The Karelia
Tilbage i det besynderlige årti 90’erne skød en lige så besynderlig gruppe op fra den britiske underverden. Navnet var The Karelia. Frontmanden hed Alex Huntley og sammen med tre kammesjukker bød han til hidtil uhørt ørebal med en særegen og markant kombination af stilarter. Hen mod slutningen af selv samme årti gik The Karelia desværre i opløsning, men i dag, godt otte år siden gruppens eneste udgivelse “Divorce at High Noon”, har selskabet Roadrunner Records valgt at genudgive værket. Og hvorfor så det, spørger man sig selv?
Svaret er enkelt. Fordi Alex Huntley ikke hedder Huntley mere, men Kapranos – og hans nye gruppe hedder Franz Ferdinand.
Det er altid interessant at luske rundt i kunstneres hengemte arkiver. Ikke mindst i dette tilfælde, hvor det gælder ét af sidste års allerstørste navne. Der findes vel næppe musikelskere, som ikke bare har været en anelse imponeret af den skotske supergruppes udtryk – eller DJ’s som ikke har remixet et eller andet fra nytænkte repertoire. Men helt nytænkt er det ikke, for mange af de virkefulde elementer, man finder hos Franz Ferdinand, var allerede at finde hos The Karelia.
Den største forskel findes i kompositoriske mod. For hvor Alex Kapranos i dag arbejder næsten udelukkende i rockens afkroge uden egentlig at bevæge sig væk fra denne genre, var idéerne mere vovede dengang. På fræk vis inkorporerede han med daværende gruppe langt flere voldsomme, men velfungerende stilbrud, blandt andet ved at fusionere en tudsegammel og afskallet swingjazz med den mere velkendte skotterock, som vi kender den i dag.
Resultatet er en obskur omgang film noir-musik, der ville gøre sig godt i en mørk musical fra fordums tid. Der er blæsere for fuld udblæsning, sirlige, slanke jakkesæt og dekadent stritten med lillefingeren i bedste croonerstil. Det er på én og samme tid en elegant og makaber cabaret, som oser langt væk af musikalsk boheme og poesi fra en tid, der muligvis aldrig har eksisteret, men alligevel vækker surrealistisk genkendelse.
Franz-lyttere vil kunne trække en masse røde tråde fra dengang til i dag, hvilket ikke ligefrem gør Franz Ferdinands virke dårligere. Tværtimod giver dette retrospektive indblik i Alex Kapranos’ idéunivers én langt bedre fornemmelse af hvorfor det hele er som det er. Nogle vil måske endda finde The Karelia mere interessant.
Bonusinfo: Navnet ‘The Karelia’ er lånt fra selvsamme filterløse cigaretter, som vor nærværende dronning måtte lægge på hylden på grund af EU-krav.