‘Oxenfree’ sender isninger ned langs rygsøjlen med nytænkende teenage-gys
En tur, der skulle have været sjov og ballade på en forladt ø, ender med en nat, hvor alt går galt – som i rigtig galt. Fem teenagere spiller Truth or Dare og drikker øl ved stranden, da de pludselig får forvildet sig ud i noget, de slet ikke er forberedt på. Det er den klassiske scene for ‘Oxenfree’.
Men ‘Oxenfree’ er mere end bare en klassisk gyserhistorie, der handler om andet end at overkomme en vansiret øksemorder. Det er et mørkt, mystisk spil med mange emotionelle lag, der både tvinger spilleren ud i svære beslutninger og omfattende hovedbrud.
Som spiller styrer du hovedpersonen Alex, der har taget sin nye papbror Jonas med ud på en øde ø for at feste med sine venner. Da Alex og Jonas bliver væk fra de andre, sætter de ud på en mystisk rejse rundt om hele øen for at finde dem. Undervejs kommer de ud for mangt og meget, og der skal både løses gåder, klatres på vægge og tages svære valg mellem liv og død for at nå en ende på det hele.
Opbygning af karakterer
‘Oxenfree’ (der i øvrigt er en reference til et amerikansk udtryk, der bliver brugt i eksempelvis gemmeleg) er meget dialog-baseret, og det er gennem disse dialoger, at spilleren lærer de forskellige karakterer at kende. Som spiller får du som regel tre svarmuligheder, når Alex er involveret i en samtale og svarene har betydning for spillets forløb. Samtalerne er utroligt godt skruet sammen og holdt på et virkelighedsnært niveau.
Med sig rundt på øen har Alex en radio og et kort over øen. Historien skrider frem i takt med, at spilleren opbygger og opdager forhold mellem de fem karakterer, samtidig med at Alex’ radio bliver brugt til at tune ind på overnaturlige fænomener, der udspiller sig rundt omkring på øen.
Men ‘Oxenfree’ formår at skabe en stemning, som får det til at løbe dig koldt ned af ryggen. Den uhyggelige skratten fra radioen og forvrængninger i billedet advarer, når der pludselig sker ‘time loops’ eller de mystiske ‘radio people’ vil kommunikere med Alex. Man kan gå og have en hyggelig samtale, for pludselig at blive trukket tilbage i tiden, hvor ting har ændret sig og personerne opfører sig anderledes: En fodbold flytter på sig selv, Alex taler med sit eget spejlbillede og vennerne gør ubehagelige skift i karakter og personlighed.
Klart for indie-connaisseurs
‘Oxenfree’ er ikke et spil, man skynder sig igennem. Det skiller sig ud fra mange andre spil idet, at det ikke er synderligt svært eller action-fyldt. Spillet minder mere om en film, en overnaturlig thriller, hvor det er spilleren, der styrer slagets gang. De mange samtaler kan gå i forskellige retninger, og det er op til spilleren selv, at bestemme om man vil være sur, glad eller noget helt tredje. Mens Alex og Jonas vandrer rundt på øen er der lagt samtaler ind, der giver karaktererne dybde og personlighed, og ofte er det interessant bare at stå stille, lytte og deltage i samtalerne.
Spillet kan spilles af stort set alle. Både piger, drenge, mænd og kvinder kan blive opslugt af samtalerne og historien, der udspiller sig i samspil med spilleren. Er du kæmpe fan af indie-spil, vil ‘Oxenfree’ være en af de bedre spil-oplevelser for dig. Er du derimod ikke den store indie-fan, vil ‘Oxenfree’ måske være svært at komme igennem, men helt klart et forsøg værd.
Det går langsomt, og nogle gange for langsomt. Et irritationsmoment er det dårlige kort over øen. Flere gange tog det unødvendigt lang tid at komme fra A til B, da det simpelthen ikke var klart, hvilken vej der ledte det rigtige sted hen. Derudover kan der ikke gemmes i spillet. Det spilles i afsnit, som ikke er tydeligt delt op. Du kan derfor ende med at komme igennem en længere samtale, hvorefter du stopper spillet, og når du genoptager spillet, skal du igennem den samme lange samtale igen. Nok er ‘Oxenfree’ fyldt med sjove, interessant uddybende samtaler, men det er langt fra alle sammen, der er lige interessante, og det er sjældent sjovt at skulle igennem dem mere end én gang.
Godt
+ Virkelig flot og gennemført visuel stil. Understøtter den gådefulde stemning rigtig godt.
+ Stort set uden bugs eller fejl.
+ Interessante og virkelighedsnære samtaler, der skaber en god opbygning og indsigt i de forskellige karakterer.
Skidt
– Tempoet går for langsom indimellem.
– Kortet over øen er dårligt.
– Stopper man spillet, skal man ofte igennem samme frekvens, når man genoptager.