Paco de Lucia

Hun danser og stamper i gulvet midt inde i min stue. Hendes lange hår svinger hun rundt, som i den bedste shampoo reklame, mens de gamle mænd sidder og klapper i takt. Paco har fremtryllet hende. Allerede efter første nummer akkompagnerer det inciterende guitarspil hendes klagesang.

Flamencoen lever og det i bedste velgående. Cositas Buenas, som Paco de Lucias nye cd hedder, skaber varmende minder om sydlandske stemninger mens vi sidder her i det frostkolde Danmark. Det er snart fem år siden vi sidst har hørt fra manden der må siges at have redefineret flamencomusikken gennem sin karriere.
Paco de Lucia spiller kraftigt og hurtigt på sin spanske guitar, der i øvrigt bærer hans eget navn. Ingen tvivl om at vi her har at gøre med den spanske guitars grand old man. Udover guitaren spiller han også på laud, buzuki og mandolin. I denne udgivelse har han allieret sig med kendte flamencosangere som Montse Cortés, Tana, Potito, såsom Diego el Cigala og Camarón de la Isla. Sidstnævnte, den afdøde Camarón, er blevet samplet ind. Resultatet er en række smukke sange med heftige akkorder. Sangene er på alle måder stærke i udtrykket.

Efterhånden som skiven skrider frem bliver cd’en alligevel lidt ensformig. Godbidderne virker bedst som enkeltnumre, som man kan snuppe en gang i mellem.
Cd’en kan klart anbefales til flamencoelskere, som sikkert vil nyde denne skive igen og igen.

Paco de Lucia. 'Cositas Buenas'. Album. Universal.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af