Starfighters ’04: Cynical Son – druknedøden nær

Lidt af en gåde var det, at odenseanerne i Cynical Son var nået helt til finalen. De fremstod ensomme i det næsten tomme telt. Måske af den grund valgte de at rose sig selv mellem numrene med små kommentarer om, at den næste sang var “fantastisk”.

Morten Akse Rasmussens lyse vokal mindede meget om Billy Corgans, dog uden at være nogen efterligning. Dertil var den alt for påtaget hæs og belastende i længden. Flere gange i løbet af koncerten brød han ud i et vildt skrig, så man forventede et hårdtslående riff. Skuffelsen var derfor stor, da det hver gang viste sig at den tunge rock ikke blev yderligere fedet op.

På bas gjorde Helle Carlsen et godt forsøg på at skabe lidt afveksling, men hendes sprudlende spil druknede desværre i lyden fra guitar og trommer.

Den ellers spændende blanding af post- og tung guitarrock, som de kyniske sønner – og en datter – havde taget med sig, endte med at blive en huggende kamp for at holde sig oven vande. En kamp som Cynical Son til sidst måtte opgive at vinde.