Bagdad Dagblad

Så er der endelig nyt fra danske Bagdad Dagblad og mon ikke der er mange, der hilser dette comeback velkomment, idet bandet har været blandt et af de mere populære fusionsbands i Danmark i nyere tid.

Det er dog efterhånden ved at være mange år siden bandet sidst udgav en plade, men musikerne har i mellemtiden bestemt ikke ligget på den lade side. Specielt trommeslager Emil de Waal har været med til at præge den danske musikscene via sammenspil med nogle af de største danske kunstnere, men har også fundet tid til andre niche-produktioner som f.eks. Band Mrazem, mens Palle Windfeldt og Kaare Munkholm blandt andet har slået deres folder i Tangoorkestret.

Nu er den nye plade så endelig færdig og ‘Golden Contriever’ skuffer bestemt ikke. En væsentlig ting, der umiddelbart fangede denne anmelders opmærksomhed er den noget mere fyldige produktion, i forhold til tidligere udspil. Produktionen og specielt Nicolaj Hylténs meget runde og bløde baslyd, placerer umiddelbart Bagdad Dagblads stil omkring genren ‘lounge’ og specielt under numre som ‘Petsounds’, ‘Boul’ og ‘Señor Croque’, føler man sig hensat til en lille intim bar på en strand i Brasilien, hvor luften emmer af kølige drinks, cigarer og sexet stemning.

Dette er ved flere gennemlytninger dog ikke det eneste pladen byder på – ‘Golden Contriever’ rummer nemlig meget mere end dette. Som sædvanlig formår bandet at favne utrolig bredt og giver prøver på en skøn flirt med både førnævnte lounge, jazz, pop, rock, soul og sandsynligvis mange flere undergenrer. Dette sker dog uden at lytteren føler man bliver revet rundt af et band i stilforvirring. Variationen foregår nemlig så afbalanceret at pladen forbliver tro mod kompositionerne og bestemt fortjener at blive lyttet igennem fra ende til anden.

Bagdad Dagblad kan dog godt som på tidligere plader forfalde lidt for meget til tomgang i de balladeagtige numre og den bløde lyd i nogle af numrene bliver næsten for blød.

‘Golden Retriever’ er under alle omstændigheder et vellykket comeback for Bagdad Dagblad, der stadig holder fast i deres velkendte lyd, men alligevel formår at gå nye veje. Både via en mere fyldig, og efter undertegnedes mening, bedre produktion, men også via en kort flirt med andre genrer. En enkelt genfortolkning er det også blevet til (Petsounds).

Det er dog ikke en plade, der vælter lytteren af stolen i nytænkning, dertil holder bandet stadig for meget fast i de gamle dyder, men i Bagdad Dagblads tilfælde kan mindre også gøre det.

————
Pladen udkommer 1. oktober