‘Den sidste fest’: DR’s fremragende ungdomsportræt gør Aarhus’ gigantiske ølstafet til neglebidende sport
DOKUMENTARSERIE. Det kræver en særlig form for universitetskultur at forvandle øl, gummibåde og en tur rundt om en sø til en sportsgren med egne podcasts, musikvideoer, udtagelsesfester, slagsange og et awardshow.
Men sådan er Kapsejladsen på Aarhus Universitet, hvor omkring 35.000 mennesker hvert år stimler sammen i Universitetsparken for at se studerende konkurrere om Det Gyldne Bækken i en ølstafet, der for udenforstående kan ligne en blanding af OL, Roskilde Festival og en amerikansk collegefilm, der har fået et meget stort kommunalt kulturbudget.
Det er denne lettere vanvittige tradition, DR’s nye dokumentarserie ‘Den sidste fest’ bruger som udgangspunkt for at fortælle en langt mere interessant historie om, hvordan det egentlig ser ud at være ung og universitetsstuderende i Danmark lige nu.
Over fire afsnit følger vi otte studerende i månederne op til Kapsejladsen. De kommer fra forskellige studier, sociale miljøer og steder i livet, men deler den overraskende alvorlige ambition om at blive en del af den store dag.
Der er Alberte, der læser psykologi og så desperat ønsker en plads på holdet, at en meniskskade mødes med en imponerende grad af fornægtelse. Karen er flyttet fra København til Aarhus for at læse til ingeniør, men overvejer både at skifte studie og vende hjem igen, mens Henning nærmest er et menneskeligt LinkedIn-opslag: Han har været på Harvard, ligger i toppen af sin årgang, går efter en karriere i finanssektoren og skal selvfølgelig også lige forsøge at kvalificere sig til Kapsejladsen på sit sidste semester.
Og så er der Dan, en international studerende fra Indien, der har arbejdet benhårdt for at komme til Aarhus og for første gang skal afkode et ungdomsliv, hvor alkohol og fredagsbarer fylder noget mere end i det liv, han kommer fra. Efter en af sine første danske fester konstaterer han grinende: »I was not calm Dan, I was chaotic Dan. And then I puked«.
Det er svært at forestille sig en mere præcis lynintroduktion til dansk studiekultur.
Men historien om Dan viser også, hvorfor ‘Den sidste fest’ fungerer langt ud over Aarhus Universitets ringvej. For hvor Kapsejladsen er motoren, er de unge dens egentlige historie.
Serien er forbilledligt god til at lade forskelligartede ungdomsliv eksistere side om side uden at udpege ét som mere rigtigt end de andre. Alberte forsøger både at skrive bachelor, håndtere sit mentale helbred og trappe ud af sin medicin. Marcus fra tandlægestudiet finder et frirum fra studiet i Kapsejladsen, samtidig med at hans kristne tro fylder i hans liv.
Malthe fortæller om en far med et alkoholproblem, mens andre forsøger at finde ud af, om det studie, den by eller den fremtid, de har valgt, overhovedet er deres egen.
Og imens træner de allesammen absurd målrettet til at sejle i en sø.
Det er netop kontrasten mellem det på overfladen latterlige og den dybe alvor, som produktionen forstår at udnytte. Kapsejladsen bliver behandlet med den pompøsitet, traditionen selv har opdyrket gennem årtier, og den overdrevne lydside, de dramatiske udtagelser, slagsangene og de overraskende velproducerede musikvideoer gør det hele enormt morsomt.
Men dokumentaren griner aldrig af sine medvirkende. Og langsomt begynder man selv at forstå, hvorfor det betyder så meget. At blive udtaget handler selvfølgelig om at vinde, men også om at blive valgt til, høre til og få lov til at repræsentere det fællesskab, man har brugt utallige frivillige timer på at opbygge.
Da finalen oprinder, og Universitetsparken allerede klokken fire om morgenen er proppet med mennesker, har ‘Den sidste fest’ derfor udført sit måske største tryllenummer: Man går oprigtigt op i Kapsejladsen.
De afsluttende konkurrencer bliver ægte spændende, fordi serien har brugt tre afsnit på at vise, hvor meget arbejde, håb og identitet der er investeret i de få sekunder på søen. Jeg fangede mig selv i at heppe på flere mennesker, selv når de konkurrerede mod hinanden.
Uden at negligere ensomhed, præstationspres og mistrivsel viser serien, hvad frivillighed, foreningsliv og lettere fjollede traditioner også kan tilbyde: et sted at høre til.
Titlen henviser til Kapsejladsen som den sidste store fest inden eksamenerne, men får undervejs en anden betydning. For flere af de medvirkende står med den ene fod i studielivet og den anden i en voksenverden af karrierer, flytninger og store beslutninger, og pludselig virker det ikke spor latterligt at bruge enormt meget energi på én sidste tur rundt om søen.
At ‘Den sidste fest’ lander netop nu, hvor tusindvis af nye studerende står foran deres første møde med universitetet, føles derfor perfekt. For serien fortæller ikke, hvordan det rigtige studieliv ser ud, men hvor mange forskellige måder der findes at have et på.
Og at man på trods af alle forskellene stadig kan ende det samme sted klokken fire om morgenen og synge fællessang i Universitetsparken.
Kort sagt:
‘Den sidste fest’ forvandler Aarhus Universitets gigantiske ølstafet til et morsomt, rørende og overraskende neglebidende portræt af moderne studieliv, hvor ambitioner, tvivl og meget forskellige ungdomsliv finder et fællesskab omkring noget så vidunderligt fjollet som jagten på Det Gyldne Bækken.