Ataf Khawaja

Man skulle næsten tro, der var gået mode i at blive voksen i hiphopkredse. På den anden side af Atlanten har Jay-Z lagt sine baggypants på hylden til fordel for blazerjakker og langærmede skjorter, og herjemme er især Jokeren og sågar Nik & Jay blevet rost af anmeldere for et mere modent og eftertænksomt udtryk på deres seneste udgivelser. Nu får de selskab af Vanløses egen Ataf Khawaja, der har lagt thug-rutinerne bag sig og skrevet en plade om det. Det gør han godt med personlige og vedrørende tekster om ungdom og voksenliv på godt og ondt. Allerbedst fungerer teksterne, når han halvt hvisker og halvt synger dem, mens nogle af de mere traditionelt rappede vers til tider virker lidt kantede i flowet.

Atafs største kvalitet som tekstskriver er sansen for detaljer. Flere gange beskrives situationer og følelser for lytteren, som var man der selv. Blandt andet på det halvskizofrene behandlingdomsdrama ‘Syg-go-logi’ og på den på samme tid smukke og barske ‘Sommerfugl’.
Få steder som på ‘Gadecapitaine’ kigger thugmentaliteten desværre frem, og det bliver forvirrende svært at afgøre, om Ataf her har fået et momentant ungdommeligt tilbagefald eller blot er ironisk som på førstesinglen ‘Bare en thug’.

Pladens beats emmer af musikalsk overskud fra producerteamet Providers. De er ekstremt vellydende og gennemførte uden dog på noget tidspunkt at blive rigtig originale eller nyskabende. Originalitet bør nødvendigvis ikke være det primære kvalitetskriterium for produktionerne på en plade som denne, men ikke desto mindre er dens største problem, at for mange numrene er skåret efter den samme (hit)skabelon. Især de flittigt anvendte mandesanghooks i størstedelen af pladens omkvæd gør flere af numrene alt for ensformige og forudselige.

‘Paraderne nede’ er et godt bud på en moderne hiphopplade med bred appel. Den er velproduceret og velskrevet med lige dele alvor og glimt i øjet, men savner efter flere gennemlytninger lidt vildskab både i sit tekstunivers og musikalske udtryk. Den indeholder mange oplagte og godt skårede radio- og clubsingler, hvis forudsigelighed desværre også forhindrer pladen i virkelig at træde i karakter.