Visual Block
Med navneskiftet fra Spine til Visual Block har gutterne formået at ændre meget mere end blot navnet. De, som havde fornøjelsen af, at have hørt Spine – enten live eller fra deres forrige promo “Less Is More” – kan hurtigt se en stor nuanceforskel i lyden.
Udover kvaliteten og produceringen er blevet løftet markant, markerer bandet sig som potent og sammenspillet. Særligt Henrik Jensens stemme som på en millitiøs vippebom veksler fra den rene, stærke stemme á la Fred Durst (Limp Bizkit) og til den balstyriske, frygtindgydende growling, får hårene til at rejse sig på ryggen af den mest hardcore crowdsurfer.
Genremæssigt vader Visual Block rundt i musikalsk blomsterbed plantet med nu-metal, hip-hop, dødsmetal, ska og rock…og losser til det hele. Lydbilledet er simpelthen en skånselsløs blanding af ovenstående hvilket næsten bliver for overvældende. Det stresser og man mister overblikket. Til gengæld er det netop dette – hvilket jeg har overværet tidligere – som er Visual Blocks enorme force ved livekoncerter, idet de konstant udfordrer lytteren.
Slutteligt vil jeg fremhæve “Difference” og “Ailing Generation”, da disse umiddelbart har mest at byde på; herunder de skæve disharmonerende riffs og de små rytmefinesser som i alliance med en væg-til-væg lyd og den karateriske vokal lader sangene blive levende.