Det kan godt være, at foråret stadig er til den kolde side, men faktisk er UV-indekset ved at snige sig over 3, hvilket betyder, at de fleste eksperter anbefaler brug af solcreme, hvis du skal være ude i længere tid.
Du kan holde øje med indekset på for eksempel DMI eller Kræftens Bekæmpelses UV-indeks-app. Og selv hvis du gerne vil hurtigt af med dit vinterblege look, så er solcreme en god idé, for det er en skrøne, at det ødelægger din tan.
»Solcreme forhindrer dig ikke i at blive brun. Det tager bare lidt længere tid. Men Forhåbentlig forhindrer det én i at blive rød«, siger Stine Müller, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænks kemiafdeling, som vi har bedt om at give gode råd om solcreme.
Du kan godt bruge solcremen fra sidste år
»Man kan sagtens begynde at bruge den, man har stående fra sidste sommer«, siger Stine Müller.
»Når vi har testet, så holder solcremen faktoren året efter, men der kan selvfølgelig være noget med, hvordan den er blevet opbevaret«.
»Hvis den har stået meget varmt, eller hvis der kun har været meget lidt tilbage, så kan man ikke udelukke, at den kan blive dårlig. Derfor skal man altid selv tjekke, at cremen virker ok. Altså, at den ser okay ud, ikke skiller, dufter okay og generelt opfører sig, som man forventer, at en solcreme gør«.
»Producenterne kan også selv angive en holdbarhed. Mange skriver, hvor lang tid den kan holde sig efter åbning, hvilket oftest også er 12 måneder«.
Brug rigeligt creme
»Det kan man næsten ikke sige nok. Den solbeskyttelse, der står på produktet, afhænger af, hvor meget du smører på. Så hvis du vil have den beskyttelse, så skal du smøre nok på«.
»Det er ofte mere end de fleste tror. Man siger 40 ml, altså en god håndfuld til en hel krop. Det er ret meget creme, og det kan være svært at smøre ud«.
»Så ud over at man skal bruge rigeligt, er der også et råd om at smøre sig ind to gange, kort tid efter hinanden. På den måde får du forøget mængden af solcreme, og dermed sandsynligheden for at du har smurt nok på, og du får samtidig lukket nogle helligdage fra første indsmøring«.
Faktor afhænger af hudtype og situation
»SPF, altså faktoren, afhænger meget af, hvor man er, og hvilken hudtype man har. Som udgangspunkt burde SPF 15 være nok for de fleste i Danmark. Men det er klart, at du kan have sart hud eller sarte steder som ørerne eller næsen, hvor det kan være fornuftigt at bruge en højere faktor«.
»Skal du sydpå, på havet eller op i højfjeldet, så kan det godt være, at du skal højere op i faktor, men derudover plejer vi ikke at rådgive specifikt i forhold til SPF. Det afhænger af hudtype og også ens egen erfaring med solcreme«.
Gå efter miljømærket
»Der kan være mistænkt hormonforstyrrende stoffer i solcremer som i de fleste andre kosmetiske produkter. Som udgangspunkt anbefaler vi at gå efter miljømærket Svanen«.
»Med allergimærker som Den Blå Krans eller AllergyCertified får du også en creme, hvor nogen har taget stilling til ingredienserne i forhold til risikoen for udviklingen af allergi«.
»Så kombinationen af et miljø- og et allergimærke sikrer dig en creme, hvor der er stillet krav til indholdsstofferne – krav der er strengere end den eksisterende lovgivning«.
»Og så har vi vores egen app Kemiluppen, hvor man kan scanne en creme og se, hvad den indeholder. Så hvis den ikke har et miljø- eller allergimærke, så kan du scanne den og vælge en, som er uden mistænkte hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer«.
Solcreme er ikke den eneste beskyttelse
»Solbeskyttelse er mere end en solcreme. Det kan jo også være en hat, solbriller og noget tøj. Skygge er selvfølgelig også solbeskyttelse. Særligt i de timer, hvor solen er stærkest midt på dagen, er solcreme ikke nok alene«.
»Ideen om at der er fri leg i fuld sol, når solcremen er smurt på, er misforstået. Det skal bruges sammen med nogle af de andre solbeskyttelsesmetoder også«, siger Stine Müller.