo en lille filmindustri i Danmark, og det er typisk de samme, der bliver valgt til de samme ting. Og det skuffer mig faktisk. Jeg har også rigtigt mange gange fået spørgsmålet: ‘Er du ikke bare sådan der som i dine roller? Er det ikke bare sådan, du lever?’«
»Men nej, det er det ikke. Det handler om at tilsidesætte sig selv og leve sig ind i noget. Og det tror jeg, alle skuespillere kan. Det er lidt skuffende, at det er de samme, som får lov. Man vil rigtigt gerne være den, der også får lov. Jeg savner bare, at et job er et job. En god skuespiller leverer, og det er det«.
Skru ned for charmen
Hvad er din største fortrydelse?
»At jeg ikke tog min karriere lidt mere seriøst i starten. Jeg har ikke haft så mange jobs i mit liv, jeg er typisk bare kommet nede hos min far på værkstedet og hjulpet til der. Jeg har ikke haft et Super Best- eller Føtex-arbejde, hvor man skal være der fra 9 til 17. Så alt det var meget nyt«.
»Vi blev inviteret til alt muligt efter ’Ækte vare’. Og så tænker man: ’Det er mig, de vil have’. Og så kom jeg, som jeg er, hvor jeg måske lige skulle have skruet lidt ned for charmen eller energien. Bare lige mærke luften. Jeg ville ønske, der var nogen til at rette mig lidt i starten af karrieren«.
Hvilken situation i dit liv har krævet størst mod?
»Det var at hoppe ind foran et kamera første gang. Men jeg fandt også hurtigt ud af, at det var meget naturligt. Det var bare noget, vi gjorde. Og jeg var også meget engageret i det. Jeg brændte for det, selvom jeg ikke kendte til det. Jeg har bare lavet masser af teater som barn«.
»Det var meget ægte. Jeg bliver stadig kontaktet af folkeskoler, som bruger ’Ækte vare’ i skoleregi. Da jeg gik i folkeskole, fik vi alle set ‘Zappa’. Nu har tiden ændret sig«.
Kostede et par jobs
Hvad var den lykkeligste dag i dit liv?
»Den dag, vi sagde tak til min rolle på ‘Underverden’. Det var tungt at gå rundt og bære på den karakter. Afslutningsdagen var den der slåsscene med mig og Dar (Salim, red.). Den var tough at lave. Og så var jeg færdig efter det og kunne sige tak til Semion. Jeg kunne på en eller anden måde ånde ud«.
Hvornår følte du sidste gang et øjebliks lykke?
»Det var faktisk, da jeg fik den her rolle. Men den var heller ikke nem at få. Jeg skulle virkelig bevise, at jeg var det værd og godt kunne spille det her«.
»Jeg har så mange unge mennesker, som hele tiden henvender sig til mig. Jeg har selv arbejdet i en ungdomsklub, og mange af de unge drenge læner sig jo op ad det, de kan forholde sig til. Og hvis det typisk er mig, som spiller kriminel, hårdkogt type eller terrorist, så er det måske det, de går og reflekterer over. De skal også kunne tænke ‘jeg kunne godt være i et startup’, ‘jeg kunne godt være læge’, ‘jeg kunne godt være politimand’ og så videre«.
Hvornår var du sidst virkelig ked af det?
»Efter mange år i filmbranchen har jeg desværre også set dens mørke sider. Og det gør mig oprigtigt trist at være i en branche, hvor så mange talenter, historier og visioner går tabt, simpelthen fordi de ikke passer ind i systemerne, eller fordi deres idéer ikke ligner det, der allerede findes«.
»Der findes masser af broadcastere og institutioner, der blærer sig med at ville udvikle talenter. Men når de samme talenter banker på døren, bliver de sjældent lukket ind. Der kan jeg ikke hjælpe«.
»Sidste år forsøgte jeg for eksempel selv at samle en række etablerede talenter lige fra skuespillere til rekvisitører og fotografer til en serie, ’King’. Internettet eksploderede med interesse, og jeg bliver stadig dagligt spurgt på gaden af folk, der venter på at se det. Alligevel holder den etablerede branche dørene lukkede«.
»Og det gør mig ked af det, ikke for min egen skyld, men fordi jeg kan se, hvor meget potentiale og hvor mange mennesker der bliver svigtet«.
Ønsker at være en rollemodel
Hvornår var du mest stolt af dig selv?
»Når jeg har været på arbejde ude i ungdomsklubben i Brønshøj, og jeg kan mærke, at der er en ung, der går igennem et eller andet, som jeg også er gået igennem. Og jeg ligesom får dem til at forstå og beriger dem med livskvalitet. Det kan godt gøre mig glad«.
»Jeg er stolt af, at jeg kan være der for nogen, som ser lidt op til mig. Jeg har prøvet, at forældre kommer ned til mig: ‘Hvad er det, du har sagt til min søn? Han har ændret sig drastisk, han er blevet så god til det her’. Det gør mig stolt. Jeg får kuldegysninger af at tænke på nogle af de situationer«.
Hvad er den dårligste oplevelse, du har haft i dit professionelle liv?
»Hvis en instruktør kommer med sådan en helt sindssyg impulsiv ide om, at du skal råbe ‘Allahu Akbar’ på et tidspunkt, hvor det ikke giver mening. Hvorfor er det, vi skal have det ind? Det er en rigtigt dårlig dag at være på arbejde, synes jeg«.
Hvad gør du, hvis du har brug for en optur i din hverdag?
»Så går jeg til træning eller i sauna og kobler af med musik. Jeg lytter til alt fra Benny Jamz til Nipsey Hussle og 50 (Cent, red.). Bryson Tiller, Brent Faiyaz. Det kommer meget an på, hvilken vibe man har. Jeg lytter ikke så meget til dansk musik for at være ærlig – kun til det drengene laver«.
»Men jeg prøver virkelig at promovere træning. Jeg ved, at der er rigtig mange unge, som følger med på mine kanaler. Der er ikke noget federe end at tage vare på sig selv«.
»Det dummeste, jeg kunne gøre«
Hvad var din største forspildte chance?
»Det var, at jeg kunne have haft en sindssyg agent i dag. Jeg havde en kollega, som var blevet afvist af en agent. Efter gallapremieren til ‘Underverden’ sagde den agent til mig, at ‘vi to skal have en samtale’. Og så svarede jeg, at ‘når du har afvist min kollega, så kan jeg ikke se, hvorfor vi to skal have en samtale’. Det var det dummeste, jeg kunne gøre. Så dumt«.
»Men jeg er jo menneskets menneske. Jeg føler altid med mennesker. Jeg skal lære at se frem og tænke, at nu sejler jeg båden selv. Så det skulle jeg have rykket på«.
Hvornår har du bevæget dig i en forkert retning?
»Jeg er rimelig god til at dirigere mig rigtigt. Jeg er opvokset ude på Nørrebro og Brøndby Strand. Jeg kunne sagtens have valgt andre baner i mit liv og været alt muligt andet, end det jeg er i dag. Så jeg har været rimelig bevidst om, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Jeg prøver at undgå at træde mig selv over tæerne«.
Hvad er den største udfordring, du har overkommet?
»Det var at se bort fra de normer, som jeg selv kommer fra. At lære nye normer at kende og lære nye mennesker at kende, at acceptere andre mennesker. Du skal ikke regne med, at alle i verden er enige med dig. Og det er også det, der kan være fedt: at man kan have en dialog og berige hinanden med, hvordan man ser tingene«.
‘Hood’ har biografpremiere torsdag den 11. september.