JAZZ: Endorfin – lige i blodet

Klokken var et godt stykke over midnat lørdag, inden Endorfin kom på scenen på Loco i Stengade 30, for at give deres eneste koncert under dette års Jazzfestival. Heldigvis havde publikum sparet på kræfterne, for tilsyneladende findes der en free-funk-shuffle dans – det var jeg ikke klar over før jeg så det. Det er en dans, som kræver mange kræfter, da den hylder samme princip, som Endorfin gør i deres live optræden; Pedalen i bund, og så af sted.

Endorfin spiller en energifyldt, groovy soul-jazz, som tydeligt vedkender sig arven og traditionen fra orgeljazzens to store Jimmy’er – Smith og McGriffin – i en traditionel orgelkvartetopstilling med Jeppe Holst (g), Jeppe Tuxen (org), Michael Blicher (ts) og Stefan Pasborg (dr). Hos Endorfin får lyden og arrangementerne, i forhold til hos forbillederne, en mere løssluppen drejning, og i enkelte tilfælde erstattes det groovy beat næsten af frie improvisationer – særligt fra guitaren.

Musikerne i Endorfin kan deres kram. I mine øjne hæver særligt Jeppe Tuxen sig som en fremragende organist, og hans attitude er en vigtig del af Endorfins udtryk. Som tidligere nævnt, er det imidlertid som om Endorfin kun kan spille med pedalen i bund – det gælder både wauw-wauw-pedal, trommepedal og gaspedalen i det hele taget. Ganske vist havde der sneget sig en enkelt ballade ind i settet, men det var også det mindst vellykkede af settets 8 numre. Personligt savnede jeg lidt flere nuancer i spillet – en stille passage i en solo for at lægge op til den næste, f. eks.

Det blev der gjort noget ved i settets sidste “rigtige nummer”, “shuffle for J.T”, skrevet af Michael Blicher til Jeppe Tuxen. Her får Tuxen for alvor lov at folde sig ud, og Endorfin præsterede deres bedste spil denne aften i denne shuffle med velplacerede lån fra bl. a. soulklassikeren “Sunny”. Ligesom det var tilfældet i ekstranummeret, som der blev krævet flere af, fra det dedikerede publikum, var der her flot sammenspil og en groovy afslutning på en varm, fugtig koncert i Locos rå, usentimentale rum, som er en god ramme om enhver mindre koncert.