Mad Parker – velspillet og småkedeligt

Kvartetten Mad Parker fik lov at folde sig ud som det andet band af tre ved Rocket Club på Stengade 30 torsdag aften. Overraskende mange havde fundet vej til spillestedet, og med Mad Parker fik de en omgang velspillet rock.

“Er det ikke dejligt at se kællinger på scenen…”, råbte bassisten efter de første par numre med henvisning til bandets forsangerinde. Nede bag i salen stod man så og mumlede i skægget, fordi man ikke kunne få sig til at råbe tilbage med et højt “Nej”. Hun manglede i den grad udstråling, og man fik næsten lyst til at gå op på scenen og nive hende lidt i ballerne, så hun kunne ændre sin “Før Søndagen” – korpigeopstilling.

Hvad hun manglede på scenen havde hun til gengæld i halsen. Hendes stemme var imponerende kræs for øregangen, og i lydbilledet er hun bandets (eneste?) trumf.

Mad Parker spiller nemlig rock af den mere forudsigelige slags. De spiller fantastisk godt sammen og er tight, når det kommer til de “skæve” breaks og passager. Men selv om Mad Parker ikke kun er simple rockrytmer og distortion, får de for lidt ud af anstrengelserne. Mest originale var bandet med aftenens sidste nummer Bits og Pieces. Finurligt opbygget med lydeffekter undervejs og delvist forvrænget vokal. Et svømmebælte, der flød ovenpå i et bassin af velspillet men i længden småkedeligt rock.