Lil Nas X lancerer spil, hvor du skal twerke dig igennem ‘Montero (Call Me By Your Name)’

Lil Nas X lancerer spil, hvor du skal twerke dig igennem ‘Montero (Call Me By Your Name)’
Lil Nas X i musikvideoen til 'Montero (Call Me By Your Name)' (Foto: YouTube)

Få kunstnere har lige så meget styr på at udnytte internettets virale værktøjer som Lil Nas X, og nu gør han det igen.

Rapperen, der lige nu hitter stort med ‘Montero (Call Me By Your Name)’, har nemlig lanceret et spil, hvor du kan twerke dig igennem videoen til den populære sang.

‘Twerk Hero’, som spillet hedder, kan spilles direkte i din browser, hvor du skal trække Lil Nas X’ numse rundt for at tage imod pile-lignende objekter kaldt temptations. Ja, det er dybt lummert og i ægte Lil Nas X-stil.

Spillet, der er ret simpelt, består af flere baner, som matcher forskellige scener i musikvideoen til ‘Montero (Call Me By Your Name)’, imens musikken spiller i baggrunden.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af