Det har ikke skortet på folk, der har vist deres respekt for det nu afdøde designikon Karl Lagerfeld, og det er nok i det lys, at flere nu står frem og minder om, at tyskeren også har været manden bag nogle markante holdninger.
I en klumme hos minoritetsmediet Wear Your Voice samler chefredaktøren Lara Witt flere af Lagerfelds mest opsigtvækkende citater, som for eksempel at Coco Chanel ikke var feminist, fordi »det var hun ikke grim nok til«. Eller om brugen af kurvede modeller: »Ingen gider at se kurvede kvinder. Du har fede mødre med deres chipsposer siddende foran fjernsynet, der siger at tynde modeller er grimme. Mode handler om drømme og illusion«.
»Publikationer har beskrevet hans kommentarer som ‘bitchende’, ‘skarptungede og overfladiske’ og ‘kontroversielle’ i stedet for sexistiske, kvindefjendske, racistiske, fatphobic og islamofobiske«, skriver Witt blandt andet.
Og det var netop denne artikel, som modellen Jameela Jamil, der også er kæreste med James Blake, delte på Twitter i går og skrev: »Jeg er glad for, at nogen sagde det. Selv om det er lidt tidligt. En ubarmhjertig, fatphobic kvindehader bør ikke blive postet på hele internettet som en engel, der forsvandt for tidligt. Uden tvivl talentfuld, men ikke den bedste person«.
I’m glad somebody said it. Even if it is a little soon. A ruthless, fat-phobic misogynist shouldn’t be posted all over the internet as a saint gone-too-soon. Talented for sure, but not the best person. https://t.co/RK3Q9HilpP
— Jameela Jamil (@jameelajamil) February 19, 2019
Jamil, der er kendt som en forkæmper for større mangfoldighed og kropspositivitet, har vakt opmærksomhed med sit tweet, og en af dem, som ikke er enige, er Cara Delevingne, der også har delt mange positive tanker om og oplevelser med Lagerfeld siden hans død i tirsdags.
Again, we can’t chalk decades of abusive rhetoric towards minorities as “being human” or “ making mistakes” doing it once as a joke and then apologizing is one thing, doing it again and again in spite of public outcry is a bad human. I’m sorry to speak ill of someone you love. ❤️
— Jameela Jamil (@jameelajamil) February 20, 2019
Hun forsvarer blandt andet Lagerfeld ved at skrive, at »det ikke er muligt at gå igennem livet uden at såre andre. Han var ikke en engel, han var et menneske ligesom os andre, der lavede fejl, og det bør vi alle have mulighed for at blive tilgivet«.
Jamil svarer igen, at det ikke blot er en menneskelig fejl, når man igen og igen udtaler sig nedladende og fordømmende, som Lagerfeld gjorde det.
This is a really interesting thread between two people with very different views who aren’t trying to win, or be rude, just trying to appeal to the other’s empathy. About Karl Lagerfeld. https://t.co/4jwoB4u7d9
— Jameela Jamil (@jameelajamil) February 20, 2019
Enige bliver de ikke i deres tweets frem og tilbage, men som Jamil slutteligt skriver, så er det et godt eksempel på en samtale mellem to mennesker med forskellige synspunkter, som ikke prøver at vinde debatten eller være uforskammede over for hinanden, men »bare prøver at appellere til hinandens empati«.
Herhjemme har Naja Helene Hørup Hertzum, der udover at være tv-anmelder for Soundvenue er direktør for Holm & Bertung PR, som også arbejder med tøjmærker, på samme måde gjort opmærksom på, at Lagerfeld var andet end den store designer, mange hylder.
I et opslag på Facebook skriver hun blandt andet: »Upopulær holdning: Han lod sin kat arve godt og vel en milliard(!) kroner til to stuepiger og en kok (plus det løse) i en verden med ubeskriveligt meget sult og nød. Han syntes, at tykke mennesker var klamme, og at lave mænd var DET VÆRSTE. Han lavede tøj, som – hvad? – 95 pct. af verdens befolkning aldrig nogensinde kommer i nærheden af at få råd til… Undskyld mange gange, hvis jeg ikke decideret begræder tabet«.
Måske ikke populære holdninger, men det føles vigtigt ikke at glemme, hvem Karl Lagerfeld også var, når døden ofte sætter mennesker i det bedste lys. Og især i en tid, hvor den vestlige verden er i gang med et opgør imod den forsatte undertrykkelse af minoriteter.