Af uransagelige årsager har Chili Klaus lavet ‘God of War Ragnarök’-chokolade

Af uransagelige årsager har Chili Klaus lavet ‘God of War Ragnarök’-chokolade
'God of War Ragnarök'. (Foto: PlayStation)

Hvad har nordiske guder og stærke chilier tilfælles? Umiddelbart ikke det store, skulle man tro, men i efteråret lyder svaret: Chili Klaus.

PlayStation har bekræftet et samarbejde med chili-manden, der åbenbart skal producere chokolade og chilisauce til at holde spillerne »varme under de kolde forhold« i ‘God of War Ragnarök’.

Forvirret? Det er vi også.

Men nu ved du altså, hvorfor du kommer til at se Chili Klaus i det meget besynderlige selskab med Kratos og Atreus, når duoen skal afværge ragnarok senere på året.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Produktserien, som Chili Klaus tidligere har teaset på Instagram, hedder Holmgang, hvilket dækker over den oldnordiske tradition for at afgøre uenigheder med en dyst mellem to parter.

Det vides ikke, om tvekampen, som navnet hentyder til, er mellem din tunge og den chili, som findes i chilisaucen og de krydrede chokolader, der åbenbart ser identiske ud, men som gemmer på forskellige overraskelser.

‘God of War Ragnarök’ udkommer den 9. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af