Silvana Malta & Frans Bak

Frans Bak har for længst slået sit navn fast som komponist med sans for den gode melodi. Mellem hans talrige projekter har han sine frikvarterer på at skrive melodier, sådan lige ud af landevejen. Mange af disse lette melodier var bossa novaer og er nu udkommet i samarbejde med den herboende brasilianske sangerinde Silvana Malta.
Malta’s sang er klar og uden mange krummelurer. Alle sangene er på portugisisk og især numrene vækker hvor Christina von Bülow spiller på saxofon om gamle tider med Astrud Gilberto og Stan Getz’ udgivelser i 60’erne. Uden sammenligning i øvrigt! Frans Bak spiller let og cden bliver således en behagelig oplevelse med god energi. Selvom Frans Bak bedyrer at han ikke er nogen ekspert udi brasiliansk musik, så er denne skive godt gået. Der er ingen hårde kanter – måske en anelse småkedelig. Samlet set er det meget let tilgængelig musik, der kunne give den rette loungestemning i diverse caféer.
Som en bonus på denne plade er den brasilianske trommespiller Portinho blevet hentet. Og han skaber den rette rytmiske stemning ledsaget af den danske percussionist Jacob Andersen. Herudover er det Poul Halberg på guitar og Mads Vinding på bas.

Silvana Malta & Frans Bak. 'Bossa Nuts'. Album. Stunt.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af