ANBEFALING. For lang tid siden, på en fjern, fjern filmproduktion, mødte de to skuespillere Ewan McGregor og Charlie Boorman hinanden for første gang.
Deres fælles kærlighed til motorcykler cementerede øjeblikkeligt deres blomstrende venskab, og nogle år senere besluttede de sig for at kridte MC-støvlerne og begive sig ud på en meget ambitiøs jordomrejse.
Med sig ville de have en motorcykel hver, et par sadeltasker og en kameramand, og så var målet ellers bare at køre østpå i fugleflugt og nå fra London til London på små tre måneder.
Resultatet blev en 10 afsnit lang travelogue, ’The Long Way Round’, der fulgte de to venner i tykt og tyndt – fra overbefærdet engelsk storby over mennesketomme russiske sletter og golde Alaska til The Big Apple, og, til sidst, tilbage til jolly old Angeland.
Nu er de to venner og deres motorcykler og rejselyst tilbage med en ny sæson, som netop er færdiggjort, veltimet til sommerens udlængselsplaner og -drømme.
Visuel motorcykeldagbog
Da optagelserne til den nye sæson begyndte i sommeren 2024, var det 20-års-jubilæet for premieren på McGregors og Boormans langlivede rejseprogram.
Dengang, da eventyrets kilometertæller for første gang begyndte at dreje, var ’Trainspotting’-og ’Star Wars’-skuespilleren og hans slyngkammerat Charlie Boorman (søn af ’Deliverance’-instruktør John Boorman) i midten af 30’erne, og både energiniveauet og gadedrengeviben var stærk i dem begge.
Nu, to årtier senere, er det en mere moden, jordnær duo, vi følger, men den fuldkommen uhæmmede, ufiltrerede glæde ved at rejse og udforske og opleve, der emmer fra dem begge, er bestemt ikke blegnet. Og selvom ruten måske ikke er lige så ambitiøs, som den var, da de befandt sig i deres prime, så lever underholdningsværdien videre i bedste velgående.
Denne visuelle motorcykeldagbog, der har eksisteret i over halvdelen af min levetid, havde ikke en eneste gang figureret på min radar, før jeg for et par måneder siden aktiverede mit Apple TV+ -abonnement efter lang tids dvale for at gense ’Severance’. Min opmærksomhed blev fanget af et billede af Obi-Wan på en motorcykel, og inden jeg fik set mig om, var jeg suget ind i et ’Long Way’-kaninhul.
Det er nu 41 episoder senere, og vi er samlet her i dag, for at jeg kan viderebringe budskabet om, at godt og vel et døgns tid i Ewans og Charlies selskab er mere end bare en fin ide. Det er en decideret anbefaling.
På tur gennem Myyyhn
I den seneste sæson, der har titlen ’The Long Way Home’, tager de to venner en omvej fra Ewans hus i Skotland til Charlies hus i England, der går gennem Skandinavien, de baltiske lande, Polen, Schweiz og Frankrig.
Måske så man et par overskrifter i de danske medier i sommeren 2024, der stolt annoncerede, at der var en Hollywood-stjerne på vej gennem det ganske danske land – for selvom der ikke går mange kilometer på strækningen fra den tyske grænse til den svenske, så formår motorcykelbanden alligevel at komme godt omkring vores kuperede (som McGregor af uransagelige årsager kalder det) land.
De får besøgt baren Klap Hesten på Møn (»Myyyhn«, som skotten udtaler det), der beværter både mennesker og krikker, sejlet rundt om Møns Klint, overnattet på ’Forræder’-slottet og ilet gennem København for at se UNICEF-lagerhuset i Nordhavn.
Afsnit 2 burde i virkeligheden kapres af VisitDenmark til en turistkampagne, der, i ledtog med Lily Collins, burde kunne sikre vores økonomiske fremtid langt ind i det næste århundrede.
Men selvom serien for de rød-og-hvid-blødende danske patrioter nok peaker lige her, er resten af episoderne i den grad også værd at se. For i løbet af de næste to måneders færden gennem Nordeuropa oplever drengene lidt af hvert, og selv om de aldrig kommer op på siden af ’Top Gear Special’s eller ’The Grand Tour’ i komisk slagkraft, så får man stadig forholdsvis meget bang for the buck.
Over al forventning
Ewan og Charlie er eminente rejsekammerater – også for os, der kun deltager via en sofaformet sidevogn.
Deres kærlighed for hinanden, for deres motorcykler og for den smukke, vidunderlige, grimme, grumme, knoklede, magiske verden, vi lever i, skinner soleklart igennem hvert eneste sekund af optagelserne.
Som McGregor selv formulerer det, da han en gylden morgen står og skuer ud over et finsk arkipelag: Det er sjovt, hvordan man kan sidde derhjemme på sin computer og zoome ind på steder i verden, som man normalt aldrig ville besøge, og pludselig står man der i virkeligheden, og det er over al forventning.
Det er den her iver efter at råbe pik og skride, at tage ud og se, hvad verden har at byde på, der er så betagende ved serien.
De første sæsoner havde ganske vist en mere rå og gung ho tone end de senere sæsoner, hvor budgettet vistnok også er steget markant (i ’The Long Way Up’ fra 2020 får de speciallavede elektriske Harley-Davidsons og Rivian-biler og køber henimod slutningen af rejsen en bus, som de renoverer, så den fungerer som autocamper).
Men hvad vi mister i nomadisk backpacker-charme, får vi retur i drønlækker produktionsværdi – og gutterne er immervæk også i 50’erne nu, så man kan godt unde dem ikke at skulle trække en halv ton tung BMW igennem et mudret morads på Lars Tyndskids ødemark i Mongoliet længere.
Uanset om man foretrækker de to bonkammerater som unge vårharer eller som garvede livsnydere, har Apple TV+ masser af jordomrejsende tv-timer at byde på med McGregors og Boormans diverse ’Long Way’-eskapader.
Og jeg må afslutningsvis understrege, at hvis man på nogen måde har interesse for rejseprogrammer eller bare den store vide verden, vi lever i, så bør man straks give sig i kast med de her 30 bundsolide, zenfyldte wanderlust-timer.
’The Long Way Home’ kan ses på Apple TV+.