Da Gabby Petito og Brian Laundrie i juli beslutter sig for at bruge fire måneder på at rejse tværs igennem USA, imens de bor i deres bil, bliver det starten på et mareridt.
Efter to måneder vender Laundrie hjem alene. Ingen har set noget til Gabby i flere uger. Sagen begynder langsomt at skabe opmærksomhed i medierne, og inden længe eksploderer den, da TikTok-brugere starter deres egen efterforskning.
Spekulationerne eskalerer, da Laundrie pludselig også forsvinder. Og det er kun vand på amatør-detektivernes mølle, da myndighederne efter fundet af Petitos lig konkluderer, at hun er blevet myrdet.
Der er endnu ingen klar indikation af, hvorvidt indsatsen online har gjort en forskel i efterforskningen, men sagen belyser en kontroversiel trend: Hvorfor er internettets brugere så besatte af at lege amatørdetektiver?
Et offentligt liv
Historien om Petito og Laundrie starter som så mange andre håbefulde historier ofte gør om influencers, der dokumenterer deres liv på sociale medier.
Kæresteparret var inspireret af #vanlife, en bevægelse der har vundet frem de seneste år, hvor folk efterlader deres faste, trygge rammer og i stedet begiver sig ud i et liv på farten.
At parret levede et offentligt liv på Instagram og YouTube er formentlig grunden til, at så mange brugere på #crimetok, TikToks true crime-hungrende fanbase, kastede sig over sagen.
Med et liv, hvor alt lagres på digitale platforme og dermed ligger frit tilgængeligt på internettet, er der et væld af potentielle ledetråde at kaste sig over.
Lige fra YouTube-optagelser fra et andet influencer-par til Petitos egen Spotify-playliste, som måske forudanede et forhold på vej mod afgrunden.
Der blev sågar oprettet et Reddit-forum til efterforskningen med mere end 130.000 medlemmer.
Internettets amatør-detektiver
Såkaldte open source-efterforskninger er ikke et nyt fænomen. I lang tid har skarpe øjne på internettet hjulpet hinanden med at finde spor i forskellige sager.
Det så vi senest med stormløbet på USA’s kongres, hvor fællesskaber online, især på Twitter, fandt frem til mange af de uidentificerede gerningsmænd, som myndighederne ikke kunne identificere.
Men der har også været eksempler, hvor efterforskningerne har balanceret på en delikat linje mellem selvtægt og bevisindsamling resulteret i forhastede konklusioner.
Da Reddit-brugere i 2013 identificerede gerningsmanden bag bomben ved Boston Marathon, viste det sig at være den forkerte mand, som blev hevet frem i spotlyset.
En etisk glidebane
Problemet med true crime-besættelsen og efterforskninger er ikke kun, at de sjældent bæres frem af fagfolk. De udstiller også faldgruberne ved sociale medier, når det drejer om følsomme sager, der udvikler sig dag for dag.
Det handler om at underholde, og det handler om at være først. Som påpeget i podcasten ICYMI, har TikTok-brugernes besættelse af Petito-sagen i høj grad været præget af folks trang til at lave viralt indhold til deres profiler.
Amatørdetektivernes førsteprioritet har ikke nødvendigvis været at løse mysteriet om Petito, men at høste likes, selv hvis det betyder, at misinformation ryger ud i æteren.
Brugere, der hævder at være clairvoyante, påstår således i flere videoer, at de har haft syn af Petito i nød, imens QAnon-tilhængere anklager hende for at være en betalt skuespiller, der skulle fjerne fokus fra Bidens politiske arbejde.
Og på prominente TikTok-brugeres profiler som Hayley Toumaian, kan man stadig finde videoer med flere millioner visninger.
De trækker dagligt nye besøgende til, selvom de består af falsk information, som allerede er blevet afkræftet af myndigheder.
At sager af denne slags på bizar vis bliver allemandseje online fremstår som en logisk konsekvens af de seneste år popularitet for true crime-podcasts og -serier. Tag bare Netflix, der lige nu promoverer sig som »hjemstedet for true crime«.
True crime-bølgen har mødt kritik, også i Danmark, hvor podcasten ’Mørkeland’ kom i stormvejr for at reducere bestialske mordsager til underholdning.
Underholdning frem for fakta
Det vides endnu ikke, om den dedikerede indsats fra #crimetok har ført til afgørende ledetråde for myndighedernes efterforskning af mordet på Gabby Petito.
Når kritikken rettes mod TikTok-brugerne, lyder et af forsvarsargumenterne, at hvis bare én person ser en video og derefter kontakter myndighederne med brugbar information, så retfærdiggøres indsatsen.
Men sagen udstiller det problematiske ved amatør-detektivers hunger efter viralt indhold, så som at bevare videoer med misledende detaljer om sagen.
Og den opridser ligeledes, hvordan sociale medier skaber et narrativ omkring true crime, som ikke altid matcher virkeligheden.
For når folk følger med i efterforskningen, fanges de som publikum i en tornado af fakta-virvar, hvor alle beviser og (konspirations)teorier slynges op i luften.
De har så travlt med at blive underholdt, at ingen længere lægger mærke til, hvad der er sandt og falsk.