En helikopter flyver bort, imens to faldskærmssoldater svæver ude i horisonten, hvor solen maler himlen i et gyldent skær.
Pludselig vendes det håndholdte kameraet om, og man ser fotografen, en storsmilende soldat der hænger i luften, råbe euforisk.
For det utrænede øre lyder sproget østeuropæisk, hvorefter en kollektiv fejlslutning finder sted på tværs af sociale medier: Videoen (som hittede på TikTok, inden den blev slettet), stammer fra en soldat, da Rusland starter invasionen af Ukraine.
»TikTok dækker begivenhederne bedre end nyhedsmedierne«, lyder det i en kommentar, imens en anden skriver: »Det er utroligt, at jeg følger med i en krig på TikTok«.
Problemet er bare, at videoen ikke er fra Ukraine. Som NBC News-journalist Ben Collins skriver på Twitter, blev den oprindeligt uploadet på Instagram i 2015.
Viral misinformation
Det er forståeligt, hvis videoen ved første øjekast snyder mange brugere på TikTok. Med det russisk-klingende sprog, tydelige militæruniformer og den nuværende situation i Ukraine kan man hurtigt lægge to og to sammen og få noget, der ligner fire.
Samtidig lever klippet højt på en vild viral succes, hvor det i skrivende stund er blevet set mere end 27 millioner gange, er liket af mere end 2,2 millioner brugere og kommenteret 44.000 gange.
Selv når man går ind på kommentarerne, lader alt til at være i skønneste orden, for de øverste bemærkninger indikerer ikke, at videoen slet ikke repræsenterer det, som de fleste tror, den gør, nemlig hvordan invasionen af Ukraine kan følges næsten live.
Men der er altså tale om klassisk misinformation, hvor falsk indhold spreder sig som steppeild på sociale medier.
Nogle gange gøres det bevidst, imens det andre gange sker, fordi brugerne simpelthen ikke ved bedre. De bliver grebet af stemningen og kaster benzin på det virale bål.
Steppebranden forstærkes yderligere af de sociale mediers algoritmer, der ikke tager hensyn til indholdet, men kun hvordan det modtages af brugerne.
Så når der interageres med videoen millioner af gange inden for meget kort tid, registrerer TikTok den altså som en rungende succes, uagtet at det sker under falske forudsætninger
Jagten på likes
Netop faldskærmsvideoen er lagt op af samme person, som for snart syv år siden uploadede den originale version til Instagram (eller i hvert fald en person, som benytter sig af samme brugernavn).
Derfor kunne det tyde på, at formålet er at snyde – eller i hvert fald udnytte – brugerne og deres naive nysgerrighed for at jagte opmærksomhed i form af følgere og likes samt en potentiel økonomisk gevinst.
Dette understreges ikke mindst af, at brugeren bag videoen – som godt nok lader til at være russisk, men ikke nødvendigvis støtter op om krigen – har livestreamet en stor del af det seneste døgn for at indsamle donationer fra sine følgere, som dukker op i form af klistermærker og animationer.
På TikTok kan fans nemlig købe mønter, som herefter kan gives i drikkepenge, ligesom man kender det fra Twitch og YouTube, hvor beundrerne belønner deres idoler for deres indhold.
Får han nok belønninger, registrerer platformen den stigende popularitet, som resulterer i såkaldte diamanter, der herefter kan indløses til kontant udbetaling fra TikTok selv.
Der er altså ikke tale om donationer med et specifikt formål (som at hjælpe nonprofitorganisationer, der prøver at gøre en forskel under krigen), men derimod et umiddelbart grådigt greb fra en bruger, som har set sit snit til at tjene hurtige penge ved at lukrere på en video med stort viralt potentiale.
Fænomenet er ikke nyt, og NBC News har skrevet om lignende eksempler fra andre profiler, som i livestreams opfordrer til donationer fra de mange brugere, der er blevet lokket ind på kanalen af virale videoer.
Nogle videoer viser billeder af beboelsesområder med lyden af skrig og bomber, men holder man øje med detaljerne, spotter man hurtigt uregelmæssigheder – som en britisk nummerplade, der afslører, at det hele er et sammenklippet fupnummer.
Et kritisk øje
Mængden af svindel og misinformation betyder naturligvis ikke, at alle videoer på TikTok øjeblikkeligt skal affejes, for sociale medier kan give et unikt (og dystert) indblik i, hvordan en krig udfolder sig minut for minut.
Det er en af fordelene ved en verden, hvor mange af os er konstant online. Vi kan gribe telefonen og vise, hvad der sker omkring os, i selvsamme øjeblik uhyrlighederne udfolder sig.
Således kunne kunne Washington Post for snart to uger siden vise, hvordan videoer på TikTok afslørede aktivitet ved de ukrainske grænser, selvom Putin og de russiske myndigheder kategorisk afviste en intensiverende aggression.
Som militærmediet Task & Purpose bemærker, tilbyder TikTok dog også åndehuller. Som når ukrainske soldater holder humøret højt ved at danse til Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’ i en video fra en soldat, der – hvis man kigger hans profil igennem – har dokumenteret livet i den ukrainske hær siden 2020.
Men det er vigtigt at have for øje, at ikke alt, man ser på sociale medier, er ægte – det kan for eksempel vise sig at være en genbrugt video fra 2015.