’Session: Skate Sim’ er så realistisk skateboarding, at selv Tony Hawk bliver misundelig

Skateboard-spillenes snævre verden har i mange år været domineret af ’Tony Hawk’s Pro Skater’-serien, som efterhånden er blevet rulle-nørdernes svar på ‘FIFA’: En lettilgængelig, altid underholdende og langtidsholdbar garanti for øjeblikkelig underholdning.

’Skate’-spillene fra EA Blackbox prøvede med solid succes at krydre opskriften med et skvæt realisme, men nu er der kommet en ny hængerøv på rampen.

’Session: Skate Sim’ er nemlig rendyrket simulation – fuldstændig trimmet for gøgl og gak og med en ubønhørlig hård læringskurve.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Helhjertet, men halvfærdigt

’Session: Skate Sim’ er et indie-projekt, som efterhånden har ligget og luret under overfladen i gaming-landskabet i lang tid. Det lille produktionshold har via early access og masser af community-hype holdt fans til ilden, og nu den færdige version på gaden.

Desværre er indie-aspektet ret tydeligt, selv helt tidligt i spillet. Grafikken ville have været middelmådig selv på en Xbox 360, soundtracket er undervældende, og brugervenligheden er – hvis jeg skal være gavmild – skrabet.

Det er tydeligt, at det ikke er en af de helt store AAA-udviklere, der har haft fingrene i skateboard-suppen igen, hvilket faktisk ender med at være til spillets fordel, da det er her, hvor ’Session: Skate Sim’ virkelig skinner igennem.

Spillet lader dig rulle løs i både New York, Philadelphia og San Francisco. Modsat hvad man som skate-fan er vant til, så er hver bane her ikke redesignet til et skate-spil, men er derimod en nogenlunde realistisk gengivelse af en amerikansk storbys gader og stræder.

Her er ingen perfekt opstillede ramper, hulahopringe eller andet gøgl, man lige kan svæve igennem og bruge til at rive en ny highscore-rekord ned fra achievement-hylden.

En (lidt for) stor del af spillet går med at finde ud af, hvor man kan lave et trick, enten for sin egen fornøjelses skyld eller som led i en af spillets missioner og udfordringer.

Det lyder mere kedeligt, end det faktisk er, for selvom bybillederne er skammeligt tomme for liv og larm, så er planlægningen af tricks og hop svært tilfredsstillende.

Imens man planlægger sit næste trick (eller bare cruiser rundt og prøver at overleve kantsten og fodgængere), kører et uambitiøst soundtrack i baggrunden, hvilket er en dødssynd i denne slags spil.

Således endte jeg med at slukke for spillets musik for i stedet at skrue op for en Spotify-playliste med de gamle ’Tony Hawk’s Pro Skater’-soundtracks.

Verdens mest nødvendige tutorial

Jeg har spillet flere hundrede timer af Tony Hawks mange spil siden første udgivelse i 1999 (!), og jeg har selv lavet flere kickflips og ollie’er, end jeg har brækket knogler i forsøget herpå.

Alligevel skulle jeg bruge en time på bare at få nogenlunde styr selv de helt basale inputs og tricks.

De fleste vil, ligesom jeg selv, være vant til, at hele styringen er lagt på venstre joystick, og at det højre i kombination med alle knapperne udløser forskellige tricks – simpelt, velkendt og åbenbart for urealistisk for ’Session: Skate Sim’.

Her er hver joystick en direkte kontrol over hver sin fod på rullebrættet. Så for bare at lave en høj ollie skal begge sticks først skubbes opad og dernæst i hver sin retning for at lande rigtigt.

Vil man være fancy og prøve et 360 pressure hardflip, fører man første højre stick i en halvmåne fra højre mod venstre, og et halvt sekund derefter skubber man det venstre stick opad – hvis altså man står i nollie.

Står man derimod i switch, går halvmånen i stedet fra venstre mod højre, og hvis man står fakie, går den igen fra højre mod venstre, men man skal derefter rykke venstre stick nedad og ikke opad… Kort sagt: Kontrollen er hamrende svær.

Det super komplicerede kontrolskema tager meget af glæden ud af spillet de første tre-fire timer, men når man derefter begynder at kunne lande tricks bare nogenlunde stabilt, er det langt mere tilfredsstillende, end andre skate-spil nogensinde har været.

En nostalgisk homage

Når ’Session: Skate Sim’s’ grafiske verden så tydeligt er tegn på, at hverken budget eller æstetisk ambitionsniveau er vokset ind i himlen, er det faktisk en lettelse at slippe for alt det fyld, som andre serier svælger i.

Hverken fodgængere, vilde dyr eller afskyelige snemænd forstyrrer nøje planlagte tricks og ruter, og man har nærmest byen i et uforstyrret socialt vakuum.

Det, som ’Session: Skate Sim’ kan, er ikke den stormende hængerøvs-forelskelse og det buldrende soundtrack fra de første ’Tony Hawk’s Pro Skater’-spil eller det highscore-orienterede ræs fra ’Skate’-serien.

Det er i stedet en nærmest meditativ og flow-baseret oplevelse, som er langt tættere på den ægte oplevelse af at stå på et rigtigt skateboard end at tænde for ens Playstation med fødderne oppe.

For ’Session: Skate Sim’ forsøger aldrig at være mere, end det er. Det er hverken mainstream underholdning eller en gamificeret introduktion til en karikatur af rigtig skateboarding – det er derimod så tæt på at skate rigtigt, som man digitalt kan komme.

---

Kort sagt:
’Session: Skate Sim’ er et grafisk undervældende spil, men alligevel en fabelagtig skateboard-simulator og et anerkendende nik til alle os, som har skiftet tape og shoppet decals i timevis.