‘Fortnite’ anklages for at lave klon af ‘Among Us’

‘Fortnite’ anklages for at lave klon af ‘Among Us’
'Fortnite'. (Foto: Epic Games)

Epic Games, der står bag ‘Fortnite’, er kommet i lidt af en klemme, efter de tilsyneladende har rippet det populære spil ‘Among Us’.

Det sker med ‘Imposters’, en ny spiltype i ‘Fortnite’, hvor en gruppe spillere kæmper imod hinanden, imens de skal regne ud, hvem der er gode og onde.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis det koncept lyder bekendt, er det fordi, det er nøjagtig samme præmis i ‘Among Us’, der nød stor succes sidste år, da flere kendisser kastede sig over det.

I ‘Among Us’ gælder det om at stoppe modstanderen fra at sabotere ens planer, imens andre spillere skal smide en kæp i hjulet for modstanderne.

De mistænksomme sammenfald mellem de ‘Among Us’ og ‘Imposters’ har også fanget opmærksomheden hos folkene bag netop ‘Among Us’, der dog mest af alt bare ytrer et ønske om et officielt samarbejde.

Som Kotaku bemærker, er ‘Among Us’ ikke ligefrem originalt, da selve konceptet om at skulle gætte, hvem der er ond, er brugt i flere lege og spil.

Spørgsmålet er dog, om ‘Fortnite’ overhovedet havde ænset konceptet, hvis ‘Among Us’ ikke havde haft så stor succes.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af