KOMMENTAR. Da vi før sommerferien sammensatte Soundvenues liste over de 10 bedste serier i den første halvdel af 2026, fandt vi ikke en eneste Netflix-kandidat værdig.
Det er aldrig sket før. Tværtimod var ’Beef’ nummer 1 på halvårslisten i 2023, ’One Day’ nummer 1 i 2024 og ’Adolescence’ nummer 1 i 2025.
Netflix rundede sidste år af med et brag i form af ’Stranger Things’-finalen, der nok skulle holde abonnenterne til truget. Men siden er det simpelthen gået i stå.
De seneste seks måneder har Netflix ikke lanceret en eneste serie, der for alvor har fanget tidsånden. Vi har fået enkelte udmærkede af slagsen, som ’Legends’, ’The Boroughs’, ’Something Very Bad is Gonna Happen’ og ’Man on Fire’, og enkelte andre har nydt en nogenlunde popularitet, senest Harlan Coben-krimien ’Du lever’.
Med nordiske briller har vi kunnet lune os en smule ved underholdende genrestykker som svenske ’Detective Hole’ og danske ’Kastanjemanden’
Men serier, som både har høj kvalitet og popularitet? Som har sat gang i mund-til-mund-anbefalingerne over frokostbordet? Som har indtaget positionen som serien alle taler om. Forgetaboutit.
Gennem årene har der været tørre såvel som frodige sæsoner på verdens største streamingplatform. Men den aktuelle Netflix-tørke har været ualmindeligt lang og gold.
Seerne flygter efter første sæson
Til sammenligning har HBO Max domineret 2026 med blandt andet ’A Knight of the Seven Kingdoms’, ’Industry’ sæson 4, ’Euphoria’ sæson 3, genistregen ’DTF St. Louis’, den indkøbte sensation ’Heated Rivalry’ og senest den uafrystelige ’Tip Toe’. Serier, der har sat ild i internettet, fået skribenter til at fare i blækhuset, og som vil stå tilbage, når monumentet over årtiets centrale tv-fortællinger engang skal støbes.
Apple har nydt godt af den forrygende originale ’Widow’s Bay’ suppleret af populære slaskere som ’Hijack’ sæson 2 og ’Cape Fear’. Disney+ revitaliserede ’The Handmaid’s Tale’-franchisen med ’The Testaments’ og stod bag sommerens store overraskelse i form af det veloplagte og velskabte krimidrama ’Furious’, mens Prime Video har fundet sin egen succesfulde niche i soapede teen-sager med ’Off Campus’ og ’The Summer I Turned Pretty’.
Da Emmy-nomineringerne landede i starten af juli med udmærkelser til serier fra juni 2026 til juni 2026, sakkede Netflix således også langt bagefter konkurrenterne. Blandt de 10 respektive kandidater til hovedkategorierne bedste komedieserie og bedste dramaserie var der kun én Netflix-serie i hver (henholdsvis ’Nobody Wants This’ sæson 2 og ’The Diplomat’ sæson 3).
Her en måneds tid efter står Netflix tilbage uden et egentligt sommerhit. Det kunne et kedsommeligt remake af ’Det lille hus på prærien’ eller en halvkvædet Will Ferrell-komedie med ’The Hawk’ ikke lave om på.
Statistikken bakker op om, at Netflix befinder sig i en form for krisetilstand. I juli vakte det debat, da Bloombergs Lucas Shaw havde kigget dybt i seertallene og i sit nyhedsbrev kunne afsløre, at bekymrende mange seere falder fra Netflix’ hits efter første sæson. ’One Piece’ tabte 30 procent af seerne i sæson 2, ’Beef’ og ’Avatar: The Last Airbender’ intet mindre end 70 procent. Netflix’ populære serier bygger ikke på, de falder sammen.
Har de glemt kernen?
Branchejournalisten kunne også berette, at Netflix’ to eneste egentlige hits i de første fem måneder af 2026 – set ud fra en ren kvantitativ linse – var ’Bridgerton’ sæson 4 og krimien ’His & Hers’. Begge kom ud helt tilbage i januar, og ingen af dem vil vel betegnes som egentlige populærkulturelle fænomener (længere).
Det må vække stof til eftertanke hos streaminggiganten, der i årevis fik kritik for at overproducere i en grad, at kvaliteten gik fløjten, men som altid formåede at slå tilbage med uventede sensationer som ’Adolescence’ og ’Squid Game’. Aktiekursen har været i frit fald siden det planlagte opkøb af Warner, som gik i vasken. Væksten er mindre, end investorerne havde forventet. Og Netflix pøser mange penge og kræfter i at udvide varehylden med alt fra podcasts til live-events, så folk bruger mere tid på tjenesten.
For nok er Netflix ikke sat i verden for at vinde Emmy-statuetter, men for at udvide deres abonnementsbase. Det gør man bare også nemmest ved at lokke med serier, som vi alle sammen bare må se, koste hvad det vil. Selv med 300 millioner abonnenter, der taknemmeligt tjekker Netflix-forsiden for ugentlig adspredelse, har man brug for jævnlige bangers, der sætter større aftryk end en perlesnor af gennemsnitligheder.
Netflix har før væltet verden bagover med genistreger, ingen havde set komme, så man skal bestemt ikke lægge resten af deres 2026 i graven, før den sidste tudum-lyd er gjaldet. Men når man kigger frem i kalenderen, er det ikke umiddelbart Michelin-menuen, der er ved at blive anrettet til servering over de kommende måneder. Kun klassikerfilmatiseringerne ’East of Eden’ og ’Pride and Prejudice’ falder umiddelbart i øjnene.
Måske har Netflix fokuseret lidt for meget på at forstørre repertoiret med live-sport, Hollywood-opkøb, reklame-pakker og YouTube-kopier – og lidt for lidt på kerneproduktet: De afhængighedsskabende serieoplevelser, de fleste har forbundet Netflix med siden de glade dage med ’House of Cards’ og ’Orange is the New Black’.
Man skal aldrig afskrive streaminggiganten over dem alle. Og ofte skal der ikke mere end en enkelt succes i ’Lupin’- eller ’Dronningegambit’-klassen til, før man igen ser lyset.
Men skal Netflix stadig være pengene værd, må de godt snart grave sig op af hullet.