YouTube får klø: Fravælger videoer, der ikke egner sig til reklamer

YouTube får klø: Fravælger videoer, der ikke egner sig til reklamer
YouTube-brugeren PewDiePie og hans beskidte mund vil muligvis få sværere ved at tjene reklamekroner fremover.

YouTube befinder sig i et stormvejr efter de tilsyneladende har indskærpet reglerne for hvilke videoer, der må tjene penge på reklamer. Det har flere YouTube-brugere gjort opmærksom på og det har ført til hashtagget #YouTubeIsOverParty, hvor der har rejst sig en ret voldsom modstand mod videotjenesten.

Flere er vrede over, hvad de mener, er en form for censur mod videoer, der i sidste instans, vil det betyde at alle videoer bliver harmløse og “reklame-egnede”, mens der vil være færre videoer om alvorlige emner. Flere har også luftet problemet i, at tunge emner som depressioner og LGBTQ-rettigheder bliver valgt fra.

Ifølge YouTube selv har de blot ændret måden, de notificerer deres bidragydere om videoer, der overskrider tjenestens retningslinjer på. Selve retningslinjerne er ikke blevet ændret, blot ordlyden af dem. YouTubes støtter bakker op om ønsket om at modvirke nogle brugeres økonomiske gevinst gennem profanitet og underlødigt indhold.

Ikke desto mindre er særligt beskrivelsen ‘non-advertiser friendly’, som YouTube nu er begyndt at bruge om indhold, der ikke vil kunne tjene på reklamer fremadrettet.

Vreden tog særligt fart efter YouTube-kanalen Philip DeFranco postede nedenstående video.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I mellemtiden bruger tjenesten Vid.me situationen til at hytte deres eget skind.

Læs også: The Rock indvier YouTube-kanal med en stjernespækket tur bag internettets kulisser

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af