KOMMENTAR. »Tror I, at I er faldet ned fra en kokospalme? I eksisterer i konteksten af alt, I lever i, og det, som kom forud for jer«.
Det kunne lyde som forvirret nonsens som følge af et slagtilfælde, men nej, det er et citat fra en tale tidligere i år af Kamala Harris, som måske, måske ikke, er den næste amerikanske præsident i morgen.
Mennesker er ikke kokosnødder. Med lidt god vilje kan det muligvis tolkes som noget i retning af “mennesker er ikke øer”. Måske.
Efterfølgende begyndte Harris’ støtter at kalde sig »coconut-pilled« (altså ligesom om de havde »taget kokosnødpillen« i ’The Matrix’ – de piller er en hel online-ting, vi ikke har tid til lige nu). Se eventuelt også Donald Trumps frøtilhængere.
Det var kort før Donald Trumps vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, blev beskyldt for at være seksuelt tiltrukket af sofaer (næppe sandt).
Men det giver jo unægteligt den famøse casting couch et anderledes skær.
Efterfølgende optrådte Vance i en valgvideo, hvor han bestilte en donut på så robotagtig en måde, at Mark Zuckerberg til sammenligning virker lige så menneskelig som salige Flemming ’Bamse’ Jørgensen.
(Det var i øvrigt personalets skyld, at det var så akavet, mente han).
Og senere blev Trump hyldet, fordi han angiveligt ville redde katte fra at blive spist af haitianske kæledyrsspisere. Ikke, at der var håndfaste beviser på, at de katteædende haitianere reelt fandtes.
Han postede sågar et AI-genereret billede af sig selv i den kontekst:
Men på internettet er det tilsyneladende ikke så vigtigt, om noget er sandt eller ej, så længe det er grotesk – og sjovt.
Absurde valgtider
Jeg betragter egentlig mig selv som en relativt informeret samfundsborger, især angående amerikansk politik, som jeg, af for mig selv lidt uklare årsager, følger ret tæt. Alting er som bekendt større og voldsommere i USA, verdens mægtigste land.
Men hvis jeg egentlig tænker efter, så ved jeg kun ganske overfladisk, hvad de nuværende præsidentkandidater egentlig har tænkt sig at gøre, når og hvis de bliver valgt ind.
Til gengæld ved jeg, som ovenstående måske afslører, utrolig meget om alle mulige gakkede historier og detaljer fra valgkampen. Jeg tror ikke, jeg er den eneste.
Det er, tror jeg, tæt forbundet med internettets udbredelse. For vores fokus er blevet dårligere (skud ud til dig, som stadig er i gang med at læse den her kommentar), og medierne er af nød fulgt med.
Det betyder, at vi lever i absurde valgtider – sådan føles det i hvert fald. Ikke mindst online, hvor den ene mere bizarre historie har erstattet den anden i en uendelig sløjfe af hæsblæsende, utroligt gøgl.
Enhver substans, enhver form for reel debat om præsidentkandidaternes politiske agenda bulldozes i den offentlige digitale sfære til fordel for memes og cirkus.
Det er af indlysende årsager demokratisk problematisk – det er bare uheldigvis også hylemorsomt. Jeg kan ikke få nok af det, det er som et biluheld i slowmotion, jeg kan ikke lade være med at kigge grådigt, selvom jeg virkelig, virkelig burde lade være.
Weird brat
Ultrarigmand og teknologi-megaloman Elon Musk (af demokrater kaldet Phony Stark), som ellers har brandet sig selv på at købe Twitter (som han af uransagelige årsager har omdøbt til X, muligvis en reference til sine mange ekskoner) for at sikre en neutral politisk debatsfære, har erklæret sin støtte til Donald Trump, hvilket naturligvis også medførte memes.
Et egentligt problem her er, hvilke interesser de rige og politikere har tilfælles (det samme gælder naturligvis også for Kamala Harris og hendes stenrige støtter), men en reel journalistisk eller samfundsmæssig undersøgelse af samme drukner.
Præsidentkandidaterne og deres kampagner er i øvrigt helt klar over, at det meme- og internetvenlige stof virker. Kamala Harris har slået hårdt på, at Donald Trump og hans vælgere er weird (en nogenlunde rimelig diagnose), og at Kamala Harris er brat (hvilket Charli XCX har slået fast, så det må være sandt).
kamala IS brat
— Charli (@charli_xcx) July 22, 2024
Donald Trump og hans folk kører pt. på, at Kamala Harris er »low IQ« (usikker sandhedsværdi, der foreligger ikke på rede hånd en test) – et højrefløjsmeme, du ved, intelligens er medfødt, Mensa er faktisk værd at bruge energi på og så videre.
Det er endda endnu værre: Hun har ifølge Tucker Carlson (højrefløjs-internetfyr) simpelthen en »samoansk-malaysisk lav IQ«, hvilket … hold da op.
For to valg siden var det helt store for demokraterne online hele tingen med, at Donald Trump brugte for meget selvbruner og havde små hænder (en lille smule dobbeltmoralsk krops-udskammende, for at være helt ærlig), hvilket ikke var en succesfuld strategi, hele Trumps efterfølgende sejr taget i betragtning.
Det hele er gotchas, personangreb, memes og absurditeter, der har til formål grådigt at fange vores opmærksomhed (og har held med det).
Amerikansk politik har aldrig været så underholdende.
En pige, der illustrerede sin blowjobteknik for rullende kamera tidligere på året har nu et kæmpestort konservativt powerhouse af en podcast i kølvandet på sin viralitet. Man forestiller sig at fortælle den historie til en vælger i 2005.
Hvad sker der mand.
Det er let at begræde substansens død, at ingen længere taler om finansplaner, konkret politik, klimakrisen, det forfærdelige amerikanske sundhedsvæsen og studiegælden hos millioner af amerikanere, at sandhed og virkelighed ikke længere er relevant i internettets samtale om politik.
Men fake news er old news, og hvis vi skal være helt ærlige, var det ikke ligefrem, fordi det lykkedes at løse samfundsproblemerne, før J. D. Vance angiveligt bollede en sofa.
Så hvorfor bekymre sig? Cirkusset er kommet for at blive, der er ikke nogen måde at stoppe det på. Lad os drukne os selv i AI-billeder af Donald Trump, der koloniserer månen, Kamala Harris som Wonder Woman, en kæmpestor nyhedsdækning af hendes manicure, en million portrætter af J.D. Vances nye elsker (en meget smuk, antik ottoman).
Jeg har for længst opgivet substansen.
Sprøjt internettets galskab direkte i mine årer, i det mindste er verden så underholdende, mens den går under.