GimmiJapan

Michael Learns To Rock har gjort det. Dizzy Mizz Lizzy gjorde det. Og Mew gør det stadigvæk. Høster masser af succes hos den japanske befolkning, som tilsyneladende har et sjældent godt øre til dansk musik.

Nu lader det imidlertid til, at københavnske GimmiJapan vil forsøge at gøre dem kunststykket efter. I hvert fald ud fra kvartettens bandnavn at dømme. Og det skulle der sådan set heller ikke være noget til hinder for. Kvartettens selvbetitlede demo er nemlig en flot og vellykket affære, hvor blandingen af kølige, analoge klangflader, clicks’n’cuts-beats og vrængende guitarer virker omtrent lige så naturlig som tonelejet hos kvartettens lillepigesyngende sangerinde, Therese Bindslev.

Åbningsnummeret ‘Bodybound’ og den efterfølgende ‘Teddy’ er således begge værdige soniske kolleger til den fremragende tyske indietronica-kvartet Lali Puna og den evigt opfindsomme Björk. ‘My Fortune’ søger det samme psykotiske udtryk, som My Bloody Valentine dyrkede på mesterværket ‘Loveless’. Og den rockede ‘Hidden Land’ ulmer af de samme kuldslåede sindsstemninger som hos svenske Stina Nordenstam.

Det er ikke svært at sætte forbilleder på GimmiJapans musikalske verdensalt. Men det er imidlertid også eneste mærkbare anke ved denne demo: Originaliteten lyser ikke ud af sangene – og det er ærgeligt, for det havde gjort GimmiJapan til et særdeles overbevisende bekendtskab.

De stemningsfulde melodier, det organiske sammenspil mellem elektronik og instrumenter og Therese Bindslevs dragende vokal burde dog alligevel være nok til, at GimmiJapan snart kan hjemføre en pladekontrakt, hvor også en PR-tur til Japan står nedskrevet i kontraktpapirerne…