MELODY MAKER: Chicken Tatooed Fly – en rockvirus iblandt os

Blot ved allerførste iagttagelse af det charmerende band med det kryptiske navn Chicken Tatooed Fly (CTF), er man klar over at bandet og særligt forsangeren elsker det de laver: Nemlig at stå på en scene.

Bandet spiller frisk, melodiøst pop/rock hvor den pågående vokal går i symbiose med den småt forvrænget guitar og den brede klang fra den aktustiske guitar. Tankerne henledes på en blanding af Dave Matthews og Pearl Jam tilsat et par skefulde af den energi og pompøsitet som f.eks. fra The Black Crows. Der er ingen tvivl om, at bandet har radiopotentiale – men der skal måske tilsættes lidt mere variation og originalitet, førend at det slår helt igennem. Men “live”, der holder det: CTF er smittefarlige og inficeres man af deres meterbrede smil, de iørefaldende sange med sing-along omkvæd og deres umiskendelige charme kan man ligeså godt overgive sig og enhver vaccine mod CTF virker nytteløs.

Forsanger Joel tog fast i publikum og rev dem rundt med hans knivskarpe stemme, og snart var salen omdannet til en CTF fangruppe. Joel blev helt overvældet og da han udbrød “- Det er fuldstændig total-fantastisk at spille for jer..” afslørede han sin ydmyge og oprigtige glæde for at spille i band, som med garanti har en karriere foran sig.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af